Biskoppen og stiftsøvrigheden
Den danske Folkekirke er opdelt i 10 stifter; Aalborg Stift, Viborg Stift, Aarhus Stift, Ribe Stift, Haderslev Stift, Fyens Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift, Københavns Stifts samt Lolland- Falster Stift. Herudover er der et stift på Grønland og et på Færøerne. Stifterne har hver deres hjemmesider.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord. Dette kan ses på kortet til højre herfor.

Stiftets daglige arbejde varetages af stiftskontoret med biskoppen som øverste leder. Biskoppen og statsforvaltningsdirektøren udgør stiftsøvrigheden, der er øverste myndighed i stiftet.

En biskop udnævnes efter et valg, hvor alle menighedsrådsmedlemmer, valgmenighedsrådsbestyrelser og præster i stiftet kan opstille kandidater og har stemmeret. Efter indstillingen fra kirkeministeren bliver biskopper udnævnt ved kongelig resolution.

Biskoppens arbejdsopgaver er bl.a. følgende:

• indstilling til ansættelse af præster og provster
• afholdelse bispeeksamen
• ordinering af nye præster
• godkendelse af brugen af kirker til andet end gudstjenester og kirkelige handlinger
• fastlæggelse af stiftets pastorale struktur
• ansvarlig for fordelingen af præstestillinger i stiftet
• ansvarlig for administration af løn og godtgørelser til præsterne samt lønforhandling
• ansvarlig for visse forhold vedrørende tjenesteboliger for præster
• tilsyn med præsterne
• tilsyn med forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg
• klageinstans i forhold til menighedsrådenes og provstiudvalgenes afgørelser på en række områder
• indvielse af nye kirker
• administrationen af fællesfonden
• udpegning af bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter
• askesager (urnenedsættelse på privat grund samt askedeling)
• den overordnede ledelse af stiftsadministrationen

Stiftsøvrighedens arbejdsopgaver er bl.a. følgende:

• juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg
• godkendelse af menighedsrådets beslutninger om kirken og kirkegården (bygningsarbejder m.v.)”

Provstier

Stiftet er inddelt i 14 provstier. I hvert provsti er en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med præsterne i provstiet. Provsten fører desuden et vist tilsyn med kirkerne i provstiet. Domprovsten, provsten ved Domkirken, er tillige stedfortræder for biskoppen.

Ved hvert provsti er valgt et provstiudvalg, der består af mellem fire og seks lægfolk og provsten. Provstiudvalget skal godkende og koordinere de enkelte menighedsråds budgetter. Provstiudvalget er også godkendende instans i forhold til menighedsrådene på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder. De læge medlemmer af provstiudvalgene vælges for fire år ad gangen af menighedsrådsmedlemmerne i provstiet.

Sogne

Provstierne er alle inddelt i et antal sogne. Sognene er Den danske Folkekirkes grundlæggende enheder. Som regel er der til hvert sogn knyttet én kirke, mens visse sogne råder over to kirker. Alle indbyggere i et sogn, som er medlemmer af folkekirken, har ret til kirkelig betjening i form af f.eks. kirkelige handlinger og sjælesorg fra sognets præster.

Hvert sogn har et menighedsråd, der som sin vigtigste opgave har at vælge præst, når et embede bliver ledigt. Derudover beskæftiger menighedsrådet sig mest med administrative og ledelsesmæssige opgaver: administration og vedligeholdelse af kirkebygninger, præsteboliger, mødelokaler, kontorer og kirkegårde. Menighedsrådet er desuden arbejdsgiver for personalet ved kirken såsom kordegn, kirketjener, organist og kor samt medarbejdere på kirkegården.

Links til de enkelte kirkers hjemmesider, hvis de har en, kan findes ved først at klikke på ovenstående link til de respektive provstier, og derefter at klikke på den ønskede kirke.
Hvis du er i tvivl om hvilket provsti din kirke tilhører, så henviser vi til kirkeministeriets portaler provsti.dk og sogn.dk hvor du kan finde både provsti og sogneoplysninger.

Stiftet omfatter 336 sogne, og der er ansat cirka 330 præster, hvoraf nogle har særlige funktioner.