Dansk (1917 / 1931) 1Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes, 2som der er skrevet hos Profeten Esajas: »Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. 3Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!« 4Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse. 5Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. 6Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning. 7Og han prædikede og sagde: »Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse. 8Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.« 9Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. 10Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham; 11og der kom en Røst fra Himlene: »Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.« 12Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen. 13Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham. 14Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium 15og sagde: »Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!« 16Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. 17Og Jesus sagde til dem: »Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.« 18Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. 19Og da han gik lidt videre frem, saa han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet; 20og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham. 21Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, 22og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. 23Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt 24og sagde: »Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.« 25Og Jesus truede ham og sagde: »Ti, og far ud af ham!« 26Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham. 27Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: »Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.« 28Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa. 29Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. 30Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; 31og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. 32Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og besatte, 33og hele Byen var forsamlet foran Døren. 34Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham. 35Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han: 36Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. 37Og de fandt ham, og de sige til ham: »Alle lede efter dig.« 38Og han siger til dem: »Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.« 39Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander. 40Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: »Om du vil, saa kan du rense mig.« 41Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: »Jeg vil; bliv ren!« 42Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. 43Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt, 44og sagde til ham: »Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!« 45Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |