Papias
Papias (også Papias af Hierapolis, Papias Hierapolitanus ) blev født år 60/70 og døde 130/140. Han tilhørte den generation, der havde "lyttet til apostlerne" og var en samtidig og ven af Polykarp af Smyrna. I opvæksten kan han i år 80 have oplevet henrettelsen af apostelen Filip i Hierapolis.[1] Papias må være kommet fra en lokal familie, da navnet Papias var udbredt i regionen.[2]
Han blev biskop af Hierapolis i Frygien og helgen med festdag 22. februar.[3] Han regnes tillige som en af de apostolske fædre.
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Sammen med Irenæus og Polykarp blev Papias betragtet som discipel af presbyteren Johannes (ikke apostelen Johannes), måske også som hans skriver. Den overlevering kan skyldes, at Papias samlede citater fra og overleveringer om Jesus, og udgav dem i Udlægninger af Herrens ord i fem bind omkring år 130. Papias giver oplysninger om tilblivelsen af Markus- og Matthæusevangelierne, men ser ikke ud til at have kendt de andre evangelier eller Paulus' breve.[4]
Desværre er kun fragmenter bevaret i værker af Irenæus af Lyon og Eusebius af Cæsarea. Irenæus hævder, at Papias "lyttede til evangelisten Johannes", og det gentages i 2001-udgaven af Martyrologium Romanum. Men Eusebius gør det klart, at Papias "aldrig hørte eller så de hellige apostler, men fortæller, at han lærte troens væsentligheder fra deres tidligere elever". Eusebius kritiserer også Papias for at virke som "en mand med meget lidt intelligens, efter hans bøger at dømme", men for eftertiden er de alligevel vigtige for historien om evangeliernes tilblivelse. Eusebius kritiserer videre Papias for hans tro på Chiliasmus, det messianske Tusindårsriges snarlige komme.[5]
De få bevarede fragmenter fra hans værker omfatter udtalelser af Jesus, der ikke kendes fra evangelierne, og en bizar beretning om Judas Iskariots skæbne.[6] Andre stærkt omdiskuterede bidrag er påstanden om, at Matthæusevangeliet oprindeligt var skrevet på hebraisk[7] og derefter oversat til græsk, og at Peter var hovedkilden til Markusevangeliet.[8]
Ligesom Polykarp afviste Papias Markions lære om at Det gamle testamentes strenge gud ikke kan være den samme som Jesu Kristi far, og udelukkede ham fra sin menighed.[5]
Papias' version af Judas Iskariots skæbne
[redigér | rediger kildetekst]Judas vandrede rundt i verden som et frygteligt eksempel på ugudelighed: Hans krop svulmede op [πρηςθὲις] så voldsomt, at han ikke klarede at klemme sig gennem et sted, hvor en vogn nemt kunne
passere, ja, det lykkedes knapt for hans opsvulmede [ὄ
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Apostelen Filips martyrium
- ^ Ulrich Huttner: Early Christianity in the Lycus Valley (s. 216)
- ^ Festdag
- ^ Papias – Store norske leksikon
- ^ a b Den hellige Papias av Hierapolis (~70-~130) — Den katolske kirke
- ^ Papias - New World Encyclopedia
- ^ Philip Schaff: NPNF2-01. Eusebius Pamphilius: Church History, Life of Constantine, Oration in Praise of Constantine - Christian Classics Ethereal Library
- ^ Papias of Hierapolis | Resources | American Bible Society
- ^ Anna Rebecca Solevåg: Monsteret Judas; Papias' beskrivelse af Judas' død (s. 62)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Side om Papias fra Patristik.dk (litteratur)