Filippo de Pisis, 1896-1956, italiensk maler og forfatter. Filippo de Pisis studerede litteratur og filosofi i Bologna, hvor han 1916 mødte bl.a. Giorgio de Chirico, der inddrog ham i billedkunstens avantgarde.
1920-24 færdedes han i Rom blandt Valori Plastici-gruppens kunstnere, og fra 1925 til ca. 1940 boede han i Paris, hvor han især blev kendt for sine stilleben.
Herefter vendte Filippo de Pisis tilbage til Italien, hvor han fra 1949 var indlagt på en neurologisk klinik i Milano uden dog at ophøre med sin maleriske virksomhed.
Læs mere om italiensk billedkunst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.