Ronald Reagan

Den forhenværende skuespiller blev de konservative republikaneres nye håb, og to år senere vandt han guvernørvalget i Californien. I otte år var Reagan guvernør i USA's mest folkerige stat, men ambitionerne rakte videre.

Allerede i 1968 havde han stillet op til præsidentvalget, og i 1976 gjorde han atter forsøget. De fleste iagttagere regnede ham dog for at være for konservativ til at vinde et nationalt valg. Nogle mente også, at han var for gammel til embedet.

1970'ernes økonomiske krise samt de alvorlige skår, som Vietnamkrigen og gidselkrisen på den amerikanske ambassade i Teheran i 1979-1980 havde sat i den nationale selvfølelse, var blandt hovedårsagerne til en markant politisk højredrejning. Reagan fik endvidere støtte fra det netværk af konservative og religiøse organisationer, der blev kendt som The New Right.

Reaganomics kombinerede monetarisme og udbudsøkonomi, supply-side economics, hvor monetarismen skulle bremse inflationen, og store skattelettelser til erhvervslivet og de velstillede skulle få velstanden til at sive nedad.

På trods af skattelettelserne og en voldsom optrapning af de militære udgifter hævdede fortalerne for reaganomics, at statsbudgettet ville balancere på grund af sociale nedskæringer og en øget økonomisk aktivitet. Ønsket om at tilgodese erhvervslivet udmøntedes i deregulering, svækkede miljøkrav og en skærpet kurs over for fagbevægelsen.

Nogen konservativ revolution blev der dog ikke tale om. Basale velfærdsprogrammer som Social Security og Medicare pillede Reagans regering ikke ved, og underskuddet på statsbudgettet blev fordoblet i perioden 1981-1986.

USA invaderede i 1983 øen Grenada og fordrev øens marxistiske regering, men belært af Vietnam afholdt Reagan sig fra at engagere amerikanske tropper i omfattende og langvarige militære konflikter. Hemmelige aktiviteter skabte dog også politiske problemer for Reagan.

Den såkaldte Iran-contra-affære, som udsprang af forsøget på at destabilisere det sandinistiske styre i Nicaragua, kastede en lang skygge over de sidste to år af Reagans embedsperiode.

Derimod kunne Reagan høste en del af æren for sammen med sin sovjetiske modpart, Mikhail Gorbatjov, at have bragt den kolde krig til ophør. Efter i december 1987 at have underskrevet den såkaldte INF-aftale sammen med Gorbatjov om skrotning af mellemdistancevåben var Reagan ved sin afgang godt et år senere en af de mest populære præsidenter i amerikansk historie.