(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Hillary: Jeg er stor fan af Lene - Politiken.dk
The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20110513230714/http://politiken.dk:80/politik/ECE1280601/hillary-jeg-er-stor-fan-af-lene/
Politik 12. maj. 2011 KL. 19.56 opdateret 12. maj. 2011 KL. 20.04

Hillary: Jeg er stor fan af Lene

Arktisk Råd har på dagens topmøde i Nuuk for første gang nogensinde vedtaget en juridisk bindende aftale.

Annonce

Top-politikere blogger

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skårene fra sidste års diplomatiske feriefiasko er klinket.

I dag mødtes udenrigsminister Lene Espersen (K) med sin amerikanske kollega Hillary Clinton under topmødet i Arktisk Råd i Nuuk.

Verdens mest magtfulde kvinde gjorde, hvad hun kunne for at rose den 45-årige Lene Espersen for både at være en succesfuld politiker og en betænksom mor:

»Jeg er en stor fan af Lene, og hvordan hun som en meget ansvarlig kvinde med småbørn formår at balancere arbejde og familieliv«, sagde Hillary Clinton, der samtidig roste Danmark for at engagere sig aktivt i verdens brændpunkter.

Stor interesse
Dermed forsøgte de sammen at lægge polemikken om Lene Espersens ferieafbud bag sig.

Indbyggerne i Nuuk er stimlet sammen i hobetal for at se den 63-årige Hillary Clinton, siden hun ankom onsdag aften og indlogerede sig på Hotel Hans Egede i den centrale del af Grønlands hovedstad.

Som ved et dronningebesøg er benovelsen stor, og lokale unge gik i går så vidt som til at jagte aktivister fra Greenpeace væk, da de forsøgte at stable en lille demonstration mod olieudvinding på benene.

LÆS ARTIKELLene Espersen fordømmer vold mod kristne

Inden for i kulturcenteret Katuaq, hvor topmødet i Arktisk Råd holdes, er stemningen mere afslappet, trods deltagelse på højeste niveau af både Hillary Clinton, den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og de fem nordiske udenrigsministre.

Repræsentanter fra oprindelige folk vandrer rundt i kulørte folkedragter med indiansk fjerpryd og perlevæverier.

De konkrete resultater af dagens topmøde er to beslutninger, der vil være med til at løfte Arktisk Råd op på et nyt diplomatisk niveau som samarbejdsorganisation for landene nord for polarcirklen: De otte medlemslande blev enige om dels at placere et nyt permanent sekretariat i den nordnorske by Tromsø og dels en ny søredningsplan, der er den første juridisk bindende aftale mellem de arktiske lande.

LÆS OGSÅ Hillary Clinton er nu med i Arktisk Råd

Udenrigsminister Lene Espersen ser særligt søredningsaftalen som et første vigtigt skridt mod tættere diplomatisk samarbejde på tværs af Ishavet:

»Jeg er overbevist om, at søredningsaftalen kun er den første i en lang række af nye tilsvarende aftaler, som forholder sig direkte til de fremvoksende udfordringer i Arktis«, sagde Lene Espersen i sin åbningstale.

Arktisk Råd er stadig langt fra at være en veletableret regional politisk institution. Den nye søredningsplan forpligter således ikke landene til at stille flere fly, helikoptere og skibe til rådighed i forbindelse med den tiltagende risiko for ulykker i forbindelse med øget olieudvinding, skibstransport og krydstogter.

Kontroversielt punkt udskudt
Det mest kontroversielle punkt på dagsordenen blev også udskudt til senere. I takt med afsmeltningen af isen omkring Nordpolen er der flere og flere lande, der gerne vil være observatører i Arktisk Råd, ikke mindst den nye supermagt Kina.

På grund af stærk modstand fra Rusland, der ikke ønsker at udvide kredsen, kunne de otte lande imidlertid ikke blive enige om at optage nye observatørlande.

USA’s udenrigsminister Hillary Clinton, der var i Grønland for første gang og lovede snart at vende tilbage, er overbevist om, at dagens arktiske topmøde vil løfte de konkrete effekter af klimaforandringer højere op på den globale dagsorden:

»Topmødet er med til at gøre problemerne i Arktis tydelige«, sagde Clinton, og annoncerede, at den næste presserende opgave bliver at indgå en aftale om at håndtere oliespild i de arktiske farvande.

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Annonce
Politik
13. maj. KL. 22.13
Betuttet. Pia Kjærsgaard lod smilene blive bag dørene i Finansministeriet, da hun kom ud og mødte pressen fredag aften. - Foto: LÆRKE POSSELT

Pia K. forsvarer sit livs største politiske kolbøtte

Har Pia Kjærsgaard snydt vælgerne? Politiken.dk i verbal boksekamp med DF-lederen.

Uddannelse
13. maj. KL. 22.59

Elever: Alt for få bliver smidt ud af gymnasiet

Hensyn til økonomien får gymnasier til at se igennem fingre med elevernes pjæk, siger lærere og elever.

Danmark
13. maj. KL. 23.20
Cykelliv. Luftkvaliteten går den rigtige vej, så det er blevet sundere at cykle i de store byer. - Foto: FRANDSEN FINN

Storbyluften er blevet sundere for cyklisterne

På ti år er mængden af partikler på de store byers trafiktunge veje blevet halveret.

Cannes Festival 2011
13. maj. KL. 22.44
Puha. Hun skrev tilsyneladende et brev om, at hun frygtede at blive dræbt i et biluheld. Og så blev hun dræbt i et biluheld. Briterne skal dog ikke nyde noget af Diana-filmen, som får premiere i Cannes. - Foto: Skærmdump fra filmen

Filmen, en hel nation ikke må se, får premiere i Cannes

Omstridt dokumentar viser paparazzi-foto af den døende prinsesse Diana.

Politik
13. maj. KL. 18.05

Rohde tvivler på, at grænseaftale er lovlig

Voldsom international kritik gør indtryk på Venstres mand i Europaparlamentet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren


Det sker
Barefoot. Løbesko er sooo last month, ifølge folkene bag barfodsløbet Copenhagen Barefoot, som bliver afholdt på søndag. - Foto: EHRBAHN JACOB
13. maj. KL. 15.32

Guide: Bedetæppet skal frem og skoene af

ibyen anbefaler

restaurant & cafe