(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Anti Doping Danmark
The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20130830193456/http://www.antidoping.dk/medicin/medicin/kosttilskud

Kosttilskud

Indtagelse af kosttilskud er udøvernes eget ansvar. Også hvis det resulterer i en eventuel positiv dopingprøve.

Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer som står på dopinglisten.

Anti Doping Danmark henviser iøvrigt til Danmarks Idræts-Forbunds og Team Danmarks Gråzonenotat (holdningsnotat) om kosttilskud og præstationsfremmende hjælpemidler. 

Idrætsudøvere er altid selv ansvarlige for eventuel indtagelse af forbudte stoffer gennem kosttilskud eller naturpræparater og vil altid skulle stå til ansvar for en positiv dopingprøve, også selv om denne ikke måtte være en følge af bevidst doping, men f.eks af forurenet kosttilskud.

Der kan være enkelte eliteidrætsudøvere som kan have et behov for et supplement til kosten. Årsagerne kan være sygdom, fysiologiske mangler eller ekstreme træningsmængder. Det anbefales at kontakte en diætist for vejledning i forhold til kost, og eventuelt få vurderet behovet for kosttilskud.

Der er talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater købt i udlandet har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. Derudover kan kosttilskud være tilsat lægemidler i så store doser, at de udgør en helbredsrisiko. Eksempler herpå er; centralstimulerende midler med sløvende og afhængighedsdannende effekt, kombinationer af forskellige centralstimulerende midler som er farlige for hjertet, beroligende midler som ikke er tilrådelige i kombination med bilkørsel og endelig naturligvis anabole androgene steroider, ofte i form af prohormoner.

Kosttilskud kan desuden være indgangen til brug af anabole steroider. Et studie af Dodge og Jaccard (2006) har vist, at sandsynligheden for, at man begynder at bruge steroider er 26 gange større, hvis man bruger kosttilskud, end hvis man træner uden tilskud. Derudover kan kosttilskud i mange tilfælde vise sig at være uden effekt og dermed penge ud af vinduet. Motions- og Ernæringsrådet har udgivet rapporten "Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter - præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister", som giver et indblik i behov for og effekt af kosttilskud.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk kan du læse mere om kosttilskud, advarsler om specifikke kosttilskud, hvad du skal være opmærksom på, når du fx køber kosttilskud på nettet og meget mere.

Analyse af kosttilskud
I 2002 gennemførte Internatioden Internationale Olympiske Komité (IOC) en analyse af mange varianter af kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet.
Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer, hvoraf en stor del også sælger prohormoner.

Undersøgelsen viste, at:

  • 4,8% af 634 kosttilskud var forurenet med prohormoner, som ikke var angivet på varedeklarationen. Dette er et meget højt tal, når man tager i betragtning, at mange af de testede kosttilskud er ufarlige vitamintilskud, som normalt ikke mistænkes for at være forurenet
  • 21% af kosttilskuddene fra firmaer, der også sælger prohormoner, indeholdt steroider
  • 10% af kosttilskuddene fra firmaer, der ikke sælger prohormoner, indeholdt steroider

Fødevarestyrelsen har siden slutningen af maj måned 2006 kontrolleret 57 forhandlere af kosttilskud, kreatin, proteinpulvere og sportsdrikke. Kontrollen har vist, at der i Danmark er en udbredt handel med ulovlige og forkert mærkede produkter. De forbudte produkter falder både ind under kategorien sportsprodukter, der omfatter sportsdrikke, proteintilskud og kreatin, og området kosttilskud såsom vitaminer og mineraler.

Skema til risikovurdering af kosttilskud

Husk - Kosttilskud kan medføre en positiv dopingtest!