Álvaro Cunhal, 1913-2005, portugisisk politiker. Cunhal trådte i 1931 ind i det forbudte kommunistiske parti, blev 1937 medlem af Centralkomitéen og 1961 generalsekretær, men blev gentagne gange fængslet og måtte gå i eksil. Efter revolutionen 1974 blev Cunhal minister i flere provisoriske regeringer og medlem af Parlamentet. Efter en organisatorisk omstrukturering i 1992 var Cunhal formand for partiets nationalråd, indtil det afskaffedes 1996, hvorefter han genvalgtes til Centralkomitéen, som han var medlem af ved sin død. Han repræsenterede – ligesom partiet fortsat gør – en traditionel sovjetkommunistisk ideologi. Ud over sit politiske engagement var Cunhal også kunstnerisk kreativ, bl.a. som forfatter under pseudonymet Manuel Tiago, hvilket han dog hårdnakket afviste.
Álvaro Cunhal
Faktaboks
Álvaro Cunhal
- Født
- 1913
- Død
- 2005
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.