False Bay, bugt på sydsiden af Cape Peninsula ca. 20 km SØ for Cape Town i Sydafrika. Navnet 'falske bugt' skyldes, at tidlige søfarere forvekslede bugten med Table Bay ved indsejlingen til Cape Town. På afrikaans hedder bugten Vaalbaai pga. den populære jagt på hvaler i bugten i oktober og november. Vandet er ca. 5 grader varmere end ud for Cape Town. Dette skyldes den varme havstrøm fra Det Indiske Ocean. Området er et populært udflugtsområde og fungerer i stigende grad som satellitby til Cape Town.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.