Georg Joseph Vogler, Abt Vogler, eller Abbé Vogler, 1749-1814, tysk musikteoretiker, pædagog, musiker og komponist. Georg Joseph Vogler blev præsteviet 1771 og virkede fra 1775 som kapelmester ved hoffet i Mannheim, hvor han grundlagde en musikskole.
Både her og andre steder var Georg Joseph Vogler en søgt lærer og orgelvirtuos. I København, hvor han opholdt sig 1799-1800, opførtes dramaet Hermann von Unna med Voglers musik. Hans musikalske produktion omfatter sceniske værker, kirkemusik og instrumentalmusik i tidens genrer. Meget udbredt var hans pædagogiske skrift Betrachtungen der Mannheimer Tonschule (1778-81).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.