Robert Wilhelm Bunsen, 30.3.1811-16.8.1899, tysk kemiker; professor i kemi i Kassel 1836, i Marburg 1838, i Breslau 1851 og fra 1852-89 i Heidelberg.
Robert Wilhelm Bunsen var en af 1800-t.s betydeligste naturforskere, og hans første forskningsfelt var organiske arsenforbindelser; han undersøgte forbindelser, der indeholdt radikalet cacodyl, (CH3)2As-, og hans resultater havde stor betydning for Justus von Liebigs radikalteori. En eksplosion kostede ham synet på det højre øje, og han beskæftigede sig derefter udelukkende med fysisk-kemiske problemer.
Bunsen, der var en udpræget eksperimentator, opfandt bunsenelementet i 1841 og fremstillede grundstofferne aluminium, chrom og magnesium elektrolytisk. Efter en rejse til Island i 1846 udviklede han metoder til gasanalyse, hvad han udnyttede dels ved studier over vulkaner, dels ved studier over de kemiske processer i højovne. Han fremsatte den teori, at Islands vulkanske bjergarter var fremkommet ved blanding af basiske og sure smelter og introducerede derved den stadig gældende opfattelse, at magmaer kan blandes.
Da Heidelberg fik indlagt gas, konstruerede Robert Wilhelm Bunsen i 1855 bunsenbrænderen til laboratoriebrug. Fra 1855-59 undersøgte han sammen med H.E. Roscoe (1833-1915) lysets virkning på blandinger af hydrogen og klor (klorknaldgas). I 1859 grundlagde han sammen med G.R. Kirchhoff spektralanalysen, og ved hjælp af deres spektroskop fandt de i 1860 og 1861 grundstofferne cæsium og rubidium.
Endvidere opfandt Bunsen vandluftpumpen i 1865 og Bunsens iskalorimeter i 1870.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.