(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Jonas Kamper stopper i RFC: Vil være træner | Bold
2021-07-27 11:51:01

Jonas Kamper stopper i RFC: Vil være træner

Jonas Kamper har sagt sin stilling som sælger op i Randers FC, da han vil tilbage på fodboldbanen og være træner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere 3F Superliga-spiller Jonas Kamper har de seneste to år været ansat som sælger i Randers FC, men det er slut nu.

Kamper har således opsagt sin stilling for at forfølge drømmen om at blive fodboldtræner, oplyser Randers FC på Linkedin.

Det sker ved udgangen af august.

- Det er nu anden gang, at jeg skal tage afsked med Randers FC, og denne gang er bestemt ikke nemmere. Klubben og alle menneskerne omkring betyder rigtig meget for mig, siger Jonas Kamper.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jonas Kamper stopper i RFC: Vil være træner
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Kollegaerne på kontoret er blevet mine venner, og det har været fedt at være en del af et team, der alle har løftet i flok og løbet ekstra mange meter for hinanden. Dem kommer jeg helt sikkert til at savne.

Randers melder ikke noget om, hvorvidt Kamper allerede har et trænerjob på hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

38-årige Kamper nåede i karrieren at spille for Brøndby, Randers og Viborg i Danmark samt tyske Bielefeld.

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce