© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jan Syrový | Tjekkisk politiker, officer og premierminister Født tirsdag den 24. januar 1888 i Třebíč, Tjekkiet Død lørdag den 17. oktober 1970 i Prag, Tjekkiet |
Mini-biografi: Voksede op i den tjekkiske by Třebíč, som dengang hørte til det østrig-ungarske kejserrige. Fik en officersuddannelse i den østrigske hær. Meldte sig ved udbruddet af 1. verdenskrig til en hærstyrke, som blev opstillet i Rusland og kæmpede for et selvstændigt Tjekkoslovakiet. I krigens løb mistede Jan Syrový sit ene øje. Var ved krigens slutning brigadegeneral og chef for den tjekkoslovakiske styrke. Hjemkommet til det nu selvstændige Tjekkoslovakiet, steg Syrový yderligere i graderne og var fra 1926 armégeneral og chef for den tjekkoslovakiske hær. I september 1938 blev Syrový modvilligt udnævnt til premierminister og måtte kort efter også varetage præsidentembedet, da præsident Beneš gik af. Det blev således Syrový, der måtte fortælle det tjekkoslovakiske folk, at man var tvunget til at acceptere München-aftalerne, som betød afståelse af Sudeterlandet til Tyskland. Måtte desuden give hæren ordre til ikke at kæmpe, da Tyskland i 1939 besatte resten af Tjekkiet. Forlod politik, men forblev under 2. verdenskrig i landet, der nu var reduceret til et tysk protektorat. Blev efter krigen arresteret og idømt 20 års fængsel for kollaboration. Benådet i 1960 efter at have afsonet 15 år. Senere forsøg på at få Jan Syrový rehabiliteret har ikke båret frugt. |
|