© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Albert Peter Carl Abrahams | Dansk officer, rådsmand og etatsråd Født lørdag den 5. oktober 1839 i København Død mandag den 21. juni 1909 i Fredensborg |
Mini-biografi: Voksede op i det københavnske borgerskab, faderen var professor i fransk ved universitetet. Blev student fra Metropolitanskolen, derefter landbrugsuddannet. Gennemgik reserveofficersuddannelsen og udnævntes i 1862 til sekondløjtnant af reserven. Udmærkede sig i kampene, foran Dannevirke i februar 1864 og deltog i den ulyksalige træfning ved Lundby juli samme år. Udnævntes i felten til sekondløjtnant af linjen og tildeltes Ridderkorset af Dannebrogordenen. Trådte straks efter krigen ud af aktiv tjeneste og vendte tilbage til landvæsenet. Var 1868-74 ejer af Højagergård ved Slangerup, i denne periode politisk aktiv som sognerådsformand, medlem af amtsrådet samt folketingskandidat for Højre. Fra 1874 bosat i København, hvor Abrahams i 1878 blev rådmand i Københavns magistrat. Var fra 1886 til pensionering i 1903, leder af Københavns Begravelsesvæsen. Lagde et stort uegennyttigt arbejde i Vanførebevægelsen, som senere blev til Samfundet og Hjemmet for Vanføre, havde desuden tillidshverv i Fængselsselskabet, i Dansk Røde Kors samt i Landmandsbanken, som Abrahams var medstifter af. Blev udnævnt til Dannebrogsmand 1883, justitsråd 1886 og etatsråd 1903. |
|