© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sven Grønlykke | | Dansk filmproducent, -instruktør og direktør Født mandag den 11. april 1927 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død torsdag den 5. november 1998 |
Mini-biografi: Sven Grønlykke, 1927-1998. Gift i 1952 med Lene Grønlykke, et ægteskab som udviklede sig til et usædvanlig frodigt parløb. Uddannet fra Niels Brock, begyndte som "skummer" og etablerede polyetherfabrik i Frederikssund. Købte ved salg af fabrikken, ASA Filmstudio og Løgismose Slot på Sydvestfyn. Fra Løgismose introduceredes icebergsalat, siden vagtelæg mv. til det danske marked. Overtog Hårby Mejeri og igangsatte produktion efter gamle opskrifter af den fynske specialitet, rygeost, pionér indenfor økologi. Efter børnefilmen Thomas er Fredløs, skrev og instruerede ægteparret sammen den dybt originale film Balladen om Carl-Henning (1969) et nybrud i dansk film, optaget on location i den sønderjyske marsk. Året efter købte de Falsled Kro, som efter gennemgribende renovering og med dygtige, franske kokke blev en af grundstenene til en ny æra indenfor dansk gastronomi. Oprettede Danmarks første vinklub med import af vine direkte fra franske vingårde. I 1976 åbnede de, sammen med Inge og Klaus Rifbjerg: Restaurant Kong Hans Kælder i København som opnåede den første danske Michelin-stjerne. I 1982 kom filmen Thorvald og Linda, en film om jernbanebørster. Også produktion af chokolade, import af østers m.m. hørte til parrets mangfoldige aktiviteter. Sven Grønlykke lavede sammen med fotografen Jesper Høm: Børnenes Billedbog. Grønlykke-parret fik 6 børn. |
|