IV. tyve, num. [ˈty·və] (nu kun dial. tive. Jernskæg.D.56. Holb.Herod.42. Spillebog.(1786).115. Blich.(1920).V.92. UnivBl.I. 360 (sjæll.). Flemløse.24. jf. NvHaven.Orth. 175. vAph.(1759).492. Rask.FynskeBS.65. Esp.166. Kort.51. Feilb. – † (jf. dog Brøndum - Nielsen.GG.II.155.214. Feilb.) tjuve (Holb.Kandst.V.8. Cit.1723.(Mit bedsteKunstværk.(1941).80)), tjuge (Holb.DNB.574. Lodde.NT.51.331. *to Gange tiuge (HSneed.ED. 163: tyve) og fiire Aar (dvs.: 44 aar). HSneed. (Viise omHr.Henrik[Gerner].(1784).4)). (glda. tywæ, tiwæ (Brøndum - Nielsen.GG.I.337), tiwffue, thyuge, æda. tiughæ, tiughu, sv. tjugo, tjugu, no. tjue (tyve), oldn. tjogu (og tuttugu); grundbet. vistnok: to tiere; besl. m. II. ti, III. to; jf. toti samt II. Tyve, tyvende; foreligger som sidste led i firsindstyve, halvfemsindstyve, halvfjerdsindstyve, halvtredsindstyve og tresindstyve (s. d. og jf. Skautrup.SprH.II.95); af anden opr. (men besl. hermed, jf. ogs. tredive) er -tyve i fyrretyve (s. d.)) tallet 20. 1) i al alm. de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv. 1Mos.37.28. Nu har vi flacked saaledes om i tyve Aar siden Trojæ Erobring. Holb.Ul.IV.1. Svithiod, det Broderland, hvis Erindring altid giør mig tive Aar yngre. Blich.(Tilsk.1929.I.288). *Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa; | mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. Aakj.VVF. 136. (i nyeste tid; især 
, emb.) i angivelse af klokkeslæt: klokken tyve, klokken otte aften. BMikkels.Jeg vil gøre alt for dig.(1945).9. anv. som en omtrentlig talangivelse om et (forholdsvis) stort antal. et Ord, som ofte betyder 20 Ting. Holb.Ep.III.439. Deres Søster med alle de Smaa faae hver tyve Hilsener. HCAnd.BC.I.243. Et Exempel blandt tyve. Brandes.Br.III.247. Jeg har været her mindst 20 Gange forgæves. Soya.AV.8. (spøg.) i ordspil m. flt. af I. Tyv. Oehl.VII. 81. Feilb. spec. i regnestykke, hvor man skal udfinde antallet (7) af gæs: (bonden til gæssene:) “kan I komme ud af mit korn, I tyve!” (gæssene:) “vi er ikke tyve; men hvis vi var lige saa mange til og halvt saa mange til, 1 gaas til, 1/2 gaas til og en gase til, saa var vi tyve” ┆ smst. 2) i forb. m. andre talord olgn. (om visse faste forb. se u. bet. 3). 2.1) i al alm. tyve tusinde Mand Fodfolk. 2Sam.10.6. nogle og tyve portioner flæsk. Cit.1800.(FStuckenberg. F.II.130). *I Kappe og sorte Klæder | Han passer flittig sin Bog, | Han over Grammatica sveder – | Den fire og tyve Aars Pog. Blich.(1920).XIV.151. da var jeg eet og tyve Aar. HCAnd.(1919).IV.15 (jf. u. II. en 1 og 7.1). en Hoben unge Fyre (dvs.: elefanter) paa en tyve-tredive Aar. Rørd.AM.118. fyrre og tyve, se fyrretyve. syv og tyve, se II. syv 5 (jf. ovf. sp. 135841). sml. ogs. u. II. Sinde 1. (nu sj.) m. betegnelsen for enerne efterstillet. disse . . tyve og én articuler. Cit.1699.(Vider. I.211). tyve og fem rixdalers straf. Cit.1705. (KbhDipl.VII.750). *De (dvs.: et sølvbrudepar) leved tilsammen Aar tive og fem. Blich. (1920).XVIII.145. Bødt.SamlD.255. jf. sv. tjugosju olgn.: For tyvesyv år siden. Barfod. (Stub.141). 2.2) (tilsvarende i ænyd., glda. (Kalk.IV.403); jf. u. Snes; nu kun dial., jf. NMPet.Spr.I.239) ved angivelse af tallene 30-39 efter tyvetalssystemet. Gldgs Skæmt.4. Jeg (dvs.: en bondefødt forvalter) har nu kommissioneret (dvs.: konditioneret) paa Godset i tolv og tyve (dvs.: 32) Aar. PAHeib.Sk.I.280. *Den Ypperste (jord) gav hundred Fold, | Den Voveste (dvs.: ringeste) gav ti og tyve (dvs.: 30). Grundtv.SS.I.319 (efter Matth.13.8). Dania.II.186. Feilb. Lech.Skånemålens böjningslära.(1925).78. 3) i særlige (faste) forb., talem. olgn. tyve aars leje er evig eje, se I. Leje 1.1 (jf. u. Hævd 1). eet ord saa godt som (fire og) tyve, se II. en 12.1, II. fire 1, Ord sp. 118144. af dem til tyve paa snesen, se Snes 4. gøre ti til tyve, se II. ti 4. tælle til tyve, se VII. tælle 2. fire og tyve timer, spec. som udtr. for et fuldt døgn (regnet fra et vilkaarligt tidspunkt). (den efterladende tolder) belegges . . med militairisk Execution ved nærværende Under Officer; som nyder hver fire og tive Timer for sin Gebühr fire og Tive Skilling danske. Cit.1736.(Hübertz.Aarh.III.244). i et moderne bladhus arbejdes der alle døgnets fire og tyve timer ┆ ofte anv. m. tanke paa en vis frist: Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Grundl. (1849).§85. i forb. m. num. nitten: i (de) nitten tilfælde af tyve olgn., anv. som udtr. for en høj grad af hyppighed (sml. u. II. ni 2). (den grund, sømanden angiver for at faa orlov) er i de nitten af tyve Tilfælde en Plade. VKorfitsen.TO.I.5. Bang.VI. 234. talem.: nitten haandværker (haandværk. LokomotivT.1947.110.sp.2) (gør ell. volder ell. er) tyve ulykker, den, der giver sig af med, paatager sig for mange forsk. ting, slipper daarligt derfra (jf. II. Haandværk 1.2 slutn.). Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).171. Kok.Da.Ordsprog.(1870). nr.1145. Krist.Ordspr.225. Feilb.I.770 (u. håndværk). Faderen hørte til den Slags . . Mennesker her i Livet, der kunde alt og ingenting, om hvem med Rette kan siges: Nitten Haandværker er tyve Ulykker. Skovrøy.EF.115. jf.: Nitten Haandværkere er tyve Ulykker. AchtonFriis.DSØ.II.233. 4) m. særlig substantivisk anv. (jf. II. Tyve). 4.1) ♠ i “seks og tres”: melding, der tæller 20 points (se u. fyrre, fyrretyve); ogs. om konge og dame i sa. farve (uden for trumfkuløren), der muliggør denne melding: jeg sad med tyve i ruder, men jeg kunde ikke komme til at melde dem ┆ 4.2) om tidsrum: (et ell. flere af) aarene 20 – 29 i et ell. andet aarh. Chr. Winthers første digtsamling kom i 28 (dvs.: 1828) ┆ genforeningen i tyve (dvs.: 1920) ┆ især i best. f. flt.: tyverne. D&H. I mine Forældres Barndom i Tyverne. Halleby.78. Tyvernes (dvs.: 1520'ernes) Programskrifter. OFriis.Litt.257. 4.3) som aldersangivelse. (de) tyve, 20 aar. Sørine, den ældste Datter, var hen ad tyve. JVJens.HF.19. Herregud, en Pløg paa tyve . . havde han ikke selv kærestedes i den Alder. ThitJens.J. 53. nu, da jeg havde passeret de tyve, begyndte Kvinden . . at interessere mig. Buchh. FD.84. (jf. Tyveaar 2) i best. f. flt.: tyverne, alderen (aarene) 20–29. S&B. (de) talte, som man taler i Tyvernes Morgenstund, uhindret af Kundskab til Menneskenaturen. Gjel.T.274. Tiden randt. Anna kom efterhaanden op i Tyverne. AaDons.S.34.4.2 + den græsk-tyrkiske konflikt fra de tidlige tyvere. AKarker.Nord.talord.(1959).65(år 1958 ). de brølende tyvere, se I. brøle 2.2 S.
, emb.) i angivelse af klokkeslæt: klokken tyve, klokken otte aften. BMikkels.Jeg vil gøre alt for dig.(1945).9. anv. som en omtrentlig talangivelse om et (forholdsvis) stort antal. et Ord, som ofte betyder 20 Ting. Holb.Ep.III.439. Deres Søster med alle de Smaa faae hver tyve Hilsener. HCAnd.BC.I.243. Et Exempel blandt tyve. Brandes.Br.III.247. Jeg har været her mindst 20 Gange forgæves. Soya.AV.8. (spøg.) i ordspil m. flt. af I. Tyv. Oehl.VII. 81. Feilb. spec. i regnestykke, hvor man skal udfinde antallet (7) af gæs: (bonden til gæssene:) “kan I komme ud af mit korn, I tyve!” (gæssene:) “vi er ikke tyve; men hvis vi var lige saa mange til og halvt saa mange til, 1 gaas til, 1/2 gaas til og en gase til, saa var vi tyve” ┆ smst. 2) i forb. m. andre talord olgn. (om visse faste forb. se u. bet. 3). 2.1) i al alm. tyve tusinde Mand Fodfolk. 2Sam.10.6. nogle og tyve portioner flæsk. Cit.1800.(FStuckenberg. F.II.130). *I Kappe og sorte Klæder | Han passer flittig sin Bog, | Han over Grammatica sveder – | Den fire og tyve Aars Pog. Blich.(1920).XIV.151. da var jeg eet og tyve Aar. HCAnd.(1919).IV.15 (jf. u. II. en 1 og 7.1). en Hoben unge Fyre (dvs.: elefanter) paa en tyve-tredive Aar. Rørd.AM.118. fyrre og tyve, se fyrretyve. syv og tyve, se II. syv 5 (jf. ovf. sp. 135841). sml. ogs. u. II. Sinde 1. (nu sj.) m. betegnelsen for enerne efterstillet. disse . . tyve og én articuler. Cit.1699.(Vider. I.211). tyve og fem rixdalers straf. Cit.1705. (KbhDipl.VII.750). *De (dvs.: et sølvbrudepar) leved tilsammen Aar tive og fem. Blich. (1920).XVIII.145. Bødt.SamlD.255. jf. sv. tjugosju olgn.: For tyvesyv år siden. Barfod. (Stub.141). 2.2) (tilsvarende i ænyd., glda. (Kalk.IV.403); jf. u. Snes; nu kun dial., jf. NMPet.Spr.I.239) ved angivelse af tallene 30-39 efter tyvetalssystemet. Gldgs Skæmt.4. Jeg (dvs.: en bondefødt forvalter) har nu kommissioneret (dvs.: konditioneret) paa Godset i tolv og tyve (dvs.: 32) Aar. PAHeib.Sk.I.280. *Den Ypperste (jord) gav hundred Fold, | Den Voveste (dvs.: ringeste) gav ti og tyve (dvs.: 30). Grundtv.SS.I.319 (efter Matth.13.8). Dania.II.186. Feilb. Lech.Skånemålens böjningslära.(1925).78. 3) i særlige (faste) forb., talem. olgn. tyve aars leje er evig eje, se I. Leje 1.1 (jf. u. Hævd 1). eet ord saa godt som (fire og) tyve, se II. en 12.1, II. fire 1, Ord sp. 118144. af dem til tyve paa snesen, se Snes 4. gøre ti til tyve, se II. ti 4. tælle til tyve, se VII. tælle 2. fire og tyve timer, spec. som udtr. for et fuldt døgn (regnet fra et vilkaarligt tidspunkt). (den efterladende tolder) belegges . . med militairisk Execution ved nærværende Under Officer; som nyder hver fire og tive Timer for sin Gebühr fire og Tive Skilling danske. Cit.1736.(Hübertz.Aarh.III.244). i et moderne bladhus arbejdes der alle døgnets fire og tyve timer ┆ ofte anv. m. tanke paa en vis frist: Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Grundl. (1849).§85. i forb. m. num. nitten: i (de) nitten tilfælde af tyve olgn., anv. som udtr. for en høj grad af hyppighed (sml. u. II. ni 2). (den grund, sømanden angiver for at faa orlov) er i de nitten af tyve Tilfælde en Plade. VKorfitsen.TO.I.5. Bang.VI. 234. talem.: nitten haandværker (haandværk. LokomotivT.1947.110.sp.2) (gør ell. volder ell. er) tyve ulykker, den, der giver sig af med, paatager sig for mange forsk. ting, slipper daarligt derfra (jf. II. Haandværk 1.2 slutn.). Bresemann.Da.Ordsprog.(1843).171. Kok.Da.Ordsprog.(1870). nr.1145. Krist.Ordspr.225. Feilb.I.770 (u. håndværk). Faderen hørte til den Slags . . Mennesker her i Livet, der kunde alt og ingenting, om hvem med Rette kan siges: Nitten Haandværker er tyve Ulykker. Skovrøy.EF.115. jf.: Nitten Haandværkere er tyve Ulykker. AchtonFriis.DSØ.II.233. 4) m. særlig substantivisk anv. (jf. II. Tyve). 4.1) ♠ i “seks og tres”: melding, der tæller 20 points (se u. fyrre, fyrretyve); ogs. om konge og dame i sa. farve (uden for trumfkuløren), der muliggør denne melding: jeg sad med tyve i ruder, men jeg kunde ikke komme til at melde dem ┆ 4.2) om tidsrum: (et ell. flere af) aarene 20 – 29 i et ell. andet aarh. Chr. Winthers første digtsamling kom i 28 (dvs.: 1828) ┆ genforeningen i tyve (dvs.: 1920) ┆ især i best. f. flt.: tyverne. D&H. I mine Forældres Barndom i Tyverne. Halleby.78. Tyvernes (dvs.: 1520'ernes) Programskrifter. OFriis.Litt.257. 4.3) som aldersangivelse. (de) tyve, 20 aar. Sørine, den ældste Datter, var hen ad tyve. JVJens.HF.19. Herregud, en Pløg paa tyve . . havde han ikke selv kærestedes i den Alder. ThitJens.J. 53. nu, da jeg havde passeret de tyve, begyndte Kvinden . . at interessere mig. Buchh. FD.84. (jf. Tyveaar 2) i best. f. flt.: tyverne, alderen (aarene) 20–29. S&B. (de) talte, som man taler i Tyvernes Morgenstund, uhindret af Kundskab til Menneskenaturen. Gjel.T.274. Tiden randt. Anna kom efterhaanden op i Tyverne. AaDons.S.34.4.2 + den græsk-tyrkiske konflikt fra de tidlige tyvere. AKarker.Nord.talord.(1959).65(år 1958 ). de brølende tyvere, se I. brøle 2.2 S. 
