 |
||||||||||||||||||||||||||||
Atomer Alt det du kan se består af atomer. Du består selv af atomer og
indtager dagligt mange atomer igennem åndedræt, mad og drikke. De atomer
du indtager bliver indbygget i din krop. Vi afgiver atomer igen gennem
udånding, sved, urin og afføring. De atomer vi er opbygget af, bliver
konstant udskiftet med nye. I løbet af nogle år er alle atomerne i
vores krop helt udskiftet med nye. Når vi dør, nedbrydes hele
kroppen til atomer. De frigivne atomer kan herefter indgå i nye
forbindelser, måske i et nyt menneske, en påskelilje eller en regnorm. Atomerne i vores krop er bundet sammen i forskellige kemiske forbindelser. De kemiske forbindelser er igen bundet til hinanden og danner på den måde de celler som alle levende væsner er opbygget af. Til sammen udgør denne sammenhængende masse af celler et levende menneske. Lad os først se på hvad de mindste byggestene, nemlig atomerne, består af. For at forstå, hvordan de kemiske forbindelser dannes, er det
nødvendigt at se på, hvordan et atom er opbygget. AtomerAlle atomer består af 3 forskellige slags elementarpartikler:
Protonerne og neutronerne findes i kernen og elektronerne farer med stor
hastighed rundt i en sky omkring kernen. Protonerne og neutronerne er
næsten lige store, mens elektronerne er 2000 gange mindre. Man måler
massen af protoner, neutroner og elektroner i unit = u.
Der er det samme antal elektroner og protoner i et atom, derfor er atomerne elektrisk neutrale. Antallet af neutroner kan derimod godt variere, derved opstår der isotoper. GrundstofferDet er antallet af protoner, der afgør hvilket grundstof, der er tale om. Alle grundstofferne er opstillet i "det periodiske system".Grundstoffernes periodiske systemKemikere har i tidens løb gjort sig mange anstrengelser for at inddele de kendte grundstoffer i grupper med fælles egenskaber. Det lykkedes i slutningen af 1800-tallet for den russiske kemiker Mendelejev. Han anbragte grundstofferne i et skema, hvor de var placeret efter deres størrelse og kemiske egenskaber. Skemaet kaldes ”det periodiske system”.I de vandrette rækker - perioderne, er grundstofferne opstillet efter størrelse. Det der afgør et atoms størrelse er, hvor mange protoner det har i kernen. Atomnummeret fortæller, hvor mange protoner atomet har.
Hvor mange protoner tror du atomnummer 20 har? I de lodrette søjler - hovedgrupperne, er grundstofferne anbragt så de i de enkelte hovedgrupper har ens kemiske egenskaber. Man kender 118 forskellige grundstoffer, men kun de 92
af dem findes i naturen. Resten er fremstillet ved hjælp af atomenergi i et
laboratorium.
SkalmodellenI mange år kendte man ikke årsagen til, at bestemte grundstoffer havde bestemte kemiske egenskaber. Først omkring 1922 lykkedes det den danske atomfysiker Niels Bohr (1885-1962), at komme med en teoretisk forklaring på opbygningen af det periodiske system. Niels Bohr fandt ud af, at elektronerne bevæger sig i bestemte baner eller skaller omkring atomkernen.De mindst atomer har kun en
skal, mens de største har op til 7 skaller.
Elektronerne fordeler sig i skallerne efter et bestemt system.
I den inderste skal er der aldrig mere end to elektroner og i den
yderste er der aldrig mere end 8 elektroner. Hver gang en skal er fyldt
op, tilføjes endnu en skal udenpå.
Alle grundstofferne i ”Det periodiske system” stræber efter at opnå en stabil elektronstruktur. Den opnår de, når de har fyldt den yderste skal helt op. For de mindste grundstoffer betyder det, at de skal have netop 2 elektroner i deres ene skal. For de større atomer, at de har netop 8 elektroner i den yderste skal.
Den røde trappelinieDen røde trappelinie i det periodiske system deler grundstofferne i to store grupper:
Grundstoffernes navne og symbolerGrundstofferne har latinske navne, men mange af dem har også fået danske navne.Ud over et navn har alle grundstofferne også et symbol. Symbolerne består af et, to eller tre bogstaver. Bogstaverne i symbolerne kan som regel henføres til det/de første bogstaver i grundstoffernes latinske navn. Hvis symbolet består af ét bogstav skrives dette stort, f.eks. H (Hydrogen), C (Carbon), N (Nitrogen) og O (Oxygen). Da to grundstoffer ikke kan have det samme symbol, har mange af dem to bogstaver som symbol. Hvis symbolet består af to eller tre bogstaver, skrives det første bogstav stort og de andre små f.eks. He (Helium), Cl (Chlor) og Na (Natrium). Symbolerne bruges, når man skal skrive en kemisk formel. Det er vigtigt at man skriver symbolerne rigtigt. Der er nemlig forskel på, om der står Co eller CO i en kemisk formel. Co er grundstoffet Cobolt, mens CO er en kemisk forbindelse mellem Kulstof og Ilt, nemlig Kulilte (findes bl.a. i tobaksrøg og trafikos). Kemiske formlerNår man opskriver kemiske formler, bruger man grundstoffernes kemiske symboler. Man bruger et sænket tal efter symbolet til at beskrive, hvor mange atomer man har af de enkelte grundstoffer, f.eks. fortæller O2 at man har 2 ilt-atomer. H2O fortæller, at man har 2 brintatomer og 1 ilt-atom. |
|
|||||||||||||||||||||||||||
