(Translated by https://www.hiragana.jp/)
E-learning: Forskelle mellem versioner - Wikipedia, den frie encyklopædi

E-learning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Ændrede 9 ud af 9 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
 
(32 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1:
{{eftersyn|dato=juni 2015}}
'''E-learning''' (på dansk: e-læring) kan defineres som ''læring, der er helt eller delvist digitalt medieret''<ref>[http://evidencenter.blogspot.com/2012/02/hvad-er-e-lring.html Niels Jakob Pasgaards artikel om e-læringsbegrebet]</ref>.
'''E-learning''' (på dansk: e-læring)
 
Der findes flere forskellige definitioner på begrebet e-læring.
E-læring kan anvendes i mange forskellige former. Der skelnes overordnet mellem e-læring som ren netbaseret undervisning, e-læring som blended learning, der kombinerer det netbaserede med tilstedeværelsesundervisning, og e-læring anvendt i tilstedeværelsesundervisningen.
 
I ''Den eDidaktiske Overvejelsesmodel''<ref>[http://edidaktik.evidencenter.dk Pasgaard, Niels Jakob: Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel]</ref> som primært beskæftiger sig med den netbaserede undervisning, arbejdes der med tre former for e-læring; en instruktivistisk, en socialkonstruktivistisk og en konstruktivistisk form. De tre former for e-læring defineres af forskellige materialetyper, underviserroller, samarbejdsformer og kommunikationsformer.
Videnskabsministeriet definerede i 2007 e-læring som: ''”En standardbetegnelse for kompetenceudvikling,
hvor indholdet, eller dele heraf, formidles via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Kommunikation og samarbejde mellem deltagerne indbyrdes og mellem deltagerne og underviseren kan også foregå helt eller delvist via IKT. E-læring kan anvendes enten til selvstudier eller som en integreret del af eksempelvis tilstedeværelsesundervisning og sidemandsoplæring. E-læring har et klart læringsformål, og forløbene kan være af et minut eller af flere års varighed” [''kilde mangler'']
 
Hos det [[Det Nationale VidenCenter for e-læring]], eVidenCenter, defineres e-læring som ''”Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier”''<ref>{{Cite web |url=http://www.evidencenter.dk/emneside.aspx?menuID=1&omraadeID=126&sideID=272&folditem=div1 |title=eVidenCenters definition på e-læring |access-date= 5. marts 2012 |archive-date= 8. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120408114637/http://www.evidencenter.dk/emneside.aspx?menuID=1&omraadeID=126&sideID=272&folditem=div1 |url-status=ok }}</ref>
 
Karsten Gynther definerer i projektet: ”Visioner, udfordringer, perspektiver og resultater” e-læring som ''”Kompetenceudvikling, som er helt eller delvist digitalt medieret”''<ref>Originalkilde findes ikke. projektet findes på http://elyk.dk {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201127014740/http://www.elyk.dk/ |date=27. november 2020 }}</ref>
 
De to sidstnævnte definitioner diskuteres i Niels Jakob Pasgaards artikel ''Hvad er e-læring?''<ref>{{Cite web |url=http://evidencenter.blogspot.dk/2012/02/hvad-er-e-lring.html |title=eVidenCenters blog: Hvad er e-læring?<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. maj 2015 |archive-date=22. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150522113225/http://evidencenter.blogspot.dk/2012/02/hvad-er-e-lring.html |url-status=ok }}</ref> 
 
E-læring kan anvendes i mange forskellige former. Der skelnes overordnet mellem e-læring som ren netbaseret undervisning, e-læring som blended learning, der kombinerer det netbaserede med tilstedeværelsesundervisning, og e-læring anvendt i tilstedeværelsesundervisningen.<ref>Se evt. under ''organisering'' i den eDidaktiske Overvejelsesmodel: http://edidaktik.evidencenter.dk/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150325011133/http://edidaktik.evidencenter.dk/ |date=25. marts 2015 }}</ref>
 
I Den eDidaktiske Model<ref>{{Cite web |url=https://www.edidaktik.dk/didaktisk-model/ |title=Pasgaard, Niels Jakob: Den eDidaktiske Model |access-date=29. januar 2017 |archive-date=28. juli 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160728070851/http://www.edidaktik.dk/didaktisk-model/ |url-status=ok }}</ref> skelnes der derudover mellem tre former for e-læring; en monologisk, en dialogisk og en polyfon form. De tre e-læringsformer er afledt af [[Mikhail Bakhtin|M. M. Bakhtins]] sprogfilosofi, og defineres af forskellige samarbejds- og kommunikationsformer. De kan hver især understøttes af forskellige digitale læremidler.
 
Som redskab til at arbejde med e-læring, kan den eDidaktiske Overvejelsesmodel<ref>D[http://edidaktik.evidencenter.dk/ en eDidaktiske Overvejelsesmodel] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150325011133/http://edidaktik.evidencenter.dk/ |date=25. marts 2015 }}</ref> inddrages. Modellen er udviklet hos [[Det Nationale VidenCenter for e-læring]] i forbindelse med it-indsatsen på de erhvervsrettede videregående uddannelser i 2009-2010. Udviklingen af modellen blev støttet af Undervisningsministeriet.
Formålet med den eDidaktiske overvejelsesmodel er at give undervisere på forskellige uddannelser og i forskellige fag et overblik over hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af forløb med e-læring. Modellens teoretiske grundlag beskrives i Temahæftet E-læringsdidaktik<ref>Pasgaard, Niels Jakob: E-[http://avendoc.advsh.net/vismateriale.asp?Rediger=5&Skole=adv&MaterialeID=id9hrB9T7fm5E læringsdidaktik] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150522110312/http://avendoc.advsh.net/vismateriale.asp?Rediger=5&Skole=adv&MaterialeID=id9hrB9T7fm5E |date=22. maj 2015 }}</ref>
 
== Fordele ved e-læring ==
E-læring er en åben og fleksibel måde at modtage læring på idet der er tale om en tids- og stedfleksibel form for læring. Denne fleksibilitet gør e-læring særlig interessant, da modtageren selv bestemmer hvornår e-læringen skal foregå, og derfor må forventes at være mest motiveret og modtagelig for undervisningen. E-læring er såkaldt "Just-in-time" og kan derfor gennemføres når behovet er der. Endvidere medvirker stedfleksibiliteten til, at den lærende ikke behøver at befinde sig et bestemt sted geografisk for at modtage e-læringen, samt at læreren og den lærende ikke behøver at være fysiske tilstede på samme tid. E-læring foregår også typisk i private rammer, væk fra undervisningslokaler, hvilket kan medvirke til at gøre undervisningsformen mere afslappet. E-læring har den store fordel, at det kan gennemføres præcis når modtageren har behovet.
 
== Eksempler på e-læring ==
Line 32 ⟶ 48:
== Kilder/henvisninger ==
<references/>
* [http://www.studymentornooa.comno/wp-content/uploads/2015/02/onlineeducationbook-100409155800-phpapp01.pdf Paulsen, M. F. 2003. Online Education and Learning Management Systems – Global E-learning in a Scandinavian Perspective. Oslo: NKI Forlaget.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160319114619/http://www.nooa.no/wp-content/uploads/2015/02/onlineeducationbook-100409155800-phpapp01.pdf |date=19. marts 2016 }}
*[http://www.nooa.no/ordbok-e-laering-og-nettbasert-utdanning/ Skandinavisk ordbok om e-læring og nettbasert utdanning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160216191846/http://www.nooa.no/ordbok-e-laering-og-nettbasert-utdanning/ |date=16. februar 2016 }}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Uddannelsesteknologi]]