(Translated by https://www.hiragana.jp/)
E-learning - Wikipedia, den frie encyklopædi

E-learning

Version fra 6. okt. 2012, 20:59 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)

E-learning (på dansk: e-læring) defineres af Det Nationale Videncenter for e-læring som læring, som er helt eller delvist medieret af digitale medier[1].

E-læring kan anvendes i mange forskellige former. Der skelnes overordnet mellem e-læring som ren netbaseret undervisning, e-læring som blended learning, der kombinerer det netbaserede med tilstedeværelsesundervisning, og e-læring anvendt i tilstedeværelsesundervisningen. I Den e-Didaktiske Overvejelsesmodel arbejdes der herudover med tre former for e-læring; en instruktivistisk, en socialkonstruktivistisk og en konstruktivistisk form. De tre former for e-læring defineres af forskellige materialetyper, underviserroller, samarbejdsformer og kommunikationsformer.

Fordele ved e-læring

E-læring er en åben og fleksibel måde at modtage læring på idet der er tale om en tids- og stedfleksibel form for læring. Denne fleksibilitet gør e-læring særlig interessant, da modtageren selv bestemmer hvornår e-læringen skal foregå, og derfor må forventes at være mest motiveret og modtagelig for undervisningen. Endvidere medvirker stedfleksibiliteten til, at den lærende ikke behøver at befinde sig et bestemt sted geografisk for at modtage e-læringen, samt at læreren og den lærende ikke behøver at være fysiske tilstede på samme tid. E-læring foregår også typisk i private rammer, væk fra undervisningslokaler, hvilket kan medvirke til at gøre undervisningsformen mere afslappet.

Eksempler på e-læring

Behaviorisme

De første og mest simple E-læringsprogrammer er udarbejdet ud fra et behavioristisk didaktisk design. De består af forudprogrammeret lærestof, som er forankret i en række lektioner, som opfølges af en test og feedback, så eleven kan evalueret sine svar.

E-læring på internet og intranet

Efter internettets fremkomst har e-læring udviklet sig meget. Moderne e-learning spænder lige fra deciderede undervisningsportaler – Learning Management Systemer (LMS) – på internettet eller firmaets lokale netværk, hvor de lærende kan vælge både delkurser og hele kursusforløb med delmålskontrol og/eller slutkontrol over forskellige individuelle og kollaborative forløb.

E-læringsforløb varierer meget fra adgang til korte, enkle læringsobjekter, til intensive længere videregående uddannelser.

Lærer-elev-kommunikation kan ske igennem interaktion med programmet eller feedback på opgavebesvarelse, men kan også være mere direkte til igennem e-mail, hvor E-læringsforløbet vil foregå, som en elektronisk variant af den traditionelle brevskole.

E-læring kan også være et udtryk for, at de lærende benytter online kommunikation, som en del af opgaveløsningen. Det kunne være brugen af chat, diskussionsforum eller blog, som det er tilfældet i CSCL-paradigmet.

Standarder

Mange e-learning værktøjer benytter sig af SCORM standarden.

Etymologi

'E-learning' (på dansk: e-læring) er et sammensat ord, og er begreb i familie med e-mail. 'E'-et står for electronic.

Se også

Kilder/henvisninger

  1. ^ eVidenCenters hjemmeside og eVidenCenters artikel om e-læringsbegrebet