(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Bon Scott - Wikipedia, den frie encyklopædi

Ronald Belford Scott (født 9. juli 1946, død 19. februar 1980) bedre kendt som Bon Scott, var forsanger i den australske rock-gruppe AC/DC. Scott var født i Kirriemuir, Skotland, men hans familie flyttede til Perth i Australien i 1952. Hvert år siden han flyttede til Australien besøgte han Skotland og siden han kom med i bandet AC/DC, har han spillet en velgørenhedskoncert.

Bon Scott
december 1979
Information
PseudonymBon Scott Rediger på Wikidata
FødtRonald Belford Scott Rediger på Wikidata
9. juli 1946 Rediger på Wikidata
Forfar, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død19. februar 1980 (33 år) Rediger på Wikidata
East Dulwich, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsmådeDødsulykke, død ved uheld Rediger på Wikidata
DødsårsagBeruselse, overdosis af heroin Rediger på Wikidata
GravstedKirkegården i Fremantle Rediger på Wikidata
StatsborgerStorbritannien,
Australien Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreRock, blues rock, hård rock Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, singer-songwriter Rediger på Wikidata
Medlem afAC/DC Rediger på Wikidata
Instrumenter
Slagtøj, vokal, sækkepibe Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Bon Scotts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Bon Scott (midten) sammen med guitaristen Angus Young (til venstre), ved en optræden i Ulster Hall, august 1979.

Allerede i 1960'erne havde Scott en smule succes med rockgrupperne The Spectors og The Valentines, både som forsanger, og også ind imellem som trommeslager. Begge disse grupper blev startet, og havde deres karrierer i Perth, langt fra Sydney og Melbourne, som var de musikalske hovedstæder i Australien på det tidspunkt så vel som i dag. The Valentines havde et par turnéer rundt omkring i Australien, og indspillede numre af Harry Vanda og George Young fra The Easybeats.

Scott blev forsanger for gruppen Fraternity, en progressive rock-gruppe baseret i Adelaide, lige som de var ved at blive kendte. Gruppen faldt dog hurtigt fra hinanden, og i 1973, efter en turnérække i England, blev projektet lagt på is. Bon Scott gik derefter i gang med at indspille med gruppen Peter Head's Mount Lofty Rangers, og det var på vej hjem fra en af deres øvelser at Scott faldt på sin motorcykel og blev alvorligt skadet. Fraternity blev senere genformet, men Scott mente ikke at han kunne være med til dette – de blev aldrig så succesrige som Scotts senere gruppe.

De følgende år, mens han arbejdede inden for musikverdenen i Adelaide, mødte Scott AC/DC da de var på turné. Gruppen havde Angus og Malcolm Young som hovedpersoner, brødre til Scotts gode ven George Young. Scott blev meget imponeret af gruppens intensitet og rå energi, og gruppen fyrede forsanger Dave Evans for at hyre Scott, som de mente passede bedre ind i AC/DC.

Scott blev fundet død i en af sine venners bil, parkeret udenfor vennens hjem i det sydlige London. Scott var kendt for sine drukture, og det blev erklæret at hans død skyldtes akut alkoholforgiftning.[1] I pressen på dette tidspunkt var der dog (falske) spekulationer om, at han i virkeligheden havde taget en overdosis af stoffer (der blev ikke fundet stoffer i hans krop).

Bon Scotts aske er spredt i Fremantle Cemetery Memorial Garden i den by i Australien hvor han var opvokset.

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér