(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Livermorium - Wikipedia, den frie encyklopædi

Livermorium

grundstof med atomnummer 116

Livermorium[1] (tidl. også eka-polonium) er det 116. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Lv: Dette radioaktive stof findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre beskedne mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet livermorium for at hædre Lawrence Livermore National Laboratory i Californien.

Livermorium
Periodiske system
Generelt
AtomtegnLv
Atomnummer116
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 32, 18, 6 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 18, 6. Klik for større billede.
Gruppe16 (Formodentlig andre metaller)
Periode7
Blokp
CAS-nummer54100-71-9
Atomare egenskaber
Atommasse[293]
ElektronkonfigurationMåske [Rn] 5f14 6d10 7s² 7p4
(Gæt baseret på vismut)
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 32, 18, 6

Egenskaber

redigér

I skrivende stund har man kun fremstillet ganske få atomer af livermorium, så der venter endnu en del undersøgelser af dette stofs kemiske egenskaber.

Fremstilling af livermorium

redigér

Som med andre tilsvarende tunge grundstoffer skabes livermorium i en kollision mellem to grundstoffer; ioner af et relativt let grundstof accelereres mod en "skydeskive" af et tungere grundstof: Herved skabes enten direkte en livermorium-atomkerne, eller et andet tungt grundstof som siden kan henfalde til livermorium.

Historie

redigér

Den 9. juli 2000 lavede forskere fra det Forenede institut for kerneforskning i Dubna i Rusland et kollisionsforsøg med isotoperne 48Ca og 248Cm, hvorved de skabte ét livermorium-atom. De offentliggjorde deres opdagelse i december samme år; de mente oprindeligt at have fremstillet isotopen 292Lv, men det har senere vist sig at der var tale om 293Lv. Ved en senere gentagelse af forsøget i april-maj 2001 lykkedes det at fremstille yderlige to livermorium-atomer.

Isotoper af livermorium

redigér

Man kender fem isotoper af livermorium, hvoraf 293Lv har den længste halveringstid; blot 61 millisekunder.