Stedord

Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, som er kendetegnet ved at kunne erstatte eller henvise til led eller referenter. De er med til at gøre referenterne identificerbare ved at beskrive deres kategori og/eller udtrykke at de har været nævnt før.^[1]^:75

Typer

Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper (som kan overlappe):

Personlige stedord (personligt pronomen) er dem som opdeles efter grammatisk person, dvs. afsender, modtager eller noget omtale.^[1]^:73-74 F.eks.: Jeg (afsender, 1. person) er rask, han (omtalt, 3. person) er syg.
Ejestedord (possesivt pronomen) udtrykker en relation mellem ting eller ejerskabsforhold.^[1]^:75 F.eks.: Det er hans børn, men vores hus.
Henførende stedord (relativt pronomen): [der, som, hvilken, hvilket, hvilke, hvad, hvem, hvis]
- F.eks.: Det er alt, hvad jeg ved.
Påpegende stedord (demonstrativt pronomen): [den, denne, sådan, det, dette, sådant, de, disse, sådanne, begge, samme, selv, hin]
- F.eks.: Jeg beholder denne bog.
Gensidige stedord (reciprokt pronomen): [hinanden, hverandre]
- F.eks.: De kunne lide hinanden.
Ubestemte stedord (indefinit pronomen): [en, et, man, ingen, nogen, nogle, hver, nogenting, ingenting, enhver, al, alting]
- F.eks.: Det ved enhver.
Spørgende stedord (interrogativt pronomen): [hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke]^[2]
- F.eks.: Hvad er klokken?
Tilbagevisende stedord (refleksivt pronomen): [mig, dig, sig, os, jer]
- F.eks.: Han slog sig på armen.

Dansk

Uddybende artikel: Pronominer i dansk

Personlige pronominer:

	grundled	genstandsled	hensynsled
1. person ental	jeg	mig	mig
2. person ental	du, De	dig, Dem	dig, Dem
3. person ental	han, hun, den, det, de	ham, hende, den, det, dem	ham, hende, den, det, dem
1. person flertal	vi	os	os
2. person flertal	I, De	jer, Dem	jer, Dem
3. person flertal	de	dem	dem

Possessive pronominer:

	Fælleskøn	Intetkøn	Pluralis
1. person ental	min	mit	mine
2. person ental	din, Deres	dit, Deres	dine, Deres
3. person ental	sin, hans, hendes, dens, dets, deres	sit, hans, hendes, dens, dets, deres	sine, hans, hendes, dens, dets, deres
1. person flertal	vor, vores	vort, vores	vore, vores
2. person flertal	jeres, Deres	jeres, Deres	jeres, Deres
3. person flertal	deres	deres	deres

Reference

Mønsteds Kursus i Modersmålet, hæfte 13 og 14, januar 1999.
På den danske wiktionary kan man finde omtale af personlige pronominer på dansk.

Henvisninger

^ ^a ^b ^c Lars Heltoft; Eva Skafte Jensen; Ida Elisabeth Mørch; Jørgen Schack (18. december 2020), Grammatiske termer, Dansk Sprognævns skrifter, Dansk Sprognævn, ISBN 978-87-89-41084-5, Wikidata Q105626920
^ Lone Milling, Elisabeth Nedergaard og Heine Norsk (2004). Fra ord til sætning: En introduktion til almen grammatik. Systime. ISBN 978-87-616-1001-0.

[gt-1] Lars Heltoft; Eva Skafte Jensen; Ida Elisabeth Mørch; Jørgen Schack (18. december 2020), Grammatiske termer, Dansk Sprognævns skrifter, Dansk Sprognævn, ISBN 978-87-89-41084-5, Wikidata Q105626920

[2] Lone Milling, Elisabeth Nedergaard og Heine Norsk (2004). Fra ord til sætning: En introduktion til almen grammatik. Systime. ISBN 978-87-616-1001-0.

[1]

[2]