Lund Domkirke: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: es:Catedral de Lund |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5 |
||
| (42 mellemliggende versioner af 26 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Lund domkyrkan2007.jpg|thumb |
[[Fil:Lund domkyrkan2007.jpg|thumb|Lund Domkirke]] |
||
[[Fil: |
[[Fil:Lunds_astronomiska_ur-2.jpg|thumb|Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke.]] |
||
[[Fil:Jätten Finn i Lunds domkyrka.jpg|thumb|right|Den sagnomspundne jætte [[Jætten Finn|Finn]], der prøver at knække en søjle i krypten.]] |
[[Fil:Jätten Finn i Lunds domkyrka.jpg|thumb|right|Den sagnomspundne [[jætte]] [[Jætten Finn|Finn]], der prøver at knække en søjle i krypten.]] |
||
'''[[Lund (Sverige)|Lund]] Domkirke''' er [[Norden]]s største [[metropolitankirke]]. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse [[donation]]er fra [[Knud den Hellige]]. |
|||
== Historie == |
|||
Byggeriet blev indledt i [[ærkebiskop Asser]]s tid, og [[1. september]] [[1123]] blev [[krypt]]ens høj[[alter]] indviet. I [[1145]] stod kirken færdig og blev indviet af [[ærkebiskop Eskil]]. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og udvidet flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og [[apsis]]. |
|||
I kirkens halvmørke indre har |
I kirkens halvmørke indre har [[arkitekt]]er ændret mindre. I kirkens [[Kor (kirkedel)|højkor]] har dramatiske episoder i [[Danmarks historie]] udspillet sig. Det var ikke bare mødesal for [[Domkapitel|domkapitlet]], men også for [[konge]], [[adel]] og [[gejstlighed]]. Her er [[Valdemar Sejr]] blevet kronet af ærkebiskop [[Anders Sunesen]]. Her blev ærkebiskop [[Jens Grand]] arresteret i [[1294]] af [[Erik Menved]]s bror [[Christoffer 2.|Christoffer]]. Danmarks [[middelalder]] spejles her. |
||
I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, [[Peder Winstrup]]. |
I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, [[Peder Winstrup]]. Anders Sunesen har en mere beskeden grav i kirkens [[Kirkeskib (bygningsdel)|tværskib]]. Ved hans [[sarkofag]] stilles hvert år, den 15. juni [[Valdemarsdag]], et [[Dannebrog]]sflag. Ifølge [[sagn]]et var det ham, der greb Dannebrog i [[slaget ved Lyndanisse]]. Flaget står til midsommerdag, dagen for Anders Sunesens død i [[1228]]. Traditionen begyndte i 1969 – 750 år efter slaget ved Lyndanisse.<ref>{{Cite web |url=http://www.skaanskfremtid.dk/sf_art/sf22_a2.html |title=Arkiveret kopi |access-date=10. februar 2016 |archive-date=16. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160216000121/http://www.skaanskfremtid.dk/sf_art/sf22_a2.html |url-status=dead }}</ref> |
||
Blandt de mange indskrifter der er mejslet |
Blandt de mange indskrifter, der er mejslet i domkirkens sten, findes også en om "''den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt [[Markus]]' dag. Der blev over 1.500 skudt til døde og slagne, det monne de [[Skåne|skånske]] [[enke]]r vel klage over.''" De klagende var enker efter skånske [[Bonde|bønder]], der under ledelse af [[Søren Norby]], som forblev [[Christian 2.]] evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af [[Frederik 1.]]'s [[holsten]]ske [[general]] [[Johan Rantzau]]. |
||
| ⚫ | [[Palle Lauring]] skriver i bogen ''Danmark i Skåne'': ''"Rantzaus [[Grevens Fejde|skånske borgerkrig]] er den blodigste bonde[[Krig|fejde]] i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad [[Oldenburg (adelsslægt)|oldenburgerne]] og deres [[Tyskland|tyske]] venner mente om bønder. Det var den tyske [[feudalisme]], der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før [[1849]], det var [[Jyske Lov|jyske]], [[Sjællandske Lov|sjællandske]] og [[Skånske Lov|skånske]] lov, samt Danmarks [[Magna Carta]], håndfæstningen af [[1282]], der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."'' |
||
== Det astronomiske ur == |
|||
Domkirkens ur med det [[latin]]ske navn ''Horologium mirabile Lundense'' står ved hovedindgangen. To gange om dagen spiller det [[hymne]]n ''In dulci jubilo''. I [[Europa]] findes kun tre lignende ure. Lund Domkirke fik sit omkring [[1425]]. I [[1837]] gik det ikke så godt og blev skilt ad og sat væk. I [[1923]] blev det rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen.<ref>{{Cite web |url=http://www.taarnurmageren.dk/html-sider/bertram%20larsen.htm |title=Bertram Larsen |access-date=10. februar 2016 |archive-date=15. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160215100932/http://www.taarnurmageren.dk/html-sider/bertram%20larsen.htm |url-status=dead }}</ref> Øverst på uret ses to [[ridder]]e, der markerer [[time]]rne ved slå [[sværd]]ene mod hinanden. Det [[astronomi]]ske ur viser [[månefase]]rne. |
|||
To gange dagligt spiller domkirkens mindste [[orgel]], der er inde i uret, hymnen ''In dulci jubilo'', mens seks træfigurer - de [[Hellige tre konger]] med [[tjener]]e - passerer og bøjer hovederne for [[Jomfru Maria]] og [[Jesus]]barnet på tronen i centrum.<ref>[http://www.kulturportallund.se/index.php?option=com_content&view=article&id=512:uret-laes-mer&catid=84&Itemid=238&lang=sv Uret - läs mer - Kulturportal LUND]</ref> |
|||
== Sagnet om jætten Finn == |
|||
Sagnet blev første gang nedtegnet i [[1654]]. [[Skt. Laurentius]] opgives som bygherre, mens [[Jætten Finn]] tilbyder sin hjælp på den betingelse, at [[helgen]]en gætter jættens navn. Mislykkes det, skal han bringe jætten [[Solen]] og [[Månen]], eller sine egne øjne. |
|||
Laurentius var rådvild om de krav; men da han lå og hvilede på en høj, hørte han jættens kone tale til sit barn inde i højen, hvor hun sagde: "''Ti stille, barn - i morgen kommer Finn, din far, hjem og giver dig sol og måne at lege med!''" Sankt Laurentius skyndte sig tilbage til kirken og hilste jætten ved navn. Finn blev så rasende over, at bygherren havde fundet ud af hans navn, at han ville vælte [[søjle]]n. I stedet blev han forvandlet til [[sten]], og kan stadig ses i omfavnelse med søjlen. |
|||
"Finn-sagn" - også kendt som "kirkebygger-sagn" <ref>[http://no.sciencegraph.net/wiki/Finn-sagnet Finn-sagnet | ScienceGraph.net]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> - er spredt over hele Norden, og professor Carl Wilhelm von Sydow <ref>"Hans licentiatavhandling presenterade en nytolkning av den kända Lundasägnen om jätten Finn, samt en ny teori om sägnens ursprung," hentet fra: http://www.svd.se/en-mastare-pa-tomtar-och-troll</ref> mente, at Finn-sagnet var vandret fra det sydlige [[Norge]] via Danmark til Skåne, sådan at sagnet om Lund Domkirke ikke er meget yngre end kirken selv. Lignende sagn fortælles om [[Vor Frue Kirke (Kalundborg)|kirken i Kalundborg]] <ref>http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1940/1940%20134-162%20M_ller,%20J.%20S.%20-%20Vor%20Frue%20Kirke%20i%20Kalundborg.pdf</ref> og om [[Heddal stavkirke]] i Norge.<ref>[http://www.visittelemark.no/featured-pages/aktuelt-naa/eventyret-heddal-kirke Heddal stavkirke i Telemark er Norges største]</ref> |
|||
== I litteratur == |
|||
* Lund Domkirke danner rammen for en scene i [[kriminalroman]]en ''[[Men mor kom ikke]]'' af [[Birgitte Bidgau-Davidsen]], hvor [[Vicepolitikommissær|vicepolitikommisær]] [[Karsten Bruun]] møder krigs[[veteran]]en Finn Søndergård. |
|||
== Henvisninger == |
|||
<References /> |
|||
| ⚫ | [[Palle Lauring]] skriver i bogen |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
*[[Lunds bisperække]] |
* [[Lunds bisperække]] |
||
*[[Lund Stift]] |
* [[Lund Stift]] |
||
== Eksterne |
== Eksterne links == |
||
{{Commonscat |
{{Commonscat}} |
||
*[http://www.lundsdomkyrka.org Domkirkens hjemmeside] {{sv sprog}} |
* [http://www.lundsdomkyrka.org Domkirkens hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150926111810/http://www.lundsdomkyrka.org/ |date=26. september 2015 }} {{sv sprog}} |
||
{{Dagens artikel|dato=1. september 2005}} |
{{Dagens artikel|dato=1. september 2005}} |
||
{{coord|55|42|15|N|13|11|35|E|display=title}} |
|||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Kirker i Sverige]] |
|||
[[Kategori:Tidligere danske kirker]] |
[[Kategori:Tidligere danske kirker]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Kirker i Skåne län]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Domkirker i Sverige]] |
||
[[Kategori:Mulige tidligere domkirker i Danmark]] |
|||
[[ |
[[Kategori:Lund Stift]] |
||
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Lund|Domkirke]] |
|||
[[en:Lund Cathedral]] |
|||
| ⚫ | |||
[[es:Catedral de Lund]] |
|||
[[Kategori:Seværdigheder i Skåne län]] |
|||
[[fi:Lundin tuomiokirkko]] |
|||
[[fr:Cathédrale de Lund]] |
|||
[[nl:Dom van Lund]] |
|||
[[no:Lund domkirke]] |
|||
[[pl:Katedra w Lund]] |
|||
[[ru:Кафедральный собор Лунда]] |
|||
[[sv:Lunds domkyrka]] |
|||
[[zh: |
|||
Nuværende version fra 3. okt. 2023, 09:18
Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer fra Knud den Hellige.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Byggeriet blev indledt i ærkebiskop Assers tid, og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. I 1145 stod kirken færdig og blev indviet af ærkebiskop Eskil. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og udvidet flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis.
I kirkens halvmørke indre har arkitekter ændret mindre. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarks historie udspillet sig. Det var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for konge, adel og gejstlighed. Her er Valdemar Sejr blevet kronet af ærkebiskop Anders Sunesen. Her blev ærkebiskop Jens Grand arresteret i 1294 af Erik Menveds bror Christoffer. Danmarks middelalder spejles her.
I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, Peder Winstrup. Anders Sunesen har en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved hans sarkofag stilles hvert år, den 15. juni Valdemarsdag, et Dannebrogsflag. Ifølge sagnet var det ham, der greb Dannebrog i slaget ved Lyndanisse. Flaget står til midsommerdag, dagen for Anders Sunesens død i 1228. Traditionen begyndte i 1969 – 750 år efter slaget ved Lyndanisse.[1]
Blandt de mange indskrifter, der er mejslet i domkirkens sten, findes også en om "den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Markus' dag. Der blev over 1.500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage over." De klagende var enker efter skånske bønder, der under ledelse af Søren Norby, som forblev Christian 2. evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af Frederik 1.'s holstenske general Johan Rantzau.
Palle Lauring skriver i bogen Danmark i Skåne: "Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejde i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad oldenburgerne og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske feudalisme, der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før 1849, det var jyske, sjællandske og skånske lov, samt Danmarks Magna Carta, håndfæstningen af 1282, der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."
Det astronomiske ur[redigér | rediger kildetekst]
Domkirkens ur med det latinske navn Horologium mirabile Lundense står ved hovedindgangen. To gange om dagen spiller det hymnen In dulci jubilo. I Europa findes kun tre lignende ure. Lund Domkirke fik sit omkring 1425. I 1837 gik det ikke så godt og blev skilt ad og sat væk. I 1923 blev det rekonstrueret, blandt andet med hjælp fra danskeren Julius Bertram-Larsen.[2] Øverst på uret ses to riddere, der markerer timerne ved slå sværdene mod hinanden. Det astronomiske ur viser månefaserne.
To gange dagligt spiller domkirkens mindste orgel, der er inde i uret, hymnen In dulci jubilo, mens seks træfigurer - de Hellige tre konger med tjenere - passerer og bøjer hovederne for Jomfru Maria og Jesusbarnet på tronen i centrum.[3]
Sagnet om jætten Finn[redigér | rediger kildetekst]
Sagnet blev første gang nedtegnet i 1654. Skt. Laurentius opgives som bygherre, mens Jætten Finn tilbyder sin hjælp på den betingelse, at helgenen gætter jættens navn. Mislykkes det, skal han bringe jætten Solen og Månen, eller sine egne øjne.
Laurentius var rådvild om de krav; men da han lå og hvilede på en høj, hørte han jættens kone tale til sit barn inde i højen, hvor hun sagde: "Ti stille, barn - i morgen kommer Finn, din far, hjem og giver dig sol og måne at lege med!" Sankt Laurentius skyndte sig tilbage til kirken og hilste jætten ved navn. Finn blev så rasende over, at bygherren havde fundet ud af hans navn, at han ville vælte søjlen. I stedet blev han forvandlet til sten, og kan stadig ses i omfavnelse med søjlen.
"Finn-sagn" - også kendt som "kirkebygger-sagn" [4] - er spredt over hele Norden, og professor Carl Wilhelm von Sydow [5] mente, at Finn-sagnet var vandret fra det sydlige Norge via Danmark til Skåne, sådan at sagnet om Lund Domkirke ikke er meget yngre end kirken selv. Lignende sagn fortælles om kirken i Kalundborg [6] og om Heddal stavkirke i Norge.[7]
I litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Lund Domkirke danner rammen for en scene i kriminalromanen Men mor kom ikke af Birgitte Bidgau-Davidsen, hvor vicepolitikommisær Karsten Bruun møder krigsveteranen Finn Søndergård.
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2016. Hentet 10. februar 2016.
- ^ "Bertram Larsen". Arkiveret fra originalen 15. februar 2016. Hentet 10. februar 2016.
- ^ Uret - läs mer - Kulturportal LUND
- ^ Finn-sagnet | ScienceGraph.net (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Hans licentiatavhandling presenterade en nytolkning av den kända Lundasägnen om jätten Finn, samt en ny teori om sägnens ursprung," hentet fra: http://www.svd.se/en-mastare-pa-tomtar-och-troll
- ^ http://nordvestsjaelland.dk/artikler/1940/1940%20134-162%20M_ller,%20J.%20S.%20-%20Vor%20Frue%20Kirke%20i%20Kalundborg.pdf
- ^ Heddal stavkirke i Telemark er Norges største
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Domkirkens hjemmeside Arkiveret 26. september 2015 hos Wayback Machine (svensk)
