(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Østers: Forskelle mellem versioner - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Østers: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Retter flertydige links til Sæson (link ændret til Årstid) med DisamAssist.
m Små sproglige justeringer.
Linje 12: Linje 12:
| familie = Ostreidae
| familie = Ostreidae
|slægt = Ostrea|art = O. edulis|binomialnavn = Ostrea edulis|binomial_autoritet = [[Linnaeus]], 1758}}
|slægt = Ostrea|art = O. edulis|binomialnavn = Ostrea edulis|binomial_autoritet = [[Linnaeus]], 1758}}
'''Østersen''' (''Ostrea edulis''), også kaldet '''europæisk østers, limfjordsøsters''' eller '''flad østers''', er en 8-15 centimeter stor, [[marin]] [[Muslinger|musling]], der lever langs [[Vesteuropa|Vesteuropas]] kyster, fra Vestnorge til [[Middelhavet]], hvor den som regel findes på lavt vand. I Danmark lever østersen især i den vestlige [[Limfjorden|Limfjord]], og er i øvrigt temmelig sjælden. Derimod er den beslægtigede og [[Invasiv art|invasive]] [[stillehavsøsters]] (''Crassostrea gigas'') almindelig i Danmark. Nogle steder dyrkes østers i specielle saltvandsdamme. Det [[latin]]ske navn ''edulis'' betyder "spiselig".
'''Østersen''' (''Ostrea edulis''), også kaldet '''europæisk østers, limfjordsøsters''' eller '''flad østers''', er en 8-15 centimeter stor, [[marin]] [[Muslinger|musling]], der lever langs [[Vesteuropa|Vesteuropas]] kyster, fra Vestnorge til [[Middelhavet]], som regel findes på lavt vand. I Danmark lever østersen især i den vestlige [[Limfjorden|Limfjord]], og er i øvrigt temmelig sjælden. Derimod er den beslægtigede og [[Invasiv art|invasive]] [[stillehavsøsters]] (''Crassostrea gigas'') almindelig i Danmark. Nogle steder dyrkes østers i særlige saltvandsdamme. Det [[latin]]ske navn ''edulis'' betyder "spiselig".


== Udseende ==
== Udseende ==
[[Fil:Ostrea edulis 01.jpg|thumb|Over- og underside af skal fra europæisk østers.]]
[[Fil:Ostrea edulis 01.jpg|thumb|Over- og underside af skal fra europæisk østers.]]
De gamle østers kendes på deres uregelmæssige, kraftige skaller, der har en bladet struktur. Der er stor forskel på højre og venstre skal. Den venstre, der er fasthæftet til underlaget, er hvælvet og skålformet, mens den højre er flad og fungerer som låg. Muslingen har ingen fod og har kun en enkelt lukkemuskel, der dog er kraftig.
De gamle østers kendes på deres uregelmæssige, kraftige skaller, der har en bladet struktur. Der er stor forskel på højre og venstre skal. Den venstre, der er fasthæftet til underlaget, er hvælvet og skålformet, mens den højre er flad og fungerer som låg. Muslingen har ingen fod og har kun en enkelt lukkemuskel, der dog er kraftig.


[[Fil:Arctica islandica valves.jpg|thumb|Over- og underside af skal fra molboøsters, som trods navnet ikke er nært beslægtede med europæisk østers.]]
[[Fil:Arctica islandica valves.jpg|thumb|Over- og underside af skal fra molboøsters, som trods navnet ikke er nært beslægtede med europæisk østers.]]
Linje 22: Linje 22:


== Levevis ==
== Levevis ==
Østers lever af [[plankton]], som den filtrerer fra havvandet. En enkelt østers alene filtrerer omkring 100 liter vand i døgnet, og smagen varierer derfor enormt fra sødt til metallisk eller cremet, fra salt til bittert eller [[nød]]deagtigt - afhængigt af vandet, de lever i, saltholdighed, algerne, temperatur og årstid. Strømforholdene afgør, hvor megen mad østersen får; en velnæret østers smager af mere. Af samme grund ændrer en østers ret hurtigt smag, hvis den flyttes på. [[Januar]] regnes som den bedste måned for østers. <ref>Susanne Kaluza: "Østersens tale", ''[[Morgenbladet]]'' 19. januar 2018</ref>
Østers lever af [[plankton]], som den filtrerer fra havvandet. En enkelt østers alene filtrerer omkring 100 liter vand i døgnet, og smagen varierer derfor betydeligt fra sødt til metallisk eller cremet, fra salt til bittert eller [[nød]]deagtigt – afhængigt af vandet, de lever i, saltholdighed, alger, temperatur og årstid. Strømforholdene afgør, hvor meget mad østersen får, og en velnæret østers smager af mere. Af samme grund ændrer en østers ret hurtigt smag, hvis den flyttes til en ny lokalitet. [[Januar]] regnes som den bedste måned for østers. <ref>Susanne Kaluza: "Østersens tale", ''[[Morgenbladet]]'' 19. januar 2018</ref>


Den bliver kønsmoden cirka 10 måneder gammel. Den er [[hermafrodit]], men er han og hun på forskellige tidspunkter. Det er svært at se forskel, for [[kønsorgan]]et ses kun under [[befrugtning]]sprocessen; <ref>[http://www.oysterlover.com/allure.html P &amp; J Oyster Company ~ Oyster Allure<!-- Bot genereret titel -->]</ref> men som regel er de mindste hanner, og de største hunner. Østersen er umådelig frugtbar. En kvindelig østers slipper omkring fem millioner æg ud; mens hannen sprøjter omkring 2,7 milliarder [[sædcelle]]r ud. I sin første levetid er østersen en han; men hvis [[temperatur]]en bliver højere end cirka 12 °C og der er rigelig føde, skifter den i etårsalderen til et hunligt stadium og begynder at producere æg. Den kan senere i samme [[Årstid|sæson]] gå tilbage til et hanligt stadium; men efter tre år er 90 % af al østers hunlige. <ref name=autogeneret1>Susanne Kaluza: "Østersens tale", ''Morgenbladet'' 19. januar 2018</ref> [[Larve]]n er ca. 0,1 mm stor og er fritsvømmende i nogle uger, hvorefter den sætter sig fast på f.eks. sten og skaller, hvor den forbliver resten af livet, hvilket i reglen er omkring 10 år; undertiden betydeligt mere. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse.
Østers er cirka 10 måneder gammel, når den bliver kønsmoden. Den er [[hermafrodit]], men er han og hun på forskellige tidspunkter. Det er svært at se forskel, for [[kønsorgan]]et ses kun under [[befrugtning]]sprocessen. <ref>[http://www.oysterlover.com/allure.html P &amp; J Oyster Company ~ Oyster Allure<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Som regel er de mindste dog hanner, og de største hunner. Østersen er særdeles frugtbar. En hunøsters afgiver omkring fem millioner æg, som befrugtes af nogle af hannens omkring 2,7 milliarder [[sædcelle]]r. I sin første levetid er østersen en han; men hvis [[temperatur]]en bliver højere end cirka 12 °C, og der er rigelig føde, skifter den i etårsalderen til et hunligt stadium og begynder at producere æg. Den kan senere i samme [[Årstid|sæson]] gå tilbage til et hanligt stadium; men efter tre år er 90 % af alle østers hunlige. <ref name=autogeneret1>Susanne Kaluza: "Østersens tale", ''Morgenbladet'' 19. januar 2018</ref> [[Larve]]n måler cirka 0,1 millimeter og er fritsvømmende i nogle uger, hvorefter den sætter sig fast på f.eks. sten og skaller o forbliver har resten af livet, hvilket i reglen er omkring 10 år; undertiden betydeligt mere. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse.


En britisk biolog fiskede i 2011 verdens ældste dyr op fra havbunden og dræbte det med det samme. Dyret var en gammel molboøsters, som det senere viste sig havde lykkes med at blive hele 410 år gammel, selvom den var et lille dyr.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}
En britisk biolog fiskede i 2011 verdens ældste dyr op fra havbunden og dræbte det med det samme. Dyret var en gammel molboøsters, som det senere viste sig havde lykkes med at blive hele 410 år gammel, selvom den var et lille dyr.{{kilde mangler|dato=oktober 2020}}


=== Biokemi ===
=== Biokemi ===
Biokemisk er østers meget mere komplicerede, end man hidtil har troet. Ved hjælp af [[DNA-sekventering]] har man konstateret, at skallerne og eventuelle [[perle]]r i stillehavsøsters dannes ved hjælp af 259 [[enzym]]er.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/osters-er-mere-komplekse-end-hidtil-troet Østers er mere komplekse end hidtil troet. Videnskab.dk]</ref>
Biokemisk er østers meget mere komplicerede, end man hidtil har troet. Ved hjælp af [[DNA-sekventering]] har man konstateret, at der indgår 259 [[enzym]]er til at danne skallerne og eventuelle [[perle]]r i stillehavsøsters.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/osters-er-mere-komplekse-end-hidtil-troet Østers er mere komplekse end hidtil troet. Videnskab.dk]</ref>


== Udbredelse og indsamling i Danmark ==
== Udbredelse og indsamling i Danmark ==
[[Fil:Pacific oysters.jpg|thumb|Ret med stillehavsøsters, en art der i dag er vidt udbredt langs Europas kyster. Den aflange skal adskiller den fra den "ægte" europæiske østers med mere rund skal. <ref name=Naturstyrelsen/>]]
[[Fil:Pacific oysters.jpg|thumb|Ret med stillehavsøsters. Denne art er i dag vidt udbredt langs Europas kyster. Den aflange skal adskiller den fra den "ægte" europæiske østers med mere rund skal. <ref name=Naturstyrelsen/>]]
Det er blevet populært at tage på østersfangst f.eks. i [[Vadehavet]], men dette involverer den invasive [[stillehavsøsters]] (''Crassostrea gigas''), som danner store [[Muslingebanker|banker]], og er i stand til at udkonkurrere de naturligt forekommende østers og [[blåmusling]].<ref name=Vadehavdk>Vadehav.dk: [http://www.vadehav.dk/media/2611981/%C3%98sters%20i%20Vadehavet.pdf Vadehavets østers, En problematisk delikatesse?].</ref> Privat indsamling af østers bør kun foregå i køligere perioder, da længere varme perioder giver opblomstring af [[Algegift|giftige alger]], som kan ophobes i østers.<ref name=Vadehavdk/> Desuden bør indsamling undgås nær [[å]]-udløb, spildevandsudløb, havne og lignende, da bakterier og virus også kan optages i østers. Risiko for [[bakterie]]r og [[virus]] kan reduceres betydeligt ved kogning i mindst ét minut, men dette fjerner ikke algegifte. [[Fødevarestyrelsen]] overvåger store dele af de danske [[farvand]]e med østers for algegifte, bakterier og virus, og kan lukke for kommercielt fiskeri og høst.<ref>Fødevarestyrelsen: [http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Indsamling-af-muslinger-og-oesters-mm-hvad-skal-man-vaere-opmaerksom-paa.aspx Vær opmærksom, når du samler muslinger og østers.]</ref>
Det er blevet populært at tage på østersfangst eksempelvis i [[Vadehavet]] efter den invasive [[stillehavsøsters]] (''Crassostrea gigas''), som danner store [[Muslingebanker|banker]] og er i stand til at udkonkurrere de naturligt forekommende østers og [[blåmusling]].<ref name=Vadehavdk>Vadehav.dk: [http://www.vadehav.dk/media/2611981/%C3%98sters%20i%20Vadehavet.pdf Vadehavets østers, En problematisk delikatesse?].</ref> Privat indsamling af østers bør kun foregå i den kolde del af året, da længere varmeperioder giver opblomstring af [[Algegift|giftige alger]], som kan ophobes i østers.<ref name=Vadehavdk/> Desuden bør indsamling undgås nær [[å]]- og spildevandsudløb, havne og lignende steder, da bakterier og virus kan optages i østers. Risiko for [[bakterie]]r og [[virus]] kan reduceres betydeligt ved kogning i mindst ét minut, men dette fjerner ikke algegifte. [[Fødevarestyrelsen]] overvåger store dele af de danske [[farvand]]e med østers for algegifte, bakterier og virus og kan lukke for kommercielt fiskeri og høst.<ref>Fødevarestyrelsen: [http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Indsamling-af-muslinger-og-oesters-mm-hvad-skal-man-vaere-opmaerksom-paa.aspx Vær opmærksom, når du samler muslinger og østers.]</ref>


I Danmark findes større bestande af den naturligt forekommende europæiske østers (''Ostrea edulis'') i dag kun i [[Limfjorden]],<ref name=DSC>Dansk Skaldyrscenter: [http://www.skaldyrcenter.dk/media/50412/%C3%98sters-skoletjenseste.pdf Østers – hvorfor nogle er unikke, mens andre er uønskede gæster?]</ref> hvilket desuden også er verdens nordligste<ref name=FME>Forening Muslingeerhvervet: [http://www.muslingeerhvervet.dk/oester Østers.]</ref> og verdens største sammenhængende bestand af arten.<ref name=Politiken2012>Politiken (23 Oktober 2012). [http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1787062/vi-gider-ikke-spise-unikke-danske-oesters/ Vi gider ikke spise unikke danske østers.]</ref> De fleste andre steder i både Danmark og Europa er arter forsvundet eller gået kraftigt tilbage grundet [[parasit]]ter og konkurrence fra stillehavsøsters.<ref name=Politiken2012/> I nyere tid er den europæiske østers først etableret i Limfjorden i 1800-tallet, da vandets saltholdighed havde været for lav siden omkring år [[1200]] (Limfjorden var aflukket fra [[Vesterhavet]] af [[Agger Tange]]).<ref name=OW>Oyster Week: [http://www.oysterweek.dk/oysterweek-2013/undersider/baggrund.aspx Baggrund.]</ref> Den anses generelt for at være en større [[delikatesse]] end stillehavsøsters, men langt størstedelen af dem der høstes i Limfjorden sælges til udlandet.<ref name=Politiken2012/> Europæiske østers i Limfjorden er ikke truet af de [[parasit]]ter og sygdomme som har ramt andre populationer af arten,<ref name=Lutzen2012>Jørgen Lützen, Marco Faasse, Adriaan Gittenberger, Henrik Glenner og Erik Hoffmann (2012). The Japanese oyster drill Ocinebrellus inornatus (Récluz, 1851) (Mollusca, Gastropoda, Muricidae), introduced to the Limfjord, Denmark. Aquatic Invasions 7(2): 181–191. {{doi|10.3391/ai.2012.7.2.004}}</ref> men grundet en række relativt kolde somre (formering kræver relativt høje temperaturer) og et nyligt indtog af stillehavsøsters i Limfjorden, er kvoten for europæiske østers blevet begrænset.<ref name=DSC/><ref name=FME/><ref name=Politiken2012/> Desuden er den potentielt truet af [[japan]]sk østersboresnegl (''Ocinebrellus inornatus''), en muslinge-spisende havsnegl der oprindeligt kommer fra [[Østasien]], hvor den hovedsageligt spiser stillehavsøsters. Sneglen er utilsigtet blevet indført til Europa, herunder [[Nissum Bredning]], hvor den ligeledes spiser europæisk østers (sneglen er også indført til Frankrig, Holland og Nordamerikas vestkyst).<ref name=Lutzen2012/> På grund af disse trusler forskes der i kunstigt opdræt og udsætning for at opretholde bestanden af europæisk østers i Limfjorden.<ref name=DSC/><ref name=Politiken2012/>
I dag findes der i Danmark kun større bestande af den naturligt forekommende europæiske østers (''Ostrea edulis'') i [[Limfjorden]].<ref name=DSC>Dansk Skaldyrscenter: [http://www.skaldyrcenter.dk/media/50412/%C3%98sters-skoletjenseste.pdf Østers – hvorfor nogle er unikke, mens andre er uønskede gæster?]</ref> Dette er verdens nordligste<ref name=FME>Forening Muslingeerhvervet: [http://www.muslingeerhvervet.dk/oester Østers.]</ref> og verdens største sammenhængende bestand af arten.<ref name=Politiken2012>Politiken (23 Oktober 2012). [http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1787062/vi-gider-ikke-spise-unikke-danske-oesters/ Vi gider ikke spise unikke danske østers.]</ref> De fleste andre steder i både Danmark og Europa er arter forsvundet eller gået kraftigt tilbage grundet [[parasit]]ter og konkurrence fra stillehavsøsters.<ref name=Politiken2012/> I nyere tid er den europæiske østers først etableret i Limfjorden i 1800-tallet, da vandets saltholdighed havde været for lav siden omkring år [[1200]], fordi Limfjorden var aflukket fra [[Vesterhavet]] af [[Agger Tange]].<ref name=OW>Oyster Week: [http://www.oysterweek.dk/oysterweek-2013/undersider/baggrund.aspx Baggrund.]</ref> Den europæiske østers anses generelt for at være en større [[delikatesse]] end stillehavsøsters. Langt størstedelen af de østers, som høstes i Limfjorden, sælges til udlandet.<ref name=Politiken2012/> Europæiske østers i Limfjorden er ikke truet af de [[parasit]]ter og sygdomme, som har ramt andre bestande af denne art,<ref name=Lutzen2012>Jørgen Lützen, Marco Faasse, Adriaan Gittenberger, Henrik Glenner og Erik Hoffmann (2012). The Japanese oyster drill Ocinebrellus inornatus (Récluz, 1851) (Mollusca, Gastropoda, Muricidae), introduced to the Limfjord, Denmark. Aquatic Invasions 7(2): 181–191. {{doi|10.3391/ai.2012.7.2.004}}</ref> men som følge af en række relativt kolde somre (formering kræver relativt høje temperaturer) og et nyligt indtog af stillehavsøsters i Limfjorden, er kvoten for europæiske østers blevet begrænset.<ref name=DSC/><ref name=FME/><ref name=Politiken2012/> Desuden er den potentielt truet af [[japan]]sk østersboresnegl (''Ocinebrellus inornatus''), en muslinge-spisende havsnegl, der oprindeligt kommer fra [[Østasien]], hvor den hovedsageligt spiser stillehavsøsters. Sneglen er utilsigtet blevet indført til Europa, herunder [[Nissum Bredning]], hvor den ligeledes spiser europæisk østers. Sneglen er også indført til Frankrig, Holland og Nordamerikas vestkyst.<ref name=Lutzen2012/> På grund af disse trusler forskes der i kunstigt opdræt og udsætning for at opretholde bestanden af europæisk østers i Limfjorden.<ref name=DSC/><ref name=Politiken2012/>


== Historie ==
== Historie ==
Den europæiske østers har historisk været en vigtig ernæringskilde i Danmark, og store mængder skaller er fundet i [[køkkenmødding]]er helt tilbage fra [[Ertebøllekultur]]en 5200-4200 f.Kr.<ref>Glyngøre Shelfish. [http://www.danishshellfish.com/fakta-om-limfjordsoster/ Fakta om limfjordsøsters.]</ref> Nogle af disse bunker af østersskaller er op til to meter høje og 100 meter lange. [[Fossil]]e østers er fundet så langt mod nord som i [[Troms]] i [[Norge]], men [[stenalderen]]s nordmænd spiste sjælden østersen rå, men kogte den som regel i sin egen saft på kanten af bålet.<ref name=autogeneret1 /> [[Frederik 2.]] og hans dronning sendte desuden skibe til Norge efter østers. Så stor pris satte kongeparret på østers, at de i [[1587]] indførte [[eneret]] på østersfiskeri i Danmark, med [[dødsstraf]] for overtrædelse af [[forbud]]det. I [[1849]] overgik retten til staten, som siden har [[Forpagtning|forpagtet]] den ud til fiskere.<ref name=OW/>
Den europæiske østers har historisk været en vigtig ernæringskilde i Danmark, og store mængder skaller er fundet i [[køkkenmødding]]er helt tilbage fra [[Ertebøllekultur]]en 5200-4200 f.Kr.<ref>Glyngøre Shelfish. [http://www.danishshellfish.com/fakta-om-limfjordsoster/ Fakta om limfjordsøsters.]</ref> Nogle af disse bunker af østersskaller er op til to meter høje og 100 meter lange. [[Fossil]]e østers er fundet så langt mod nord som i [[Troms]] i [[Norge]]. [[Stenalderen]]s nordmænd spiste sjældent østersen rå, men kogte den som regel i sin egen saft på kanten af bålet.<ref name=autogeneret1 /> [[Frederik 2.]] og hans dronning sendte skibe til Norge efter østers. Så stor pris satte kongeparret på østers, at de i [[1587]] indførte [[eneret]] på østersfiskeri i Danmark, med [[dødsstraf]] for overtrædelse af [[forbud]]det. I [[1849]] overgik retten til staten, som siden har [[Forpagtning|forpagtet]] den ud til fiskere.<ref name=OW/>


Alle må frit indsamle stillehavsøsters til eget forbrug.<ref name=NV2018>Nationalpark Vadehavet. [http://nationalparkvadehavet.dk/muligheder/oesters/ Vadehavets østers.]</ref> Fjernelse af den invasive stillehavsøsters anses generelt som godt, da den udkonkurrerer de naturligt forekommende danske arter og ændrer [[fødekæde]]balancen.<ref name=NV2018/><ref>Batche, O. (14 Oktober 2016). [https://nordjyske.dk/nyheder/hjaelp-vadehavet--spis-loes-af-denne-oesters/cc8234ac-2254-4c91-8344-b965b7422893 Hjælp Vadehavet: Spis løs af denne østers.] Nordjyske.</ref> I dag anbefales omfattende indsamling af stillehavsøsters, da arten har bredt sig kolossalt som følge af milde vintre, og fortrænger de oprindelige arter. <ref>[https://www.nrk.no/sorlandet/anbefaler-massiv-plukking-av-osters-1.12184435 "Anbefaler massiv plukning af østers", NRK.no, 3. februar 2015]</ref>
Alle må frit indsamle stillehavsøsters til eget forbrug.<ref name=NV2018>Nationalpark Vadehavet. [http://nationalparkvadehavet.dk/muligheder/oesters/ Vadehavets østers.]</ref> Fjernelse af den invasive stillehavsøsters anses generelt som godt, da den udkonkurrerer de naturligt forekommende danske arter og ændrer [[fødekæde]]balancen.<ref name=NV2018/><ref>Batche, O. (14 Oktober 2016). [https://nordjyske.dk/nyheder/hjaelp-vadehavet--spis-loes-af-denne-oesters/cc8234ac-2254-4c91-8344-b965b7422893 Hjælp Vadehavet: Spis løs af denne østers.] Nordjyske.</ref> I dag anbefales omfattende indsamling af stillehavsøsters, da arten har bredt sig kolossalt som følge af milde vintre og mange steder fortrænger de oprindelige arter. <ref>[https://www.nrk.no/sorlandet/anbefaler-massiv-plukking-av-osters-1.12184435 "Anbefaler massiv plukning af østers", NRK.no, 3. februar 2015]</ref>


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 3. mar. 2021, 13:04

Denne artikel omhandler den europæiske østers. For østers som samlebetegnelse, se Østers (gruppe).
Østers
Europæisk østers
Europæisk østers
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (dyr)
RækkeMollusca (bløddyr)
KlasseBivalvia (muslinger)
OrdenOstreoida
FamilieOstreidae
SlægtOstrea
ArtO. edulis
Videnskabeligt artsnavn
Ostrea edulis
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Østersen (Ostrea edulis), også kaldet europæisk østers, limfjordsøsters eller flad østers, er en 8-15 centimeter stor, marin musling, der lever langs Vesteuropas kyster, fra Vestnorge til Middelhavet, som regel findes på lavt vand. I Danmark lever østersen især i den vestlige Limfjord, og er i øvrigt temmelig sjælden. Derimod er den beslægtigede og invasive stillehavsøsters (Crassostrea gigas) almindelig i Danmark. Nogle steder dyrkes østers i særlige saltvandsdamme. Det latinske navn edulis betyder "spiselig".

Udseende

Over- og underside af skal fra europæisk østers.

De gamle østers kendes på deres uregelmæssige, kraftige skaller, der har en bladet struktur. Der er stor forskel på højre og venstre skal. Den venstre, der er fasthæftet til underlaget, er hvælvet og skålformet, mens den højre er flad og fungerer som låg. Muslingen har ingen fod og har kun en enkelt lukkemuskel, der dog er kraftig.

Over- og underside af skal fra molboøsters, som trods navnet ikke er nært beslægtede med europæisk østers.

Europæisk østers adskiller sig fra stillehavsøsters (Crassostrea gigas), der er en invasiv art i Danmark, ved at have runde, ikke aflange skaller.[1] En tredje østersart i Danmark er molboøsters (Arctica islandica), men den er ikke nært beslægtet med de andre østers, lever generelt nedgravet i sandet på havdybder over 10 meter, og dens runde skal har et koncentrisk stribet mønster.[2][3]

Levevis

Østers lever af plankton, som den filtrerer fra havvandet. En enkelt østers alene filtrerer omkring 100 liter vand i døgnet, og smagen varierer derfor betydeligt fra sødt til metallisk eller cremet, fra salt til bittert eller nøddeagtigt – afhængigt af vandet, de lever i, saltholdighed, alger, temperatur og årstid. Strømforholdene afgør, hvor meget mad østersen får, og en velnæret østers smager af mere. Af samme grund ændrer en østers ret hurtigt smag, hvis den flyttes til en ny lokalitet. Januar regnes som den bedste måned for østers. [4]

Østers er cirka 10 måneder gammel, når den bliver kønsmoden. Den er hermafrodit, men er han og hun på forskellige tidspunkter. Det er svært at se forskel, for kønsorganet ses kun under befrugtningsprocessen. [5] Som regel er de mindste dog hanner, og de største hunner. Østersen er særdeles frugtbar. En hunøsters afgiver omkring fem millioner æg, som befrugtes af nogle af hannens omkring 2,7 milliarder sædceller. I sin første levetid er østersen en han; men hvis temperaturen bliver højere end cirka 12 °C, og der er rigelig føde, skifter den i etårsalderen til et hunligt stadium og begynder at producere æg. Den kan senere i samme sæson gå tilbage til et hanligt stadium; men efter tre år er 90 % af alle østers hunlige. [6] Larven måler cirka 0,1 millimeter og er fritsvømmende i nogle uger, hvorefter den sætter sig fast på f.eks. sten og skaller o forbliver har resten af livet, hvilket i reglen er omkring 10 år; undertiden betydeligt mere. Det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse.

En britisk biolog fiskede i 2011 verdens ældste dyr op fra havbunden og dræbte det med det samme. Dyret var en gammel molboøsters, som det senere viste sig havde lykkes med at blive hele 410 år gammel, selvom den var et lille dyr.[kilde mangler]

Biokemi

Biokemisk er østers meget mere komplicerede, end man hidtil har troet. Ved hjælp af DNA-sekventering har man konstateret, at der indgår 259 enzymer til at danne skallerne og eventuelle perler i stillehavsøsters.[7]

Udbredelse og indsamling i Danmark

Ret med stillehavsøsters. Denne art er i dag vidt udbredt langs Europas kyster. Den aflange skal adskiller den fra den "ægte" europæiske østers med mere rund skal. [1]

Det er blevet populært at tage på østersfangst eksempelvis i Vadehavet efter den invasive stillehavsøsters (Crassostrea gigas), som danner store banker og er i stand til at udkonkurrere de naturligt forekommende østers og blåmusling.[8] Privat indsamling af østers bør kun foregå i den kolde del af året, da længere varmeperioder giver opblomstring af giftige alger, som kan ophobes i østers.[8] Desuden bør indsamling undgås nær å- og spildevandsudløb, havne og lignende steder, da bakterier og virus kan optages i østers. Risiko for bakterier og virus kan reduceres betydeligt ved kogning i mindst ét minut, men dette fjerner ikke algegifte. Fødevarestyrelsen overvåger store dele af de danske farvande med østers for algegifte, bakterier og virus og kan lukke for kommercielt fiskeri og høst.[9]

I dag findes der i Danmark kun større bestande af den naturligt forekommende europæiske østers (Ostrea edulis) i Limfjorden.[10] Dette er verdens nordligste[11] og verdens største sammenhængende bestand af arten.[12] De fleste andre steder i både Danmark og Europa er arter forsvundet eller gået kraftigt tilbage grundet parasitter og konkurrence fra stillehavsøsters.[12] I nyere tid er den europæiske østers først etableret i Limfjorden i 1800-tallet, da vandets saltholdighed havde været for lav siden omkring år 1200, fordi Limfjorden var aflukket fra Vesterhavet af Agger Tange.[13] Den europæiske østers anses generelt for at være en større delikatesse end stillehavsøsters. Langt størstedelen af de østers, som høstes i Limfjorden, sælges til udlandet.[12] Europæiske østers i Limfjorden er ikke truet af de parasitter og sygdomme, som har ramt andre bestande af denne art,[14] men som følge af en række relativt kolde somre (formering kræver relativt høje temperaturer) og et nyligt indtog af stillehavsøsters i Limfjorden, er kvoten for europæiske østers blevet begrænset.[10][11][12] Desuden er den potentielt truet af japansk østersboresnegl (Ocinebrellus inornatus), en muslinge-spisende havsnegl, der oprindeligt kommer fra Østasien, hvor den hovedsageligt spiser stillehavsøsters. Sneglen er utilsigtet blevet indført til Europa, herunder Nissum Bredning, hvor den ligeledes spiser europæisk østers. Sneglen er også indført til Frankrig, Holland og Nordamerikas vestkyst.[14] På grund af disse trusler forskes der i kunstigt opdræt og udsætning for at opretholde bestanden af europæisk østers i Limfjorden.[10][12]

Historie

Den europæiske østers har historisk været en vigtig ernæringskilde i Danmark, og store mængder skaller er fundet i køkkenmøddinger helt tilbage fra Ertebøllekulturen 5200-4200 f.Kr.[15] Nogle af disse bunker af østersskaller er op til to meter høje og 100 meter lange. Fossile østers er fundet så langt mod nord som i Troms i Norge. Stenalderens nordmænd spiste sjældent østersen rå, men kogte den som regel i sin egen saft på kanten af bålet.[6] Frederik 2. og hans dronning sendte skibe til Norge efter østers. Så stor pris satte kongeparret på østers, at de i 1587 indførte eneret på østersfiskeri i Danmark, med dødsstraf for overtrædelse af forbuddet. I 1849 overgik retten til staten, som siden har forpagtet den ud til fiskere.[13]

Alle må frit indsamle stillehavsøsters til eget forbrug.[16] Fjernelse af den invasive stillehavsøsters anses generelt som godt, da den udkonkurrerer de naturligt forekommende danske arter og ændrer fødekædebalancen.[16][17] I dag anbefales omfattende indsamling af stillehavsøsters, da arten har bredt sig kolossalt som følge af milde vintre og mange steder fortrænger de oprindelige arter. [18]

Referencer

  1. ^ a b Naturstyrelsen. Stillehavsøsters. Hentet 9. sep. 2015.
  2. ^ Undine-Baltic: Molboøsters (Arctica islandica).
  3. ^ Danmarks Fugle og Natur: Molboøsters (Arctica islandica).
  4. ^ Susanne Kaluza: "Østersens tale", Morgenbladet 19. januar 2018
  5. ^ P & J Oyster Company ~ Oyster Allure
  6. ^ a b Susanne Kaluza: "Østersens tale", Morgenbladet 19. januar 2018
  7. ^ Østers er mere komplekse end hidtil troet. Videnskab.dk
  8. ^ a b Vadehav.dk: Vadehavets østers, En problematisk delikatesse?.
  9. ^ Fødevarestyrelsen: Vær opmærksom, når du samler muslinger og østers.
  10. ^ a b c Dansk Skaldyrscenter: Østers – hvorfor nogle er unikke, mens andre er uønskede gæster?
  11. ^ a b Forening Muslingeerhvervet: Østers.
  12. ^ a b c d e Politiken (23 Oktober 2012). Vi gider ikke spise unikke danske østers.
  13. ^ a b Oyster Week: Baggrund.
  14. ^ a b Jørgen Lützen, Marco Faasse, Adriaan Gittenberger, Henrik Glenner og Erik Hoffmann (2012). The Japanese oyster drill Ocinebrellus inornatus (Récluz, 1851) (Mollusca, Gastropoda, Muricidae), introduced to the Limfjord, Denmark. Aquatic Invasions 7(2): 181–191. doi:10.3391/ai.2012.7.2.004
  15. ^ Glyngøre Shelfish. Fakta om limfjordsøsters.
  16. ^ a b Nationalpark Vadehavet. Vadehavets østers.
  17. ^ Batche, O. (14 Oktober 2016). Hjælp Vadehavet: Spis løs af denne østers. Nordjyske.
  18. ^ "Anbefaler massiv plukning af østers", NRK.no, 3. februar 2015

Kilder og eksterne links

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Østers&oldid=10640515"