Ulsted: Forskelle mellem versioner
m Kvalitetskontrol, og en generel forbedring af artiklens faglige sprog Tags: Tilbagerullet Hoar Visuel redigering |
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra JosephPorta123 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks by |
{{Infoboks by |
||
| |
|navn = Ulsted |
||
| |
|indfødtnavn = |
||
| |
|mindrebillede1type = Skolen |
||
| |
|mindrebillede2type = Hallen |
||
| |
|mindrebillede1 = UlstedSkole.jpg |
||
| |
|mindrebillede2 = Ulstedhallen.JPG |
||
| |
|billede = UlstedForsamlingshus.jpg |
||
| |
|billedtekst = Ulsted "Samlingshus" |
||
| |
|motto = |
||
| |
|land = Danmark |
||
| |
|ledertype = |
||
| |
|leder = |
||
| |
|adminenhedtype1 = Region |
||
| |
|adminenhed1 = [[Region Nordjylland]] |
||
| |
|adminenhedtype2 = Kommune |
||
| |
|adminenhed2 = [[Aalborg Kommune]] |
||
| |
|adminenhedtype3 = Sogn |
||
| |
|adminenhed3 = [[Ulsted Sogn]] |
||
| |
|år = |
||
| |
|postnr = 9370 Hals |
||
| |
|indbygtype1 = Ulsted by |
||
| |
|indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|851-18336}} |
||
| |
|indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |
||
| |
|indbyg1areal = 70,87 |
||
| |
|indbyg1tæthed = |
||
| |
|indbygtype2 = Kommunen |
||
| |
|indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|851-00851}} |
||
| |
|indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |
||
| |
|indbyg2areal = |
||
| |
|indbyg2tæthed = |
||
| |
|tidszone = +1 |
||
| |
|højde = |
||
| |
|webside = www.ulstedby.dk |
||
| |
|landkort=Nordjylland |
||
| |
|label=Ulsted |
||
| |
|korttekst = Ulsteds beliggenhed |
||
| coordinates = {{coord|57|4|42|N|10|15|26|E|type:city_region:DK|display=ti}} |
| coordinates = {{coord|57|4|42|N|10|15|26|E|type:city_region:DK|display=ti}} |
||
}} |
}} |
||
'''Ulsted''' er en [[by]] i [[Vendsyssel]] med |
'''Ulsted''' er en [[by]] i [[Vendsyssel]] med {{vis indbyggere DK|851-18336}}, beliggende 10 km syd for [[Dronninglund]], 11 km nordvest for [[Hals (by)|Hals]], 7 km nordøst for [[Gandrup]] og 25 km øst for [[Aalborg]]. Byen hører til [[Aalborg Kommune]] og ligger i [[Region Nordjylland]]. I 1970-2006 hørte byen til [[Hals Kommune]], der havde kommunesæde i Gandrup. |
||
Ulsted hører til [[Ulsted Sogn]]. [[Ulsted Kirke]] ligger lidt syd for byen. |
Ulsted hører til [[Ulsted Sogn]]. [[Ulsted Kirke]] ligger lidt syd for byen. |
||
== Faciliteter == |
== Faciliteter == |
||
* Ulsted Skole har |
* Ulsted Skole har 127 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, og 27 ansatte.<ref>Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger</ref> |
||
* Ulsted Hallen benyttes bl.a. af Ulsted Boldklub til |
* Ulsted Hallen benyttes bl.a. af Ulsted Boldklub til håndbold og Ulsted Skytteforening til skydning.<ref>[https://minidraet.dgi.dk/spillested/00006240 DGI Min idræt: Ulsted Hallen]</ref> |
||
* Børnehaven Ulvereden er normeret til 52 børn og har 8 ansatte.<ref>{{Cite web |url=https://www.mininstitution.dk/hjemmeside/forside/index/588 |title=Børnehaven Ulvereden |access-date= 3. juni 2019 |archive-date= 3. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190603091242/https://www.mininstitution.dk/Hjemmeside/Forside/Index/588 |url-status=dead }}</ref> |
|||
* Byen har intet |
|||
* Ulsted Samlingshus fra 1905 har plads til 120 personer.<ref>[http://www.ulsted-borgerforening.dk/om Ulsted Forsamlingshus]</ref> |
|||
* Byen har Dagli'Brugs, Netslagter med butik og filial af [[Sparekassen Vendsyssel]]. |
|||
== Historie == |
== Historie == |
||
=== Navnet === |
|||
Byen blev grundlagt da en lokal landmand manglede et sted at læsse sit lort af |
|||
Byens navn stammer formentlig fra mandsnavnet "Ulv" eller "Ulf". Men byen har også en fortælling om at Ulsted var et af de sidste steder i Danmark, hvor man fordrev [[ulv]]en i [[1700-tallet]]. På en bakke tæt ved kirken findes en grav, som skal have været en ulvefælde. I 1941 blev der i byens anlæg ved Jyllens Dam opstillet en ulveskulptur som byens vartegn. Ulvemotivet bruges også på byens logo og byskilte. |
|||
=== Møller === |
|||
Der fandtes en [[stubmølle]] i Ulsted i 1613. I 1802 var der registreret to vindmøller. I 1860 blev [[Ulsted Mølle]] opført. Den blev flyttet i 1880 og var i drift til 1953. |
|||
=== Sæbybanen === |
|||
Ulsted fik [[jernbanestation]] på [[Sæbybanen]] mellem [[Nørresundby]] og [[Frederikshavn]] (1899-1968).<ref>[http://jernbaner-nordjylland.dk/?page_id=868 Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer]</ref> Stationen lå 1 km nord for den gamle landsby, men der kom bebyggelse hele vejen mellem dem. Stationsbygningen, der har været købmandsforretning, er bevaret på Vestergade 77. |
|||
=== Stationsbyen === |
|||
I 1901 beskrives Ulsted således: "''Ulsted med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 24/6 1874...Antal af Konti 551), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation''"<ref>{{Runeberg.org|trap|3-4|0453.html Ulsted Sogn}}, s. 421</ref> Ulsted havde [[jordemoder]]hus allerede i 1800-tallet. På det lave [[målebordsblad]] ses desuden kro og elværk ved stationen samt telefoncentral og [[missionshus]] i landsbyen. [[Indre Mission]] har afhændet missionshuset. |
|||
Langt over midten af 1900-tallet havde byen en bred vifte af forretninger og håndværksvirksomheder, men mange af byens forretninger lukkede, når indehaveren gik på pension. |
|||
I begyndelsen af det 20. århundrede blev stadig flere beskæftiget ved landbrug, bl.a. gennem opdyrkning af tidligere [[hede]]arealer i den østlige del af sognet og gennem oprettelse af [[statshusmandsbrug]]. Efter 1950 blev landbruget mekaniseret og ved den efterfølgende strukturændring blev mange små landbrugsejendomme sammenlagt til stordrift. Dette medførte en stor nedgang i antallet af beskæftigede ved landbrug. |
|||
=== Efter banens tid === |
|||
Samtidig med affolkningen af landbruget er der kommet flere beboere i byen, så sognet har bevaret sit indbyggertal. Befolkningen er i dag præget af mange pensionister og af mange, der arbejder udenfor Ulsted, ikke mindst i Aalborg. |
|||
I udkanten af byen findes et af Danmarks største [[solvarme]]anlæg, som giver et betragteligt tilskud til byens [[fjernvarme]]forsyning. |
|||
== Kunst == |
== Kunst == |
||
I de senere år er ulveskulpturen suppleret af en lang række kunstværker rundt omkring i byen. De er skænket af sparekassen og en lokal mand, Marius Andersen. Bl.a. kan nævnes: |
|||
En af de lokale bønder laver hyppigt skulpturer af sin afføring |
|||
* Skulpturen "Ploven" af Bent Hagedorn-Olsen |
|||
* |
|||
* Vandkunst af [[Erik Heide]] 1982 |
|||
* Mosaik på skolens gavl af Peter Lange |
|||
* "Fuglen Jonathan" af Palle Mørk 1999 |
|||
* Skulpturen "Haven" af Knud Erik Christensen |
|||
* Skulpturen "Sammenhold" af Lene Rasmussen 1986 |
|||
* Skulpturen "Ulven" af Palle Mørk 1999 |
|||
== Kendte personer == |
== Kendte personer == |
||
* [[Frank Jensen]] (1961-), socialdemokratisk [[overborgmester]] i København, forhenværende minister. |
|||
* Bodega ejer Folmer På Midten, kendt voldtægtsperson og venstre politiker |
|||
* [[Svend Jakobsen|Svend (Aage) Jakobsen]] (1935-2022), forhenværende socialdemokratisk minister. |
|||
* Ronnie Schwartz (1989-), fodboldspiller for AaB, Randers, Guingamp, Sarpsborg 08, Silkeborg og FC Midtjylland. |
|||
* Christoffer Ravn (2003-) , fodboldspiller for AaB ungdomshold, DBU U19 landshold og Vejle boldklub |
|||
== Noter == |
== Noter == |
Versionen fra 30. jan. 2023, 18:51
Ulsted | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Aalborg Kommune | ||||
Sogn | Ulsted Sogn | ||||
Postnr. | 9370 Hals | ||||
Demografi | |||||
Ulsted by | 1.006[1] (2024) | ||||
- Areal | 70,87 km² | ||||
Kommunen | 223.174[1] (2024) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.ulstedby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Ulsted er en by i Vendsyssel med 1.006 indbyggere (2024)[1], beliggende 10 km syd for Dronninglund, 11 km nordvest for Hals, 7 km nordøst for Gandrup og 25 km øst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Hals Kommune, der havde kommunesæde i Gandrup.
Ulsted hører til Ulsted Sogn. Ulsted Kirke ligger lidt syd for byen.
Faciliteter
- Ulsted Skole har 127 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, og 27 ansatte.[2]
- Ulsted Hallen benyttes bl.a. af Ulsted Boldklub til håndbold og Ulsted Skytteforening til skydning.[3]
- Børnehaven Ulvereden er normeret til 52 børn og har 8 ansatte.[4]
- Ulsted Samlingshus fra 1905 har plads til 120 personer.[5]
- Byen har Dagli'Brugs, Netslagter med butik og filial af Sparekassen Vendsyssel.
Historie
Navnet
Byens navn stammer formentlig fra mandsnavnet "Ulv" eller "Ulf". Men byen har også en fortælling om at Ulsted var et af de sidste steder i Danmark, hvor man fordrev ulven i 1700-tallet. På en bakke tæt ved kirken findes en grav, som skal have været en ulvefælde. I 1941 blev der i byens anlæg ved Jyllens Dam opstillet en ulveskulptur som byens vartegn. Ulvemotivet bruges også på byens logo og byskilte.
Møller
Der fandtes en stubmølle i Ulsted i 1613. I 1802 var der registreret to vindmøller. I 1860 blev Ulsted Mølle opført. Den blev flyttet i 1880 og var i drift til 1953.
Sæbybanen
Ulsted fik jernbanestation på Sæbybanen mellem Nørresundby og Frederikshavn (1899-1968).[6] Stationen lå 1 km nord for den gamle landsby, men der kom bebyggelse hele vejen mellem dem. Stationsbygningen, der har været købmandsforretning, er bevaret på Vestergade 77.
Stationsbyen
I 1901 beskrives Ulsted således: "Ulsted med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 24/6 1874...Antal af Konti 551), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation"[7] Ulsted havde jordemoderhus allerede i 1800-tallet. På det lave målebordsblad ses desuden kro og elværk ved stationen samt telefoncentral og missionshus i landsbyen. Indre Mission har afhændet missionshuset.
Langt over midten af 1900-tallet havde byen en bred vifte af forretninger og håndværksvirksomheder, men mange af byens forretninger lukkede, når indehaveren gik på pension.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev stadig flere beskæftiget ved landbrug, bl.a. gennem opdyrkning af tidligere hedearealer i den østlige del af sognet og gennem oprettelse af statshusmandsbrug. Efter 1950 blev landbruget mekaniseret og ved den efterfølgende strukturændring blev mange små landbrugsejendomme sammenlagt til stordrift. Dette medførte en stor nedgang i antallet af beskæftigede ved landbrug.
Efter banens tid
Samtidig med affolkningen af landbruget er der kommet flere beboere i byen, så sognet har bevaret sit indbyggertal. Befolkningen er i dag præget af mange pensionister og af mange, der arbejder udenfor Ulsted, ikke mindst i Aalborg.
I udkanten af byen findes et af Danmarks største solvarmeanlæg, som giver et betragteligt tilskud til byens fjernvarmeforsyning.
Kunst
I de senere år er ulveskulpturen suppleret af en lang række kunstværker rundt omkring i byen. De er skænket af sparekassen og en lokal mand, Marius Andersen. Bl.a. kan nævnes:
- Skulpturen "Ploven" af Bent Hagedorn-Olsen
- Vandkunst af Erik Heide 1982
- Mosaik på skolens gavl af Peter Lange
- "Fuglen Jonathan" af Palle Mørk 1999
- Skulpturen "Haven" af Knud Erik Christensen
- Skulpturen "Sammenhold" af Lene Rasmussen 1986
- Skulpturen "Ulven" af Palle Mørk 1999
Kendte personer
- Frank Jensen (1961-), socialdemokratisk overborgmester i København, forhenværende minister.
- Svend (Aage) Jakobsen (1935-2022), forhenværende socialdemokratisk minister.
- Ronnie Schwartz (1989-), fodboldspiller for AaB, Randers, Guingamp, Sarpsborg 08, Silkeborg og FC Midtjylland.
- Christoffer Ravn (2003-) , fodboldspiller for AaB ungdomshold, DBU U19 landshold og Vejle boldklub
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
- ^ DGI Min idræt: Ulsted Hallen
- ^ "Børnehaven Ulvereden". Arkiveret fra originalen 3. juni 2019. Hentet 3. juni 2019.
- ^ Ulsted Forsamlingshus
- ^ Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer
- ^ Ulsted Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 421