Charles Babbage
| Charles Babbage | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 26. december 1791  Walworth, Storbritannien |
| Død | 18. oktober 1871 (79 år) Marylebone, Storbritannien |
| Dødsårsag | Nyresvigt |
| Gravsted | Kensal Green Cemetery |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Ægtefælle | Georgiana Whitmore |
| Børn | Henry Babbage, Benjamin Herschel Babbage |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Trinity College (fra 1810), King Edward VI Community College, Peterhouse, Totnes Grammar School |
| Professorater | lucasiansk professor i matematik |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh (fra 1820), Royal Society, Royal Statistical Society (fra 1834), Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841) med flere |
| Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, matematiker, økonom, opfinder, forfatter, filosof, ingeniør, datalog |
| Fagområde | Analytisk filosofi, datalogi, matematik |
| Arbejdsgiver | University of Cambridge |
| Kendte værker | Analytiske maskine |
| Påvirket af | Ada Lovelace |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1816), ridder af Guelferordenen (1832), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, medlem af Royal Society of Edinburgh, Royal Astronomical Societys guldmedalje (1824) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Charles Babbage (født 26. december 1791, død 18. oktober 1871) var en engelsk matematiker, som var den første som fik ideen til programmerbare computere.
Babbage holdt omkring 1833 nogle små komsammener for tidens overklasse og berømtheder, hvori han fremviste sin mekaniske, automatiske regnemaskine "Difference Engine" og prøvede at rejse penge til at finansiere konstruktionen af sit næste projekt: "Analytical Engine" – en mere generisk computer. Babbage overtalte Ada Lovelace til at oversætte Luigi Menabreas afhandling "Notions sur la machine analytique de Charles Babbage", hvor hun så tilføjede sine egne noter. Der er diskussion om, i hvor stor udstrækning noterne blev udfærdiget af Lovelace alene eller på diktat af Charles Babbage.
Dele af Babbages første computer kan ses i London (London Science Museum).
I 1991 blev en maskine fremstillet på grundlag af Babbages originale tegninger og efter datidens kendte tolerancer. Maskinen fungerede perfekt.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Charles Babbage, Martin Campbell-Kelly (1994). Passages from the Life of a Philosopher. London: William Pickering. ISBN 1-85196-040-6.
- Anthony Hyman (1985). Charles Babbage: Pioneer of the Computer. Princeton, N.J.: Princeton University Press. ISBN 0-691-02377-8.
- Maboth Moseley (1964). Irascible Genius: A Life of Charles Babbage, Inventor. London: Hutchinson. OCLC 3402522.
- Doron Swade (2000). The Cogwheel Brain. London: Little, Brown. ISBN 0-316-64847-7.
- Ole Immanuel Franksen. Mr. Babbage's secret: the tale of a cypher-and APL.
.svg){kind=small} | Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |