(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Halime Oguz - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Halime Oguz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. jan. 2023, 15:35 af Dipsacus fullonum (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum (diskussion | bidrag) (Retter link til Folketingets biografi i infoboks)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Halime Oguz
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
5. juni 2019 – 1. november 2022
Ordfører­skaberBoligordfører,
Byudviklingsordfører,
Integrationsordfører[1]
Udvalgsposter
List
  • Beskæftigelsesudvalget,
    Indenrigs- og Boligudvalget,
    Ligestillingsudvalget,
    Udlændinge- og Integrationsudvalget[1]
ValgkredsKøbenhavn
Personlige detaljer
Født15. juni 1970 (54 år)
Tyrkiet
NationalitetDanmark Dansker
Politisk parti Socialistisk Folkeparti
ForældreMustafa Oguz
Sultan Oguz
UddannelseCand.mag. i mellemøststudier
Uddannelses­stedSyddansk Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Halime Oguz (født 15. juni 1970 i Tyrkiet) er en dansk skribent, cand.mag. og politiker som var folketingsmedlem for SF fra 5. juni 2019 til 1. november 2022.

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Oguz blev født i den kurdiske landsby Tavsancali i Tyrkiet. Hun kom til Danmark som 6-årig da hun og hendes søskende og mor tilsluttede sig faren som var gæstearbejderLindøværftet.[2] Hun er opvokset i bydelen Vollsmose i Odense hvor hun oplevede social kontrol blandt bydelens indvandrede.[3] Hendes forældre arrangere en forlovelse med en mand fra landsbyen i Tyrkiet da Oguz var 15 år. Hun fik ophævet forlovelsen to år senere, men følte sig presset til at indgå i arrangeret ægteskab med en anden mand som 17-årig. ”Det er du nødt til, for du har jo holdt hans hånd”, sagde hendes mor.[4]

Som 28-årig begyndte Oguz at uddanne på trods af mandens ønske, men med sin families støtte. Hun startede med at tage 10. klasse og så en hf-eksamen, hvorefter hun læste litteraturvidenskabSyddansk Universitet i Odense.[4] Oguz blev bachelor i litteraturvidenskab i 2006 og cand.mag. i mellemøststudier i 2012.[1]

Erhvervskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Oguz har arbejdet som tolk flere steder på Fyn 2003-2012. Hun var integrationsvejleder i Københavns Kommune 2013-2018. Fra 2016 har hun også været klummeskribent for Berlingske Tidende.[1]

I 2009 mens hun læste mellemøststudier på Syddansk Universitet, var Oguz i en periode i praktik hos Karsten Hønge i Folketinget. Efter det blev hun selv aktiv i SF.[5]

Hun stillede op til kommunalvalget 2013 i Odense Kommune hvor hun var nr. 4 på SF's liste og fik 309 personlige stemmer.[6] Hun var også kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2014 for SF hvor hun opnåede 1.134 stemmer.[7]

Oguz blev opstillet til Folketinget i Nørrebrokredsen i Københavns Storkreds i 2015 og valgt til Folketinget ved Folketingsvalget 2019. Oguz var SF's boligordfører, integrationsordfører og byudviklingsordfører.[1] Oguz opnåede ikke genvalg ved Folketingsvalget 2022.[8]

  1. ^ a b c d e Halime Oguz, Folketinget, 28. august 2020, hentet 28. november 2020
  2. ^ Kristina Lund Jørgensen; Trine Grauholm (26. juni 2016), "Longread: - Jeg var nødt til at sige ja. Han havde jo rørt min hånd", Fyens Stiftstidende, hentet 28. november 2020
  3. ^ Erik Holstein (21. august 2020), Værdikrigeren Halime Oguz bliver ny integrationsordfører for SF, Altinget.dk, hentet 28. november 2020
  4. ^ a b Evander Pedersen (31. oktober 2018), "Halime Oguz: Jeg er muslim – men mange muslimers opførsel gør det svært at sige højt", religion.dk, Kristeligt Dagblad, hentet 28. november 2020
  5. ^ Iben Katrine Alminde (30. september 2019), "Halime Oguz var vred på venstrefløjen. Nu sidder hun i Folketinget for SF", Information, hentet 28. november 2020
  6. ^ "Personlige stemmer - Odense kommune", Kommunalvalg d. 19. november 2013, Kmdvalg.dk, 22. november 2013, hentet 28. november 2020
  7. ^ Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 (PDF), Danmarks Statistik, 4. juni 2014, hentet 28. november 2020
  8. ^ Redaktionen (2. november 2022). "Overblik: Disse politikere må forlade Folketinget". Altinget. Arkiveret fra originalen 27. januar 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]