Totalforsvaret
Det danske totalforsvar eller krigsberedskab består af militæret, det civile beredskab[1] (redningsberedskabet, (tidl "civilforsvaret") og politiet. Totalforsvaret omfatter blandt andet presseberedskabet[2], pålæg til offentlige og private virksomheder, udskrivning af befordringsmidler [3] og tjenestepligt.[4] De to regeringsanlæg Regan Øst og Regan Vest var en del af "det danske totalforsvar" under og efter den kolde krig.[bør uddybes]
Beredskabsstyrelsen er en civil myndighed under Forsvarsministeriet.
Begrebet totalforsvar er første gang anvendt i Danmark i Betænkning vedrørende civilforsvarets organisation, der blev afgivet i 1948 af Indenrigsministeriets Luftværnsudvalg:
|
“Det må stå som en uafviselig nødvendighed at møde den totale krig med det totale forsvar, der samler alle kræfter inden for samfundet med det formål at holde modstanderen fra livet og formindske og afbøde de skader, der tilføjes samfundet”. | 
|
| Indenrigsministeriets Luftværnsudvalg, 1948 | ||
Totalforsvaret iværksættes under krig eller andre ekstraordinære (truende) forhold, jævnfør organisationsloven, lov om radiokommunikation, lov om et skibsfartnævn og lov om luftfart.
Ifølge Henrik G. Petersen og Niels Jacobsen er totalforsvaret fra 1951 et led i NATO-planlægning. [5]
Ifølge Henrik G. Petersen og Niels Jacobsen defineres totalforsvaret i 1986 som: “Den samlede og koordinerende indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet og at opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder at beskytte befolkningens liv og ejendom”.
For yderligere at sætte rammen for samarbejdet mellem de fire elementer af totalforsvaret etablerede man sikrede kommandoanlæg, eksempelvis Ejbybunkeren i Rødovre, Langelandsfortet, NATOs hovedkvarter i Finderup og Odense Kommunes kommandocentral som kunne anvendes i en krigssituation. På regeringsniveau etableredes de to regeringsanlæg, som samtidig kunne fungere som landsdelsledelser, hvis forbindelserne mellem dem blev afbrudt. Disse regeringsanlæg havde samtidig repræsentation af kongehuset, idet regenten ville sidde i det ene anlæg, mens tronfølgeren ville sidde i det andet.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst] | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Edderhawkme NEJ til Flyvestation Skalstrup - Roskildes lokale bombemål. Roskilde Fredskomité, 1985
- Den Kolde Krigs anlæg Af Peer Henrik Hansen, Thomas Tram Pedersen og Morten Stenak. Kulturstyrelsen 2013
- Henrik G. Petersen og Niels Jacobsen: Totalforsvaret og det civile beredskab. Militært tidsskrift. 1997:3 s. 215-239
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bekendtgørelse af Lov om det civile beredskab, 1985. Herved bekendtgøres lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab med de ændringer, der følger af lov nr. 76 af 10. marts 1966 og lov nr. 203 af 22. maj 1985. § 1. Det i medfør af denne lov gennemførte planlægningsarbejde og de i medfør af loven trufne foranstaltninger skal have til formål at fremme landets samlede forsvar, herunder at sikre opretholdelse i krigstid af regeringens funktioner og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelse af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne og transport- og kommunikationsapparat samt sikring og fordeling af forsyninger af enhver art.
- ^ Poul Holt Pedersen: Presseberedskabet under Den kolde krig. Planlægningen af nyheds- og informationstjenestens rolle i tiden op til, under og efter en national krise eller krig på dansk jord. 2014
- ^ Datasammenskrivning af lov angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb. Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 337 af 21. september 1939 angående tilvejebringelse af befordringsmidler til brug for krigsmagten og ved beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb med de ændringer, der følger af lov nr. 108 af 9. april 1975. § 1. I tilfælde af, at krigsmagten mobiliseres, en sikringsstyrke (bevogtningsstyrke) formeres, eller når mønstringer og øvelser af særlig art afholdes af krigsmagten, indtræder for ejere af samtlige landets befordringsmidler af enhver art (motorkøretøjer, luftfartøjer, flydende materiel m.v.) forpligtelse til efter de i nærværende lov fastsatte regler at stille de dem tilhørende, til krigsbrug egnede befordringsmidler, som krigsmagten behøver, til dennes rådighed.
- ^ Lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.), 2005. § 7. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret.
- ^ Bekendtgørelse af Lov om et skibsfartsnævn 1979 § 1. Med henblik på opfyldelsen af de af Danmark ved tiltrædelsen af Den nordatlantiske Traktat påtagne forpligtelser bemyndiges handelsministeren til at nedsætte et skibsfartsnævn. Stk. 2. Fra det tidspunkt det under Den nordatlantiske Traktats Organisation oprettede skibsfartsorgan (Defence Shipping Authority) træder i virksomhed, overtager skibsfartsnævnet brugsretten til samtlige danske oceangående skibe og er bemyndiget til at overtage brugsretten til ikke-oceangående skibe og fartøjer.... Senest Lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe, 2005
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Værn | .svg){kind=small} | |
|---|---|---|
| Kommandoer | ||
| Værnsfælles | ||
| Redning | ||
| Specialstyrker | ||