Persille
| Persille | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
| Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
| Slægt | Petroselinum |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Persille (Petroselinum crispum) er en grøn, toårig krydderurt, som er meget udbredt i europæisk, mellemøstlig og amerikansk madlavning og den er en af de mest brugte i dansk madlavning. Bladene anvendes på samme måde som koriander, men persille har en mildere smag.
Persille findes i to arter, kruspersille (Petroselinum crispum) og bredbladet persille (Petroselinum neapolitanum). Kruspersille anvendes ofte som pynt. Mange mener, at bredbladet persille har den kraftigste smag, og den opfattelse bliver støttet af kemiske analyser, der viser, at denne type har et højere indhold af æteriske olier. En af disse olier hedder apiol. Andre persilletyper er persillerod og selleripersille.
I dele af Europa og specielt i Vestasien bliver meget mad serveret med hakket persille. Den friske smag går godt med fisk. I Danmark er den en af hovedingredienserne i den velkendte ret, stegt flæsk med persillesovs. På grund af sit høje indhold af klorofyl er persille god til at at neutralisere dårlig ånde. Blandt andet derfor anvendes persille ofte sammen med hvidløg, som er berygtet for at give dårlig ånde.
Retter, som indeholder ikke-kogt persille bør ikke bruges som rester, da persillen har jordbakterier på sig, som får gode vækstbetingelser i den lunkne mad, og som danner giftstoffer, som mennesket ikke kan tåle. Disse giftstoffer kan ikke koges ud af den genopvarmede mad, og desuden er visse af jordbakterierne sporedannende, således at de heller ikke kan slås ihjel ved kogning i forbindelse med genopvarmning. Det er derfor tilrådeligt, aldrig at gemme rester af retter, hvor den rå persille ikke har været kogt.
Eksterne kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |