Kavaleri
Kavaleri ((latin): caballus for hest over (italiensk): cavalliere for kavaler, dvs. rytter) er en våbenart der som oftest består af soldater til hest (evt. dromedarer men ikke elefanter). I den danske hær betegnes kavaleriet også som rytteri.
Tungt kavaleri
Katafrakter blev bl.a. brugt af partherne i oldtiden.
I løbet af middelalderen iførte den herskende krigerkaste - ridderne, sig mere og mere panser, kulminerende med heldækkende rustninger i højmiddelalderen. Tilsvarende blev hestene iført rustninger, der dog ikke dækkede benene.
Kyrasérerne (fransk) var et tungt kavaleri med rødder til middelalderens riddere. De blev brugt til frontalangreb og er opkaldt efter deres kyras. Et kyras var en 6-7 kg tung bryst- og evt. rygharnisk, der kunne modstå musketkugler og sværdhug. Kyrasérerne havde også stålhjelme.
Let kavaleri
Husarerne (ungarsk) var let kavaleri og blev brugt til rekognoscering og kurertjeneste. De var ofte iklædt elegante jakker. Lansenererne (tysk) havde ca. 3 m lange lanser til at forfølge flygtende fjender med samt til nålestiksangreb på forsyningstropper.
Beredent fodfolk
Dragoner (fransk) var oprindeligt infanterister, der blev transporteret til fronten på hesteryg. Desuden var de fleste officerer i hæren til hest uden at være kavalerister.
Kavalerivåben
Heste var det hurtigste transportmiddel på landjorden, og bue og pil kunne ramme fjenderne på afstand. Før opfindelsen af stigbøjlen var det svært at anvende bue og pil fra hesteryg, men skytherne mestrede dette. Egypterne anvendte stridsvogne som svar på problemet.
Efter indførelsen af krudtet blev kavaleriet forældet. Efterhånden som hjullåspistoler blev almindelige i det 16. århundrede, fik kavaleriet sin renæssance. I 30-årskrigen afgav rytterne skud i formationer med op til fire ladte pistoler pr. rytter. Hjullåspistoler afløstes i det 17. århundrede af flintelåspistoler, men sablen blev stadig vurderet uforholdsmæssig højt i forhold til de relativt få skader, den påførte fjenden. Korte geværer kaldet karabiner forvoldte større tab blandt fjenden, men blev mindre værdsat indtil opfindelsen af metalpatronen (indført 1873).
Opstilling
Romerriget i republikkens tid tildelte ca. 300 ryttere i 10 turmæ til hver legion. Hver turma havde tre decurioner som underofficerer.
I renæssancen opstod i de lejede hære kavaleriregimenter, opdelt i eskadroner med 100-150 ryttere. I den amerikanske borgerkrig opstillede delstaterne nummererede kavaleriregimenter med hver 10 eskadroner - benævnt Able, Baker...Item og King ('Jig' var udeladt).
20. århundrede
Under 1. verdenskrig blev mange kavalerister jagerpiloter.
Omkring 2. verdenskrig blev mange kavaleriregimenter omdannet til panserregimenter.
Under Vietnamkrigen havde den amerikanske hær et "luftkavaleri" (Air Cavalry) bestående af helikoptere.
I dag betegnes visse letpansrede spejderkøretøjer som kavalerikøretøjer, mens kavaleri med heste kun anvendes som ceremonielle enheder.
Se også
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |