FBI

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se FBI (flertydig). (Se også artikler, som begynder med FBI)
Federal Bureau of Investigation
FBI
FBI's officielle segl FBIs officielle flag
FBI's officielle segl FBIs officielle flag
J. Edgar Hoover Building
Overblik
Arbejdsområde Sikkerhedstjeneste
Forbundspoliti
Etableret 26 Juli, 1908
Foregående
  • Bureau of Investigation
Jurisdiktion USAs Føderale Regering
Hovedkvarter J. Edgar Hoover Building
Washington D.C.
Antal ansatte
35.104 (2014)
Årligt budget 8,3 milliarder USD (2014)
Underlagt Department of Justice
Ledelse
Minister
Director Christopher A. Wray
Tidligere director James Comey
Deputy Director Andrew McCabe
Eksterne henvisninger
FBIs hjemmeside

Federal Bureau of Investigation (FBI), tidligere Bureau of Investigation (BOI) er USAs nationale sikkerhedstjeneste og forbundspoliti, der efterforsker forbrydelser, som strækker sig på tværs af USA's forbundsstater. FBI er underlagt U.S Department of Justice, en del af U.S Intelligence Community og refererer både til landets Justitsminister og chefen for nationale efterretninger. Som landets førende myndighed inde for anti-terrorisme, kontraspionage og kriminalefterforskning har FBI jurisdiktion[1] over mere end 200 typer af føderale forbrydelser.[2]

FBI er på mange måder unik i dets funktioner, men hvad angår national sikkerhed kan fx britiske MI5 og danske PET sammenlignes med dem.

FBI har 56 afdelinger fordelt på USAs større byer samt flere end 400 kontorer i mindre byer og uden for landets grænser. Selvom FBI primært fokuserer på det nationale, har de også sat et vigtigt internationalt fodaftryk. FBI har 60 udenlandske afdelinger (Legal Attache) og 15 små kontorer på amerikanske ambassader og konsulater rundt om i verden. Meningen med disse oversøiske kontorer er at koordinere med de respektive landes sikkerhedstjenester. FBI udfører af og til hemmelige internationale aktiviteter. Disse udenlandske aktiviter kræver koordinering på tværs af de statslige myndigheder.[3]

FBI har ca. 35.000 ansatte, som herunder inkluderer specialagenter og støttepersonel såsom efterretningsanalytikere, sprogspecialister, forskere og it-specialister.[2]

Den øverste chef for FBI kaldes director og udpeges af præsidenten for en tiårig periode. Siden 1972 skal vedkommende derudover godkendes af Senatet. Den nuværende chef er midlertidigt Andrew McCabe efter fyringen af James Comey, som blev udnævnt af præsident Barack Obama i september 2013. Den mest berømte FBI-chef i tidens løb er J. Edgar Hoover, der var chef for FBI i hele 48 år fra 1924 indtil sin død i 1972.

FBI's opgave er "at beskytte det amerikanske folk og at opretholde USA's forfatning".[3] De aktuelle prioriteter i 2017 er at:[3]

  • Beskytte USA mod terrorangreb
  • Beskytte USA mod udenlandske efterretningsoperationer og spionage
  • Beskytte USA mod it-baserede angreb og højteknologiske forbrydelser
  • Bekæmpe offentlig korruption på alle niveauer

Eksterne henvisninger

Kildehenvisninger

  1. ^ "jurisdiktion — Den Danske Ordbog". Hentet 2017-10-19.
  2. ^ a b "Frequently Asked Questions — FBI".
  3. ^ a b c "Mission & Priorities — FBI". Hentet 2017-10-19.

Se også

MyndighedSpire
Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.