(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Argelès-sur-Mer - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Argelès-sur-Mer

Koordinater: 42°32′42″N 03°01′25″Ø / 42.54500°N 3.02361°Ø / 42.54500; 3.02361
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Argelès-sur-Mer
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Argelès-sur-Mer
Argelès-sur-Mer ligger i Frankrig
Argelès-sur-Mer
Argelès-sur-Mer
Kommunevåben for Argelès-sur-Mer Argelès-sur-Mers placering i Frankrig
LandFrankrig Frankrig
Region Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementCéret
KantonLa Côte Vermeille
Interkommunal enhedCommunauté de communes des Albères, de la Côte Vermeille et de l'Illibéris
BorgmesterAntoine Parra (2020-2026)
Geografi
Koordinater42°32′42″N 03°01′25″Ø / 42.54500°N 3.02361°Ø / 42.54500; 3.02361
Højde (gns)10 m
Areal58,67 km²
Demografi
Indbyggere9.939
Befolkningstæthed169 indb./km²
Postnummer66700
INSEE-kode66008
Hjemmesidewww.ville-argelessurmer.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen
Rådhuset
Argelès strand

Argelès-sur-Mer (catalansk: Argelers de la Marenda) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Argelès ligger i det gamle landskab Roussillon, som er den franske del af Catalonien.

Argelès er i dag en populær badeby.

Argelès ligger ved Middelhavet tæt på den spanske grænse. Det meste af kommunen er en del af Roussillons store sletteområde. Overalt fra kommunen er der dog udsigt til Les Albères, som er en del af Pyrenæerne. Argelès har en 7 km lang sandstrand. Længst mod syd er der klippekyst. Floden Tech løber ud i Middelhavet nord for Argelès.

Mod nord ligger kommunerne Saint-Cyprien, Elne og Palau-del-Vidre, mod vest Saint-André, Sorède og Espolla og mod syd Collioure og Banyuls-sur-Mer.

Argelès' beliggenhed i departementet.

Argelès er afledt af ordet 'argile', som betyder fed jord/lerjord. Byvåbnet afbilder planten tornblad, som på catalansk hedder 'argelac', men det er kun en senere fonetisk afledning af bynavnet[1].

To stendysser i kommunen Collet de Collioure og Cova del Alarb vidner om at kommunen har været beboet siden forhistorisk tid.

Romervejen Via Domitia, der blev lavet omkring 118 fvt. og forbinder Italien med den Iberiske Halvø, går gennem kommunen.

Byen Argelès nævnes første gang i 981 i et dokument, hvor der står den tilhører abbeden i Saint-Génis-des-Fontaines.

Efter at have hørt under kongerigerne Mallorca og Aragonien kom Roussillon og dermed Argelès efter Pyrenæerfreden i 1659 endeligt tilbage til Frankrig.

Under Pyrenæerkrigen blev Argelès besat af den spanske general Ricardos tropper i 1793-95.

Efter den spanske borgerkrig flygtede de tabende republikanere i stort tal til Frankrig. I februar 1939 og de kommende måneder blev over 100.000 interneret i en koncentrationslejr på stranden nord for Argelès. I starten af 2. verdenskrig blev lejren brugt til at internere udlændinge fra fjendtligtstillede lande i Frankrig. Dvs. tyskere og østrigere men f.eks. også romaer.

Siden 50'erne har byen været en populær badeby.

Navn Periode[2][3]
Assiscle Bech 1790-1791
Jean Grando 1791-1793
Joseph Arman 1793-1794
Jean Matignon 1794-1794
Damien Padallé 1794-1796
Bonaventure Verges 1796-1796
François-Xavier Boluix 1796-1798
Joseph Arman 1798-1799
François-Xavier Boluix 1799-1800
Marc Surjus 1800-1813
Côme Ferran 1813-1815
Paul Pujas[4] 1815-1815
Jean Azema 1815-1816
Isidore Ferrer 1816-1821
Bonaventure Verges 1821-1821
Pierre Padallé 1821-1827
Bonaventure Julia 1827-1829
Joseph Arman 1829-1830
Pierre Padallé 1830-1831
Joseph Arman 1831-1837
Jean Germain Pujol 1837-1840
Alphonse Sebe 1840-1848
François Sine 1848-1848
Assiscle Padallé Bocamy 1848-1848
François Padallé Siné 1848-1848
Thomas Bech 1848-1852
Joseph Azema 1852-1855
Germain Barbie 1855-1865
Côme Ferran Comes 1865-1870
Joseph Baylet 1870-1870
Étienne Pujol 1870-1874
Jacques Lanquine 1874-1876
Étienne Pujol 1876-1877
Michel Moret 1877-1878
Étienne Pujol 1878-1890
Jean Padallé Bocamy 1890-1892
Marc Surjus-Coste 1892-1893
Pierre Moreto 1893-1902
Marc Surjus-Coste 1902-1908
Louis Courtais 1908-1912
Côme Anglade 1912-1914
Vincent Rouzaud 1914-1915
Dieudonné Vinyes 1915-1918
Côme Anglade 1918-1919
Louis Courtais 1919-1922
Frédéric Trescases 1944-1945
Joseph Farre 1945-1947
Germain Farre 1947-1947
Frédéric Trescases 1947-1953
Gaston Pams 1953 - 1981
Isidore Fourriques 1981 - 1983
Jean Carrère 1983 - 2001
Pierre Aylagas 2001- 2016
Antoine Parra 2016-

Udvikling i folketal

[redigér | rediger kildetekst]
Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
847 1064 1173 1401 1478 1964 2136 2251 2325

1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
2447 2456 2537 2600 2833 3134 3303 3413 3307

1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
3358 2913 2837 2851 2835 2966 2945 2968 2907

1962 1968 1975 1982 1990 1999 2007 2011 2017
3659 5022 5100 5723 7188 9069 9998 9939 10383
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]