(Translated by https://www.hiragana.jp/)
ADHD - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

ADHD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DAMP)
Attention deficit hyperactivity disorder
Klassifikation
Information
NavnAttention deficit hyperactivity disorder
Medicinsk fagområdebørne- og ungdomspsykiatri,
psykiatri Rediger på Wikidata
Genetisk associationDNM1, STIP1, ADAMTS2, BMPR1B, CDH13, FOXP1, ITGAE, EMP2, FHIT, GRM5, MAN2A2, MAP1B, MOBP, TLL2, REEP5, SUPT3H, CREB5, PPM1F, ATP2C2, GPC6, SEMA3A, MMP24, ITGA11, MYT1L, ASTN2, ZNF544, NT5DC3, BCL11A, SULF2, LRRC7, ELOVL6, FERMT3, KIRREL3, CSMD2, PIWIL4, UNC5B, KIF6, PAWR, ATP8B1, GRIK4, ARSB Rediger på Wikidata
SKSDF90
ICD-10F90
ICD-9314.00, 314.01
OMIM143465,
608903,
608904,
608905,
608906,
612311,
612312 Rediger på Wikidata
DiseasesDB6158 Rediger på Wikidata
MedlinePluswillem Rediger på Wikidata
Patientplusattention-deficit-hyperactivity-disorder-pro Rediger på Wikidata
MeSHD001289 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Attention deficit hyperactivity disorder (dansk: opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse, ADHD, AD/HD eller ADD) er en neuropsykiatrisk lidelse.[1] Lidelsen er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene" og symptomer som starter før syvårsalderen.[2] Lidelsen betegnes også som et bioneurologisk handicap, og højesteret har i en dom om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, stadfæstet at ADHD er omfattet af handicapbegrebet.[3]

ADHD er ofte fejlagtigt forvekslet med DAMP. DAMP (deficits in attention, motor control and perception) opfattes i dag som nedsættende for folk som lider under ADHD. Folk med diagnosen ADHD er som udgangspunkt ikke hæmmet motorisk, som man ser det hos folk med DAMP-diagnosen, og man kan deraf udelukke en direkte forlignelig sammenhæng mellem de to.[4]

ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker omkring tre til fem procent af alle børn globalt[5][6] samt påvirker to til 16% af alle børn i skolealderen.[7] Det er en kronisk lidelse,[8] hvor 30 til 50% af dem som blev diagnosticeret i barndommen fortsætter med at have symptomer i voksenalderen.[9] Unge og voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer for at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.[10] Det anslås at 4,7 % af voksne amerikanere har ADHD.[11] Standardiserede ratingskalaer såsom WHO's Adult ADHD Self-Report Scale kan bruges til at screene og vurdere omfanget af lidelsens symptomer.[12]

ADHD bliver diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger,[13][14] selvom nogle undersøgelser tyder på, at disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere.[15] Behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærdsmodifikationer, livsstilsændringer og vejledning. Symptomer på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for, at lidelsen bliver overset.[16][kilde mangler] Desuden har de færreste klinikere modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD. Det gælder især, når der er tale om voksne patienter.[17]

ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som et kontroversielt emne siden 1970'erne.[18] Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældre og medier. Emnerne omfatter årsagen til ADHD og brugen af stimulerende medicin i behandlingen.[19][20][21] De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på behandling og diagnose.[22][23][24] American Medical Association konkluderede i 1998, at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og når anvendt korrekt, fører til en diagnose med en høj pålidelighed.[25]

Klassifikation

[redigér | rediger kildetekst]

ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning.[26] Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra tre til fem år.[27] Imidlertid er definitionen af ADHD baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med en neurologisk sygdom.[26] ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærdslidelse sammen med oppositionel lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.[28]

ADHD har tre undertyper:[29]

  • Overvejende hyperaktive impulsive
    • De fleste symptomer (seks eller flere) er i hyperaktivitet-impulsivitets kategorierne.
    • Færre end seks symptomer på uopmærksomhed er til stede, selvom uopmærksomhed stadig kan være til stede til en vis grad.
  • Overvejende uopmærksomhed
    • Størstedelen af symptomerne (seks eller derover) er i uopmærksomheds kategorien, og færre end seks symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede, selv om hyperaktivitet-impulsivitet stadig kan være til stede til en vis grad.
    • Børn med denne subtype er mindre tilbøjelige til at handle eller har svært ved at være sammen med andre børn. De kan sidde stille, men de er ikke opmærksomme på, hvad de laver. Derfor kan barnet blive overset, og forældre og lærere kan ikke mærke symptomer på ADHD.
  • Kombineret hyperaktiv-impulsiv og uopmærksomhed
    • Seks eller flere symptomer på uopmærksomhed og seks eller flere symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.
    • De fleste børn med ADHD har en kombineret type.

Årsag

[redigér | rediger kildetekst]

Alle specifikke årsager til ADHD er ikke kendte.[30] ADHD er i høj grad arveligt (70-80%). En ADHD-hjerne har lavere niveauer af dopamin, et vigtigt signalstof, som blandt andet produceres ved fysisk aktivitet.[kilde mangler] Hjerne-scanninger kan benyttes til at synliggøre forskelle hos mennesker med/uden ADHD.

Dopamin produceres bl.a. ved fysisk aktivitet og man kan derfor sige, at fysisk urolige ADHD-børn ubevidst forsøger at producere og kompensere for de manglende signalstoffer, hvilket kan være svært for omgivelserne og barnet selv at forstå.

Tegn og symptomer

[redigér | rediger kildetekst]

Opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet finder ofte sted hos folk med ADHD. Symptomerne på ADHD er særligt vanskelige at definere, fordi det er svært at sætte grænsen på, hvor normale niveauer af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet er klinisk signifikante niveauer, som kræver påbegyndelse af indgreb.[16][kilde mangler] For at blive diagnosticeret med ADHD, skal symptomerne overholdes i to forskellige perioder på 6 måneder eller mere og i en grad, der er større end for andre børn på samme alder.[31]

Symptomerne for ADHD hos børn klassificeres indenfor 3 undertyper: overvejende uopmærksom type, overvejende hyperaktiv-impulsiv type, eller en kombineret type, hvis kriterierne for begge undertyper er opfyldt:[16][kilde mangler]

Symptomer hos overvejende uopmærksom-typen kan omfatte:[32]

  • Bliver let distraheret, går glip af detaljer og skifter ofte fra den ene aktivitet til den anden
  • Har svært ved at fokusere på en opgave
  • Keder sig med under opgave efter kun et par minutter, medmindre man gør noget sjovt
  • Har svært ved at fokusere på at organisere og gennemføre en opgave eller lære noget nyt eller problemer, som supplerer eller handler om hjemmeopgaver, mister ofte ting (f.eks., blyanter, legetøj, opgaver), som er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter
  • Lytter ikke når man blive talt til
  • Dagdrømmer, bliver let forvirret og bevæger sig langsomt
  • Har svært ved at bearbejde information ligeså hurtigt som andre
  • Svært ved at følge instruktioner

Symptomer hos overvejende hyperaktiv-impulsiv type kan omfatte:[32]

  • Skælder ud og vrider sig i sædet på stolen
  • Taler uafbrudt
  • Går rundt, og leger og rører ved alt, hvad man ser
  • Har svært ved at sidde stille under middagen eller i skole
  • Er konstant i bevægelse
  • Har svært ved at udføre rolige opgaver eller aktiviteter

samt disse som primært handler om impulsivitet:[32]

  • Er meget utålmodige
  • Buser ud med upassende kommentarer, viser deres følelser uden tilbageholdenhed og handler uden hensyn til konsekvenserne
  • Har svært ved at vente på ting, de ønsker eller at vente på deres tur i spil

En undersøgelse fra 2009 viser, at børn med ADHD flytter meget rundt, fordi det hjælper dem med at løse komplicerede opgaver.[33][34]

Diagnose

[redigér | rediger kildetekst]

ADHD diagnosticeres via en psykiatrisk vurdering; men det kan ikke udelukkes at andre potentielle årsager eller komorbiditeter, fysiske undersøgelser, radiologiske billeddannelser og laboratorieundersøgelser også kan anvendes.[35]

I Nordamerika er DSM-IV-kriterierne ofte grundlag for en diagnose, mens europæiske lande normalt bruger ICD-10. Hvis DSM-IV-kriterierne anvendes, i stedet for ICD-10, er det tre-fire gange mere sandsynligt at få diagnosen ADHD.[14] Andre faktorer end dem, der er indenfor DSM eller ICD har dog vist sig at påvirke diagnosen i klinisk praksis. Et barn's sociale miljø og skolemiljø samt det akademiske pres på skolen vil sandsynligvis også have indflydelse.[36]

Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos alle; hos patienter med ADHD, er frekvensen af disse symptomer bare større og patienteneres liv er væsentligt forringet. Symptomerne skal vise sig i flere omgange, før at det kan klassificeres som ADHD. Som med mange andre psykiatriske og medicinske lidelser, skal den formelle diagnose foretages af en kvalificeret professionel fagperson på området, og baseres på en række kriterier. I USA bliver disse kriterier fastlagt af American Psychiatric Association i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (dansk: Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Handicaps (DSM-IV), 4. udgave. Baseret på DSM-IV-kriterierne nedenfor, er der klassificeret tre typer af ADHD:

  1. ADHD, Kombineret type: hvis begge kriterier både indenfor 1A og 1B er blevet opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  2. ADHD, overvejende uopmærksom Type: Hvis kriterie 1A er opfyldt, men kriterium 1B ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  3. ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type: hvis kriterium 1B er opfyldt, men kriteriet 1A ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder.[37]

Man har tidligere anvendt betegnelsen ADD, men dette er blevet forældet i den seneste revision af DSM. Som en konsekvens af den nuværende terminologi beskrives ADHD som en lidelse, der kan manifestere sig som værende en primær vanskelighed, som resultatet af hyperaktivitet/impulsivitet (ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type) eller overvejende uopmærksom (ADHD overvejende uopmærksom) eller begge dele (ADHD, Kombineret type).

Behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Metoder til behandling omfatter ofte en kombination af adfærdsmodifikationer, livsstilsændringer, rådgivning og medicin. En undersøgelse fra 2005 konkluderede, at medicinsk og adfærdsmæssig behandling er den mest effektive ADHD-behandling, efterfulgt af medicin alene, og derefter adfærdsmæssig behandling.[38] Medicinen har vist sig at have en virkning på mindst 80 % af befolkningen.[39] Kostændringer kan bedre ADHD-symptomer og nogle gange helt fjerne dem.[40] Anvendelse af kugledyne og tyngdedyne har også vist sig at have gavnlig effekt - særligt hos børn.[41][42][43]

Medicinsk behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Til medicinsk behandling af ADHD anvendes primært de centralstimulerende medikamenter methylphenidat, kendt under handelsnavnet Ritalin, og amfetamin.[44][45][46] I nyere tid er også ikke-stimulerende midler som atomoxetin og guanfacin blevet godkendt til behandling af ADHD.[47]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Historien om ADHD.

Hyperaktivitet har længe været en del af den menneskelige tilstand. Sir Alexander Crichton beskriver "mental uro" i sin bog An Inquiry Into the Nature and Origin of Mental Derangement fra 1798.[48][49] Terminologien, der anvendes for at beskrive symptomerne på ADHD har været udsat for mange ændringer igennem historien: "minimal hjerneskade", "minimal dysfunktion i hjernen" (eller lidelse),[50] "indlærings/adfærdsvanskeligheder" og "hyperaktivitet". I DSM-II (1968) brugte man beskrivelsen "Hyperaktiv reaktion i barndommen". I DSM-III blev "ADD (Attention-Deficit Disorder) med eller uden hyperaktivitet" introduceret. I 1987 blev dette ændret til ADHD i DSM-III-R samt i det efterfølgende udgaver.[51] Brugen af stimulanser til behandling af ADHD blev første gang beskrevet i 1937.[52]

Samfund og kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Medierne har rapporteret om mange spørgsmål i forbindelse med ADHD. I 2001 sendte PBS's Frontline et program, om virkningerne af diagnosering og behandling af ADHD hos mindreårige, med titlen "Medicating Kids."[53] Programmet omfattede et udvalg af interviews med repræsentanter for forskellige synspunkter. I et interview om legitimiteten af sygdommen forklarede to pensionerede neurologer Fred Baughman og Peter Breggin, hvad PBS beskrev som "en udtalt kritik, der insisterer på, at ADHD er bedrageri skabt af den psykiatriske og farmaceutiske industri, hvilket skader familiernes forståelse for barnets velfærd og trivsel".[54] Russell Barkley og Xavier Castellanos, lederne af ADHD-forskningsafdelingen på National Institute of Mental Health (NIMH) forsvarede efterfølgende sygdommens videnskabelige berigtigelse. I interviewet med Castellanos erklærede han, at man videnskabeligt set også kan lide af sygdommen i større eller mindre grad.[55] Forfatteren til bogen Running on Ritalin, Lawrence Diller, blev interviewet vedrørende erhvervsgrundlaget for ADHD.[56]

En række, kendte personer er i tidens løb, kommet med en række kontroversielle udtagelser omkring ADHD. Scientologen Tom Cruises interview med Matt Lauer blev i vidt omfang fulgt af offentligheden, i 2005. I dette interview, udtalte han sig om fødselsdepressioner og refererede til Ritalin og Adderall som værende "street drugs" (dansk: gadenarko) snarere end ADHD-medicin.[57] I England, udtalte Baronesse Susan Greenfield, en ledende neurolog, sig offentligt i 2007 om behovet for en omfattende undersøgelse af den dramatiske stigning i antallet af ADHD-diagnoser i Storbritannien og mulige årsager efter, at have set et BBC Panorama-program som fremhævede et amerikansk forskningsprojekt (engelsk: The Multimodal Treatment Study of Children with ADHD by the University of Buffalo) som tyder på at lægemidler, ikke er bedre end andre behandlingsmetoder på lang sigt.[58] Men, i 2010 kritiserede BBC Trust programmet for at få amerikansk forskning, til at fremvise en "påviselig forbedring i børns, adfærd efter tre år på ADHD-medicin" selvom "undersøgelsen i virkeligheden viste en, betydelig forbedring med medicin over tid."[59]

I 2009, blev otte procent af alle Major League Baseball-spillerne diagnosticeret med ADHD, hvilket gør lidelsen til en epidemi blandt denne befolkningsgruppe. Stigningen, faldt efter ligaens forbud mod stimulanser, i 2006 (jf. Major League Baseball-narkotikapolitik).[60]

Juridiske status for medicin

[redigér | rediger kildetekst]

Stimulansernes juridiske status blev fornylig revideret af flere organisationer:

  • Internationalt, er methylphenidat klassificeret som et liste-II stof jf. Konventionen om psyketropiske stoffer.[61]
  • I USA, er methylphenidat klassificeret som et Schedule II kontrolleret stof, en betegnelse som anvendes for stoffer, med en høj anerkendt medicinsk værdi, men som indebærer en høj risiko på grund af deres vanedannende potentiale.
  • I Storbritannien, er methylphenidat klassificeret som et kontrolleret 'Klasse B' stof, og besiddelse af det uden recept, kan give op til 14 års fængsel og/eller en ubegrænset bøde.[62]
  • I New Zealand, er det klassificeret som et 'klasse B2-kontrolleret stof'. Ulovlig besiddelse kan straffes med 6-måneders fængsel og distribution af det kan give op til 14-års fængsel.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Zwi M, Ramchandani P, Joughin C (oktober 2000). "Evidence and belief in ADHD". BMJ. 321 (7267): 975-6. doi:10.1136/bmj.321.7267.975. ISSN 0959-8138. PMC 1118810. PMID 11039942.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Biederman J (1998). "Attention-deficit/hyperactivity disorder: a life-span perspective". The Journal of Clinical Psychiatry. 59 Suppl 7: 4-16. PMID 9680048.
  3. ^ Forskelsbehandling på grund af ADHD 13-06-2013 Sag 250/2011 http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/BortvisningafadvokatsekretaerpaagrundafADHDvaruberettigetogudgjordeforskelsbehandling.aspx Arkiveret 27. september 2016 hos Wayback Machine
  4. ^ Olsen, Ronny Philip (Prof. Bach. i undervisning) "Hverdagsforestillinger der er relevante for faget N/T, med udgangspunkt i naturvidenskaben". 2008. Haslev University College
  5. ^ "NIMH • ADHD • Complete Publication". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2007.
  6. ^ Nair J, Ehimare U, Beitman BD, Nair SS, Lavin A (2006). "Clinical review: evidence-based diagnosis and treatment of ADHD in children". Mo Med. 103 (6): 617-21. PMID 17256270.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Rader R, McCauley L, Callen EC (april 2009). "Current strategies in the diagnosis and treatment of childhood attention-deficit/hyperactivity disorder". Am Fam Physician. 79 (8): 657-65. PMID 19405409.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Van Cleave J, Leslie LK (august 2008). "Approaching ADHD as a chronic condition: implications for long-term adherence". Journal of Psychosocial Nursing and Mental Health Services. 46 (8): 28-37. PMID 18777966.
  9. ^ Elia J, Ambrosini PJ, Rapoport JL (marts 1999). "Treatment of attention-deficit-hyperactivity disorder". The New England Journal of Medicine. 340 (10): 780-8. doi:10.1056/NEJM199903113401007. PMID 10072414.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. ^ Gentile, Julie; Atiq, R; Gillig, PM (2004). "Adult ADHD: Diagnosis, Differential Diagnosis and Medication Management". Psychiatry. 3 (8): 24-30. PMC 2957278. PMID 20963192.
  11. ^ Barkley, Russell A. (2007). "ADHD in Adults: History, Diagnosis, and Impairments". ContinuingEdCourses.net. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2017. Hentet 27. juli 2009.
  12. ^ Kessler RC, Adler L, Ames M; et al. (februar 2005). "The World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS): a short screening scale for use in the general population". Psychological medicine. 35 (2): 245-56. doi:10.1017/S0033291704002892. PMID 15841682. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  13. ^ Dulcan M (oktober 1997). "Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. American Academy of Child and Adolescent Psychiatry". Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry. 36 (10 Suppl): 85S-121S. doi:10.1097/00004583-199710001-00007. PMID 9334567. Arkiveret fra originalen 27. juli 2011. Hentet 20. december 2011.
  14. ^ a b Singh I (december 2008). "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience. 9 (12): 957-64. doi:10.1038/nrn2514. PMID 19020513.
  15. ^ Sciutto M.J., Nolfi C.J., Bluhm C. (2004). "Effects of Child Gender and Symptom Type on Referrals for ADHD by Elementary School Teachers". Journal of Emotional and Behavioral Disorders. 12 (4): 247-253. doi:10.1177/10634266040120040501.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  16. ^ a b c Ramsay
  17. ^ Voksne med ADHD (PDF). ADHD-foreningen. s. 9. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. august 2014.
  18. ^ Parrillo, Vincent (2008). Encyclopedia of Social Problems. SAGE. s. 63. ISBN 9781412941655. Hentet 2009-05-02.
  19. ^ "Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder". US department of health and human services. december 1999. Arkiveret fra originalen 21. februar 2012. Hentet 2008-10-02.
  20. ^ Mayes R, Bagwell C, Erkulwater J (2008). "ADHD and the rise in stimulant use among children". Harv Rev Psychiatry. 16 (3): 151-66. doi:10.1080/10673220802167782. PMID 18569037.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  21. ^ Cohen, Donald J.; Cicchetti, Dante (2006). Developmental psychopathology. Chichester: John Wiley & Sons. ISBN 0-471-23737-X.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  22. ^ Sim MG, Hulse G, Khong E (august 2004). "When the child with ADHD grows up" (PDF). Aust Fam Physician. 33 (8): 615-8. PMID 15373378. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2015. Hentet 4. januar 2012.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  23. ^ Silver, Larry B. Attention-deficit/hyperactivity disorder. American Psychiatric Publishing, Inc.; 3 edition (September 2003) ISBN 1-58562-131-5; Online Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine July 20, 2009
  24. ^ Schonwald A, Lechner E (april 2006). "Attention deficit/hyperactivity disorder: complexities and controversies". Curr. Opin. Pediatr. 18 (2): 189-95. doi:10.1097/01.mop.0000193302.70882.70. PMID 16601502.
  25. ^ Goldman LS, Genel M, Bezman RJ, Slanetz PJ (april 1998). "Diagnosis and treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children and adolescents. Council on Scientific Affairs, American Medical Association". JAMA. 279 (14): 1100-7. doi:10.1001/jama.279.14.1100. PMID 9546570.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  26. ^ a b "CG72 Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): full guideline" (PDF). NHS. 24. september 2008. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. oktober 2008. Hentet 2008-10-08.
  27. ^ "Brain Matures A Few Years Late In ADHD, But Follows Normal Pattern". Sciencedaily.com. 2007-11-13. Arkiveret fra originalen 11. november 2011. Hentet 2009-05-25.
  28. ^ Wiener, Jerry M., Editor (2003). Textbook Of Child & Adolescent Psychiatry. Washington, DC: American Psychiatric Association. ISBN 1-58562-057-2. {{cite book}}: |author= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  29. ^ DSM-IV-TR workgroup. The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision. Washington, DC: American Psychiatric Association.
  30. ^ Bailly, Lionel (2005). "Stimulant medication for the treatment of attention-deficit hyperactivity disorder: evidence-b(i)ased practice?" (Full text). Psychiatric Bulletin. The Royal College of Psychiatrists. 29 (8): 284-287. doi:10.1192/pb.29.8.284. Arkiveret fra originalen 11. maj 2011.
  31. ^ "Google Health – Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)". Arkiveret fra originalen 31. maj 2020. Hentet 19. juli 2012.
  32. ^ a b c "Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)." Health & Outreach. Publications. NIMH · Attention Deficit Hyperactivity Disorder Arkiveret 19. januar 2013 hos Wayback Machine 15 July 2009
  33. ^ Rapport MD, Bolden J, Kofler MJ, Sarver DE, Raiker JS, Alderson RM (maj 2009). "Hyperactivity in boys with attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD): a ubiquitous core symptom or manifestation of working memory deficits?". J Abnorm Child Psychol. 37 (4): 521-34. doi:10.1007/s10802-008-9287-8. PMID 19083090.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  34. ^ University of Central Florida (9. marts 2009). "UCF study: Hyperactivity enables children with ADHD to stay alert". Arkiveret fra originalen 3. december 2018. Hentet 2012-01-29.
  35. ^ Joughin C, Ramchandani P, Zwi M (maj 2003). "Attention-deficit/hyperactivity disorder". American Family Physician. 67 (9): 1969-70. PMID 12751659.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  36. ^ Schneider H, Eisenberg D (april 2006). "Who receives a diagnosis of attention-deficit/ hyperactivity disorder in the United States elementary school population?". Pediatrics. 117 (4): e601-9. doi:10.1542/peds.2005-1308. PMID 16585277.
  37. ^ "Adults with ADHD, adults with ADD". Arkiveret fra originalen 17. marts 2018. Hentet 11. januar 2012.
  38. ^ Jensen PS, Garcia JA, Glied S (september 2005). "Cost-effectiveness of ADHD treatments: findings from the multimodal treatment study of children with ADHD". The American Journal of Psychiatry. 162 (9): 1628-36. doi:10.1176/appi.ajp.162.9.1628. PMID 16135621.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  39. ^ "Canadian ADHD Practice Guidelines" (PDF). Canadian ADHD Allliance. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. februar 2012. Hentet 2011-02-04.
  40. ^ Hoffmann, Thomas (2011-02-26). "Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten". Videnskab.dk. Arkiveret fra originalen 13. september 2016. Hentet 2017-02-02.
  41. ^ "The effectiveness of weighted blankets on sleep and everyday activities – A retrospective follow-up study of children and adults with attention deficit hyperactivity disorder and/or autism spectrum disorder", Kjellberg, A. et al, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 2021, DOI: 10.1080/11038128.2021.1939414
  42. ^ "Use of Ball Blanket in attention-deficit/hyperactivity disorder sleeping problems", A. Hvolby, N. Bilenberg; Nord. J. Psychiatry; 2011, 65, 89-94. doi: 10.3109/08039488.2010.501868
  43. ^ Hvordan virker Tyngdedynen? - www.TyngdedynenbyJuhl.dk
  44. ^ Bilenberg, Niels (2016-03-29). "Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)". medicin.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2017. Hentet 2017-03-04.
  45. ^ Storebø OJ; et al. (november 2015). "Methylphenidate for children and adolescents with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)". The Cochrane database of systematic reviews (11): CD009885. doi:10.1002/14651858.CD009885.pub2. PMID 26599576. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  46. ^ Tine Houmann; et al. "ADHD hos børn og unge - en fortsat udfordring". Månedsbladet Rationel Farmakoterapi. Institut for Rationel Farmakoterapi. Arkiveret fra originalen 5. marts 2017. Hentet 2017-03-04. {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  47. ^ "Midler mod ADHD". medicin.dk. 2016-03-29. Arkiveret fra originalen 3. februar 2017. Hentet 2017-02-02.
  48. ^ An Early Description of ADHD (Inattentive Subtype): Dr Alexander Crichton and `Mental Restlessness' (1798) Child and Adolescent Mental Health Arkiveret 14. april 2020 hos Wayback Machine, Volume 6, Number 2, May 2001 , side. 66–73(8)
  49. ^ side. 271, En undersøgelse af arten og oprindelsen af de mentale forstyrrelser: for kortfattet at forstå et system omkring fysiologi og patologi i det menneskelige sind og en historie om lidenskaberne og deres virkninger..
  50. ^ Bland, J.,(2002) About Gender: Testosterone and Aggression – Childhood. About Gender: Hormones in Context: Testosterone and Aggression - Childhood. Arkiveret 15. september 2019 hos Wayback Machine
  51. ^ "Development of the DSM". Kadi.myweb.uga.edu. Arkiveret fra originalen 6. juni 2009. Hentet 2009-05-25.
  52. ^ Patrick KS, Straughn AB, Perkins JS, González MA (januar 2009). "Evolution of stimulants to treat ADHD: transdermal methylphenidate". Human Psychopharmacology. 24 (1): 1-17. doi:10.1002/hup.992. PMC 2629554. PMID 19051222.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  53. ^ "Defining and Diagnosing ADHD". PBS. Arkiveret fra originalen 13. april 2012. Hentet 2009-05-25.
  54. ^ "Opponents and Backlash". PBS. Arkiveret fra originalen 17. september 2018. Hentet 2009-05-25.
  55. ^ Castellanos, Xavier (2000-10-10). Interviews: Xavier Castellanos, M.D. Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine. (Interview). PBS. Retrieved 2009-05-25.
  56. ^ "Interview: dr. lawrence diller". pbs.org. 16. oktober 2000. Arkiveret fra originalen 20. april 2016. Hentet 6. august 2016.
  57. ^ "'I'm passionate about life'". msnbc.msn.com. 2005-06-25. Arkiveret fra originalen 5. januar 2012. Hentet 2012-01-29.
  58. ^ "Peer calls for ADHD care review". BBC News. 2007-11-14. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2012. Hentet 2012-01-29.
  59. ^ Singh A (2010-02-25). "BBC must broadcast apology over inaccurate Panorama programme". The Telegraph. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2013. Hentet 2012-01-29.
  60. ^ Saletan, William (2009-01-12). "Doping Deficit Disorder. Need performance-enhancing drugs? Claim ADHD". Slate. Arkiveret fra originalen 21. maj 2009. Hentet 2009-05-02.
  61. ^ Green List: Annex to the annual statistical report on psychotropic substances (form P)PDF (1.63 MB) 23rd edition. August 2003. International Narcotics Board, Vienna International Centre. Retrieved 2 March 2006
  62. ^ "Class A, B and C drug:| Home Office". Arkiveret fra originalen 4. august 2007. Hentet 23. november 2011.

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=ADHD&oldid=11836804"