Bel (enhed)
- For alternative betydninger, se Bel. (Se også artikler, som begynder med Bel)
Bel er en logaritmisk måleenhed, som udtrykker forholdet af en fysisk størrelse relativt til et specificeret eller underforstået referenceniveau.
Bel anvendes f.eks. til angivelse af effektforhold, spændingsforhold og strømforhold. Benyttes indenfor telekommunikationen, trådløs kommunikation, lydmålinger og optiske målinger.
En bel (symbol B) og en tiendedel bel: decibel (forkortet dB) udtrykker et forhold mellem to værdier og er beregnet ved hjælp af logaritmer:
For effektforhold
[redigér | rediger kildetekst]For effekterne P1 og P2 gælder det, at forholdet mellem dem er:
De 10, der ganges med, er bare en omsætning til decibel.
Af formlen ses, at forholdet 1:1 svarer til 0
Hvis en effektdæmpning i et transmissionsled er 100 gange (20
Et signals reelle størrelse er også muligt at angive ud fra en oplyst reference.
Hvis f.eks. et signal har størrelsen 0,0001 watt (0,1 mW), ligger det 10
For f.eks. spændingsforhold eller strømforhold
[redigér | rediger kildetekst]For andre forhold – f.eks. enten to spændings- eller to strøm-værdier; X1 og X2 gælder det, at forholdet mellem dem er:
De 10, der ganges med, er bare en omsætning til decibel.
dB-udtryk
[redigér | rediger kildetekst]Når signalers størrelse skal angives, enten relativt eller reelt, angives ofte hvilken størrelse, dB-tallet henfører til.
- dBA anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. 0
dB A passer nogenlunde med den nederste grænse for hvad vi kan høre (et lydtryk på 20 mikropascal ved frekvensen 1kHz ). En ændring på ca. 10dB A opfattes dobbelt så stort, mens den mindste ændring i lydniveaeu, som mennesker kan skelne er en ændring på ca. 1dB A. A-et i dBA er ikke relateret til akustik, men refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse. - dBc benyttes om f.eks. en senders egenstøj, der angives i antal dB under (lavere end) bærebølgen, dBc(arrier). Bruges også om sidebånd, når man taler om modulation målt i en spektrumanalyse.
- dBd benyttes når en antennes forstærkning opgives i forhold til en almindelig dipolantenne.
- dBi benyttes når en antennes forstærkning opgives i forhold til en isotropantenne (en teoretisk konstruktion).
- dBm er en reel værdi ud fra signalets størrelse i forhold til 1mW (milliwatt). 0
dB m er derfor 1 mW, mens 10dB m er 10 mW og 20dB m er 100 mW. I størrelser under 1 mW vil tallet ifølge ovenstående formler være negativt, således er -10dB m lig 0,1 mW og -30dB m er 0,001 mW (eller 1μ W (mikrowatt)). Skal man regne antal dBm om til spændinger, er man nødt til at tage indgangs/udgangs-impedansen med i udregningerne.- dBmV angiver det samme, blot i forhold til millivolt. Her skal bemærkes at dBm ofte som en selvfølge henføres til mW, mens man skal huske at skrive dBmV, hvis man regner i spænding. Måleinstrumenter, der måler i ren spænding, f.eks. en spektrumanalysator kan dog angive dBmV som dBm. Begreberne er nemme at rode sammen, specielt når en spændingsændring på 6
dB (2 gange) medfører en effektændring på 6dB (4 gange). - dB
μ V anfører på samme måde signalets størrelse i forhold til 1 mikrovolt.
- dBmV angiver det samme, blot i forhold til millivolt. Her skal bemærkes at dBm ofte som en selvfølge henføres til mW, mens man skal huske at skrive dBmV, hvis man regner i spænding. Måleinstrumenter, der måler i ren spænding, f.eks. en spektrumanalysator kan dog angive dBmV som dBm. Begreberne er nemme at rode sammen, specielt når en spændingsændring på 6
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Neper og Mol (enhed)