(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Diskussion:Kristen Rovsing - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Diskussion:Kristen Rovsing

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketinget Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det skal ikke bestrides at denne kendte skolemand var og er kendt som Kristen Rovsing, og at artiklen har ret i at anføre ham under dette navn.

Men jeg anser det for højst usandsynligt at han i dåben i 1812 fik navnet Kristen. Manien for hvad jeg kalder "K-skrivning" tog først fart i 1800-tallets sidste halvdel. (A.D. Jørgensen skrev "Æventyrdigteren H. Kr. Andersen"; jfr. gadenavnet Kristianiagade, osv.)

Da Rovsing (som det ses af artiklen) interesserede sig for retskrivningsspørgsmål, ligger det nær at formode at han var døbt Christen, og at han som voksen selv ændrede stavemåde for sit fornavn.

Sebastjan 04. sep. 2005 kl. 09:00 (CEST)

Man kunne også tænke sig at hans fars "Christensen" afspejler farfaderens fornavn. --Palnatoke 4. sep 2005 kl. 09:06 (CEST)

Det her er jo et af de spørgsmål, der meget nemt kan besvares, idet man simpelthen kan kigge i kilderne ;-)

Mariager Kirkebog 1812:
Anno 1812 den 5. December blev Organist Niels Christensen Rousing og hans Kones Zidsel Marie Svendsdatters Søn, som var født i Mariager den 3. December, hjemmedøbt og kaldet Christen. Dette Barns Daab blev bekræftet den 21. Februar 1813.

Det er rigtigt gættet, at Christensen er faderens patronym. Det fremgår her:

Folketælling 1787, Randers amt, Gjerlev herred, Gjerlev sogn
6, Blendstrup Bye Gaardmænd,
Christen Rousing, 32, Gift, Bonde og Gaardmd, 1, Hosbonde, M
Karen Jensdatter, 31, Gift, 1, Madmoder, K
Niels Christensen, 4, Ugift, Deres Børn, M (far til Kristen Rovsing)
Jens Christensen, 1, Ugift, Deres Børn, M
Maren Andersdatter, 71, Enke, 3, Konens Faster, K
Jens Andersen, 21, Ugift, Tieneste Folk, M
Mette Jensdatter, 18, Ugift, Tieneste Folk, K
Anne Pedersdatter, 16, Ugift, Tieneste Folk, K,

Spørgsmålet er så, hvem der ændrer Ch til K? Interessant er FT-1834:

FT-1834, Randers, Onsild, Mariager Købstad
108, Westergade, No. 59 Een Familie
Niels Christensen Rousing, 51, Gift, Organist, M, ,
Sidsel Marie Smidt, 43, Gift, hans Kone, K, ,
Ane Elisabeth Rousing, 20, Ugift, deres Børn, K, ,
Karen Marie Rousing, 18, Ugift, deres Børn, K, ,
Niels Michal Lauge Rousing, 9, Ugift, deres Børn, M,

Men en onkel i Udbyneder:

FT-1834, Randers, Gjerlev, Udbyneder
67, Bjerre, en gård
Peder Kristensen Rousing, 41, Gift, gårdmand, M, ,
Ane Katrine Kristensdatter, 43, Gift, hans kone, K, ,
Kristen Kristensen, 15, Ugift, deres børn, M, ,
Jens Sørensen Bak, 11, Ugift, deres børn, M, ,
Ane Marie Kristensen, 10, Ugift, deres børn, K, ,
Niels Sørensen Bak, 9, Ugift, deres børn, M, ,
Rasmus Kristian Nielsen, 19, Ugift, tjenestekarl, M,

På dette tidspunkt er han selv formentlig i København, og FT-1834 for det meste af København er gået tabt. Derimod kan vi finde ham i 1845, og det er ret overraskende:

FT-1845, København, København (Staden), Nørre Kvarter
1676, Nørre Kvarter I, Nørrevold No. 221, 3die Sal, F1
Ursula Andrea Monefelse, 59, Enke, Paa Pension, Holtug, Stevns, K, ,
Wilhelm: Engelrosyne [Monefelde], 36, Ugift, Døttre, Kbhvn., K, ,
Martine Elisabeth [Monefelde], 31, Ugift, Døttre, Kbhvn., K, ,
Christian Rossing, 31, Ugift, Candidatus Theologiæ, Mariager, M,

FT-1850, København, København (Staden), Snarens Kvarter
518, Snarens kvarter, Nytorv 85, 3die sal
Kristen Rovsing, 37, Gift, cand. theol. Lærer, rigsdagsmand, Mariager, M
Marie Rovsing, 35, Gift, hans kone, Sengeløse i Kjøbenhavns amt, K
Tagea Rovsing, 3, Ugift, deres børn, Kjøbenhavn, K
Et Udøbt Drengebarn, 1, Ugift, deres børn, Kjøbenhavn, M
Ane Margrethe Olsdatter, 26, Ugift, tjenestepige, Førløv, Sorø amt, K
Karen Marie Hansen, 27, Ugift, tjenestepige, Nÿkjöbing paa Falster, K
Frederik Brinck-Seidelin, 28, Ugift, Studios. jur., Hjørring amt, M

Forældrene bor i 1850 stadigvæk i Mariager:

FT-1850, Randers, Onsild, Mariager Købstad
Mariager Købstad, Vestergade, vestre side
Niels Rousing, 67, Gift, Organist, husfader, Gjerlev Sogn, M, ,
Sidsel Marie, 59, Gift, Hans Kone, Mariager, K, ,
Ane Elisabet, 35, Ugift, Deres Datter, Mariager, K, ,
Karen Marie, 33, Ugift, Deres Datter, Mariager, K, ,
Niels Michael Rousing, 25, Ugift, Deres Søn, for Tiden i Militær Tjeneste, Mariager, M

Nu skal man ikke lægge alt for meget i disse stavemåder. Før 1850 var navne i høj grad baseret på lydskrift. Rousing og Rovsing er altså synonyme. Men kilderne er dog så entydige, at vi nok kan konkludere, at han som barn hed Christen Nielsen Rousing. Om ændringen til Kristen Rovsing så skal tillægges nogen betydning, ved jeg ikke. Det kan også være tilfældigt. Måske er det kommet ind i forbindelse med hans bryllup, måske er det bare en Københavns staveform.

Man skal heller ikke lade sig forvirre af, at moderen i 1834 kaldes Smidt. Her er hun i 1801:

FT-1801, Randers, Onsild, Mariager Købstad
Wæstergade,
Svend Rasmussen Smidt, 38, Gift, smed, 1, huusbonde, M
Else Michelsdatter, 39, Gift, 2, hans kone, K
Zidsel Marie, 10, Ugift, deres datter, K

Hendes fulde navn er altså Zidsel Marie Svendsdatter Smidt. Lars Helbo

Jeg er helt overvældet over dette interessante kildemateriale, og jeg er enig i fortolkningen af det. Mon ikke man i artiklen kunne tilføje "(ved dåben Christen)"? (Man døbte dengang med fornavn alene, jf. H.C. Andersen som først i 1819 tog navnet "Andersen".) -- Sebastjan 04. sep. 2005 kl. 11:00 (CEST)

Start en diskussion om Kristen Rovsing

Start en diskussion