Græsprotein
Græsprotein er protein udvundet af plantemateriale med henblik på anvendelse i dyrefoder og fødevarer til mennesker. Mht bæredygtighed og grøn omstilling vil græsprotein i dyrefoder kunne erstatte protein fra soyabønner, mens det i fødevarer til mennesker vil kunne erstatte animalsk protein. Fremstilling og udnyttelse af græsprotein har gennem 2010-erne været genstand for en del forskning i Danmark.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Ud fra hensyn til bæredygtighed og grøn omstilling er husdyrhold og kødproduktion problematisk, idet produktionen udleder store mængder drivhusgasser. I Danmark indeholder dyrefoder brugt til kødproduktion desuden traditionelt en væsentlig andel importeret soyaprotein, bl.a. fordi danske proteinkilder, fx ærter, lupiner og hestebønner,[1] ikke indeholder tilstrækkelige mængder af den vigtige aminosyre methionin. Dette gælder også for økologisk kødproduktion, hvor det i mange år har været svært at skaffe økologisk proteinfoder til fjerkræ og grise med den rette aminosyresammensætning.[2]
Udvikling
[redigér | rediger kildetekst]I Europa foregår flere steder udvinding af græsprotein. Det franske firma Désialis har i mere end 40 år produceret proteinekstrakt og grøntpiller fra lucerne, og i 2016 blev den årlige produktion af økologisk lucerne proteinekstrakt i Frankrig anslået til 2000 ton. Det tyske opstartsfirma Biofabrik omdanner i et biogasanlæg græsensilage til et stabilt koncentrat, hvorfra aminosyrer på et andet anlæg kan udvindes, beregnet som tilskud til fødevarer. Endelig udvinder den tysk-schweiziske virksomhed Biowert, med baggrund i erfaringer fra papirindustrien, såvel plantefibre som biogas fra græsensilage. De bearbejdede fibre anvendes i isoleringsprodukter og til forstærkning af plastprodukter.[3]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er kløvergræs, dvs græs iblandet en vis andel kløver, meget udbredt som husdyrfoder, og forskningsprojektet OrganoFinery, som ICROFS gennemførte i årene 2014-17, konkluderede, at der kan udvindes et proteinrigt koncentrat fra kløvergræs, samt at resterne i form af presset græs og restvæske kan bruges til kvægfoder og til biogasproduktion.[1][4]
Siden da har en række forskningsprojekter undersøgt såvel selve udvindingen af græsprotein som dens brugbarhed som fx hønse- eller svinefoder. Det er tilsyneladende lykkedes at lave et proteinkoncentrat af kløvergræs, der kan erstatte sojaprotein, idet det har en tilsvarende aminosyresammensætning. Samtidig er kløvergræs velegnet i det økologiske sædskifte, idet det kan sanere både ukrudt og sygdomme, levere kvælstof til de andre afgrøder og samtidig samle kulstof i jorden til gavn for klimaet.[2]
I projekt Græsprof, som i slutningen af 2019 fik 11 mio kr i støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrations-program (GUDP), testes 300 forskellige græs- og kløversorter, og på baggrund heraf vælges 50 sorter ud. For disse skal det dernæst testes, hvor godt de fordøjes i dyrenes maver, og det plantemateriale der bliver tilbage efter presningen skal testes mht værdi til biogasproduktion.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Græsprotein er godt protein
- ^ a b Græsprotein får sit gennembrud i 2020 | Økologisk - nyt om udviklingen
- ^ https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/02/978-87-93614-63-5.pdf
- ^ OrganoFinery
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. februar 2021. Hentet 4. august 2020.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Søren Krogh Jensen (marts 2019): Hvorfor og hvordan laver man græsprotein til grisefoder?
- Landbrug & Fødevarer (2020): Projekt Græsprof Arkiveret 18. februar 2022 hos Wayback Machine
- Projekt OrganoFinery hos ICROFS (2014-2017)
- Græsprotein i maden, er det lige om hjørnet? artikel af Camilla Mathiesen, 23. april 2019
- Rapport om forretningspotentialet for bioraffinering på basis af økologisk jordbrugsproduktion, Niras/Miljøstyrelsen, december 2017
 | Spire Denne artikel om landbrug er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |