(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Højesteret - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Højesteret

Koordinater: 55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

    • Politiske partier
    • Seneste valg
    • Folkeafstemninger
Relaterede emner
Andre lande • Politik
Appelmuligheder ved de danske domstole

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Historie og bygning

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård på Slotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere

[redigér | rediger kildetekst]

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 22. februar 2023 er der 17 højesteretsdommere. Udover de 17 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen.[4] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere

[redigér | rediger kildetekst]
Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.

Højesteretsdommere pr. oktober 2024:[4]

Navn Født Tiltrådt Fratræder
senest 		Bemærkninger
Jens Peter Christensen 1. november 1956 2006 Højesteretspræsident
Poul Dahl Jensen 21. juni 1956 2004
Michael Rekling 18. februar 1958 2007
Hanne Schmidt 9. marts 1960 2009
Lars Hjortnæs 16. september 1960 2010
Oliver Talevski 28. marts 1964 2011
Jan Schans Christensen 15. august 1957 2012
Kurt Rasmussen 07. juli 1958 2013
Jens Kruse Mikkelsen 23. juli 1965 2013
Lars Apostoli 16. februar 1961 2014
Kristian Korfits Nielsen 4. april 1968 2017
Jørgen Steen Sørensen 21. april 1965 2019
Ole Hasselgaard 3. april 1967 2021
Rikke Foersom 13. november 1974 2021
Søren Højgaard Mørup 8. april 1973 2022
Peter Mørk Thomsen 29. januar 1974 2023
Julie Arnth Jørgensen 1976 2023
Mohammad Ahsan 25. december 1970 2023
Anne Louise Bormann 25. august 1967 2016 Orlov siden 2023 (dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden april 2023)
Lars Bay Larsen 2003 Orlov siden 2006 (dommer ved Den Europæiske Unions Domstol siden den 11. januar 2006).

Præsidenter

[redigér | rediger kildetekst]

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede

[redigér | rediger kildetekst]

Justitiarii (indtil 1919)

[redigér | rediger kildetekst]

Præsidenter (siden 1919)

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ § 11 i Lov nr. 84 af 31. marts 1926 for Færøerne om Landvæsenskommissioner samt § 57 i Lov for Færøerne om Udskiftning.
  2. ^ Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på Wikisource
  3. ^ Se senest tekstanmærkning Nr. 101. ad 11.41.02. stk. 3 og Nr. 103. ad 11.41.02. i finansloven for 2016.
  4. ^ a b Højesterets dommere, Højesteret, hentet 22. februar 2023
  5. ^ "Landets øverste domstol får ny chef", Berlingske, Ritzau, 3. juni 2022, hentet 22. februar 2023

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Højesteret&oldid=11888990"