(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Højre-Grønne Folkeparti - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Højre-Grønne Folkeparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Højre-Grønne Folkeparti (islandsk: Hægri grænir flokkur fólksins), oftest blot kaldet De Højre-Grønne (islandsk: Hægri grænir), var et islandsk højrefløjsparti, der blev stiftet 17. juni 2010.[1] Partiet opløstes 27. februar 2016, og dets medlemmer tilsluttede sig efterfølgende kollektivt det nyoprettede Islands Nationale Front.[2]

Oprindeligt program

[redigér | rediger kildetekst]

De Højre-Grønne var i partiets første fire leveår et økonomisk liberalt og euroskeptisk parti med et program inspireret af amerikansk libertarianisme.[3]

Partiet ønskede offentlige monopoler som Mjólkursamsalan (MS) og det statslige alkohol og tobaksmonopol ÁTVR nedlagt.[4]

De Højre-Grønne var imod islandsk medlemskab af EU og euroen, men ønskede spørgsmålet lagt ud til en folkeafstemning.[3][4] Som løsning på problemet med den ustabile islandske krone foreslog partiet at indføre en ny valuta, som de kaldte rigsdaler (ríkisdalur)" efter Islands valuta før indførelsen af kronen, der skulle knyttes til den amerikanske dollar med en fast vekselkurs.

Partiet gik ind for indførelse af en 20% flad skat, stop for yderligere vækst i de offentlige udgifter, samt ansættelsestop i den offentlige sektor i mindst 4 år. Endvidere ønskede de øjeblikkelig afskaffelse af al told, importafgifter og punktafgifter.

De Højre-Grønne ønskede også bedre beskyttelse af den islandske natur og en mere restriktiv indvandrerpolitik.

Videre udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Ved valget 27. april 2013 opnåede partiet kun 1,7% af stemmerne og var dermed langt fra at passere spærregrænsen på 5%. Medstifteren Guðmundur Franklín Jónsson trådte efterfølgede tilbage som formand. I 2014 overtog Helgi Helgason formandsposten. Han nedtonede den økonomiske liberalisme og partiets grønne profil, og skruede op for retorikken i indvandrerspørgsmålet, hvilket fik mange af partiets liberale medlemmer til at forlade det. I januar 2016 lancerede Helgi Helgason et nyt nationalistisk parti ved navn Islands Nationale Front, som resterne af de Højre-Grønne gik ind i ved det nye partis officielle stiftelse den 27. februar.

Navnet de Højre-Grønne (Hægri grænir) var et ordspilVenstrepartiet – De Grønne, der er kendt som de Venstre-Grønne (Vinstri grænir).

Valgresultater

[redigér | rediger kildetekst]
Valg Samlede antal stemmer Stemmer i % Mandater +/– Placering
2013 Uændret 3.262 Uændret 1,73
0 / 63
Uændret 0 Uændret 10nde
Leder From To
Guðmundur Franklín Jónsson 17 juni 2010 2013
Helgi Helgason 2014 27 februar 2016
  1. ^ "Hægri grænir stofna stjórnmálaflokk". 30. juni 2016.
  2. ^ "Hægri grænir ganga til liðs við Íslensku þjóðfylkinguna". 27. februar 2016.
  3. ^ a b "The Reykjavík Grapevine Election Guide 2013", The Reykjavík Grapevine, no. 4, s. 19, 5. april 2013
  4. ^ a b "Financial security sources a priority" (islandsk). Mbl.is. 10. marts 2013. Hentet 11. marts 2013.