Heilongjiang
Forkortelse(r): | |
Navnets oprindelse | 龙 lóng - drage "Amur-floden" |
Administrationstype | Provins |
Hovedstad | Harbin |
Guvernør | |
Areal | 460.000 km² (6.) |
Befolkning (2004) - Tæthed |
38.170.000 (16.) 83/km² (26.) |
BNI (2004) - per indbygger |
CNY 530,3 milliard (13.) CNY 13.900 (10.) |
ISO 3166-2 | CN-23 |
Officielt websted: http://www.hlj.gov.cn (simplificeret kinesisk) | |
Kilde til befolknings- og BNI-data: 《 |
Heilongjiang (kinesisk:
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Det er i forhold til sydligere dele af Kina relativt lidt man ved om dette område i de ældste tider; det lå langt fra nogen civilisation med udviklet skriftsprog, og de arkæologiske fund har ikke vært rige. Fra kinesiske kilder lærer man at dagens Heilongjiang i de tidligste tider blev beboet af folk som xianbei-, malgal- og khitanfolkene. De østlige dele af Heilongjiang var underlagt kongedømmet Balhae fra 600-tallet til 900-tallet. Jurchenerne (Jin-dynastiet), som efteerhånden regerede over meget af det nordlige Kina, havde også foden indenfor i Heilongjiangområdet.
Under manchuernes Qing-dynasti faldt den vestlige del af Heilongjiang under tilsynsområdet for generalen af Heilongjiang, hvis magtområde ifølge Nertschinsktraktaten strakte sig mod nord til Stanovojbjergene; det østlige Heilongjiang lå under generalen af Jilin, hvis myndighed strakte sig mod øst til det Japanske Hav. Disse områder dybt inde i Manchuriet var lukket for indvandring af hankinesere.
I 1858 og 1860 blev Qing-Kina tvunget til at afstå alle sine områder hinsides floderne Amur og Ussuri til Rusland, hvilket afskar Kina fra adgangen til det Japanske Hav og gav Heilongjiang sin nuværende nordgrænse. Samtidig åbnede regeringen for hankinesiske migranter, hvilket hurtigt ændrede områdets demografi og kultur; Tidlig i 1900-tallet var hankineserne den helt dominerende folkegruppe der.
I 1932 blev hele området del af den japanske marionetstat Manchukuo.
Etter japanernes nederlag i 1945 rykkede sovjetiske styrker ind i Manchuriet og overlod kontrollen over landsdelen til de kinesiske kommunister. Harbin blev den første storby som de kinesiske kommunister kontrollerede. Herfra lykkedes det kommunisterne at trænge Kuomintang tilbage på hele det kinesiske fastland og vinde den kinesiske borgerkrig.
Fra sent 1945 og fremover var provinsen Heilongjiang officielt kun den vestlige del af den nuværende provins, og hovedstaden var Qiqihar. De østligere områder udgjorde provinsen Hejiang, med hovedsæde i Jiamusi, og provinsen Songjiang, med hovedsæde i Harbin. I 1954 blev de tre provinser slået sammen.
Under Kulturrevolutionen blev Heilongjiang udvidet til også at omfatte Hulunbuir og nogle andre områder som indtil da tilhørte den autonome region Indre Mongoliet. Dette meste blev senere ført tilbage.
Administrative enheder
[redigér | rediger kildetekst]Heilongjiang er inddelt i 13 enheder på præfekturniveau (Én subprovinsiel by, 11 bypræfekturer og et præfektur).
Kort | # | Navn | Hanzi | Pinyin | Administrativt centrum | Type |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | Harbin | 哈尔滨市 | Hā'ěrbīn Shì | Daoli | Subprovinsiel by | |
2 | Daqing | Dàqìng Shì | Sartu | Bypræfektur | ||
3 | Hegang | 鹤岗 |
Hègǎng Shì | Xingshan | Bypræfektur | |
4 | Heihe | Hēihé Shì | Aihui | Bypræfektur | ||
5 | Jiamusi | Jiāmùsī Shì | Qianjin | Bypræfektur | ||
6 | Jixi | 鸡西 |
Jīxī Shì | Jiguan | Bypræfektur | |
7 | Mudanjiang | Mǔdānjiāng Shì | Aimin | Bypræfektur | ||
8 | Qiqihar | 齐齐哈尔 |
Qíqíhā'ěr Shì | Longsha | Bypræfektur | |
9 | Qitaihe | Qītáihé Shì | Taoshan | Bypræfektur | ||
10 | Shuangyashan | Shuāngyāshān Shì | Jianshan | Bypræfektur | ||
11 | Suihua | 绥化 |
Suíhuà Shì | Beilin | Bypræfektur | |
12 | Yichun | Yīchūn Shì | Yichun | Bypræfektur | ||
13 | Daxing'anling | Dàxīng'ānlǐng Dìqū | Jiagedaqi | Præfektur |
Disse 13 enheder på præfekturniveau er inddelt i 130 enheder på amtsniveau (65 distrikter, 19 byamter, 45 amter og et autonomt amt). Disse er igen inddelt i 1.284 enheder på kommuneniveau (473 bykommuner (towns), 400 kommuner (townships), 58 etniske kommuner (ethnic townships) og 353 subdistrikter).
Myndigheder
[redigér | rediger kildetekst]Den regionale leder i Kinas kommunistiske parti er Zhang Qingwei. Guvernør er Hu Changsheng, pr. 2021.