(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Jørgen Kruse Rasmussen - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Jørgen Kruse Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jørgen Kruse Rasmussen
Medlem af Folketinget
valgt i Københavns Amtskreds
Embedsperiode
20. januar 1982 – 10. januar 1984
ForegåendeJørgen Bruun
Personlige detaljer
Født4. september 1943
Død5. juni 2010 (66 år)
Politisk partiCentrum-Demokraterne
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jørgen Kruse Rasmussen (født 4. september 1943Frederiksberg, død 5. juni 2010) var en dansk assurandør og politiker som var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1982 til 1984.[1]

Rasmussen blev født på Frederiksberg i 1943 som søn af farvehandler Svend Kruse Rasmussen og assistent Elna Alice Rasmussen. Han gik i mellemskole på Skt. Knudsskole i Stenosgade i København til 1960 og blev uddannet til elektromekaniker i 1965 og farvehandler i 1968. I 1979 blev Rasmussen eksamineret assurandør fra Forsikringshøjskolen. Han tog HF-eksamen i 1982.[1]

Han stiftede Rosenhøj Boldklub i Hvidovre i 1966 efter opfordring fra Boligselskabet Lejerbo.[2] Fra 1974 til 1978 var han medlem af fritidsnævnet og fritidskommissionen i Hvidovre Kommune og medlem af skolenævnet på Risbjergskolen.[1] Rasmussen skrev en psykologisk rapport Mobning i skolen i 1981.[1]

Rasmussen blev folketingskandidat for Centrum-Demokraterne i Ribekredsen i 1976 og i Esbjergkredsen, Grindstedkredsen og Vardekredsen i 1979, og endelig i Amagerkredsen og Hvidovrekredsen i 1981. Han var formand for Centrum-Demokraterne i Hvidovre 1980-1981. Ved folketingsvalget 1981 var han kun 10 stemmer fra at blive valgt i Københavns Amtskreds idet han fik 592 stemmer (heraf 260 personlige) mod 601 stemmer (heraf 270 personlige) til Jørgen Bruun, som blev valgt.[3] Imidlertid nedlagde Jørgen Bruun sit folketingsmandat i 1982, og Rasmussen, som var første stedfortræder, indtrådte i stedet og var folketingsmedlem fra 20. januar 1982 til folketingsvalget 10. januar 1984,[1] hvor man ikke blev genvalgt.[4] Rasmussen var medlem af Nordisk Råd fra 1982.[1]

  1. ^ a b c d e f Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Folketinget, 31. maj 2022, hentet 8. februar 2023
  2. ^ "Bag om Rosenhøj BK", rosenhojboldklub.dk, Rosenhøj Boldklub, arkiveret fra originalen 8. februar 2023, hentet 8. februar 2023
  3. ^ "Folketingsvalget den 8. december 1981", Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik, no. 7, s. 240, 1982
  4. ^ Folketingsvalget den 10. januar 1984, Danmarks Statistik, 1985, s. 243