(Translated by https://www.hiragana.jp/)
L.A. Winstrup - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

L.A. Winstrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
L.A. Winstrup
Personlig information
Født28. januar 1815 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død4. april 1889 (74 år) Rediger på Wikidata
Kolding Rediger på Wikidata
HvilestedKolding Gamle Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Laurits Albert Winstrup (født 28. januar 1815 i København, død 4. april 1889 i Kolding[1]) var en dansk arkitekt og kongelig bygningsinspektør i overgangstiden mellem klassicisme og historicisme. Han kom primært til at virke i Slesvig og Jylland.

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af handelsfuldmægtig Christian Winstrup (død 1823) og Magdalena Kirstine f. Meyer (1794-1848). Da han havde lyst til tegning, fik han allerede i sin barndom undervisning heri, og efter sin konfirmation kom han i malerlære og fik på samme tid adgang til Kunstakademiets skoler for at uddanne sig til bygmester under C.F. Hansen, samt tegnede privat hos Christian Hansen og efter dennes bortrejse hos G.F. Hetsch. Han var desuden tegnelærer ved Efterslægtselskabets Skole i 1830'erne. Winstrup vandt 1836 den lille, 1837 den store sølvmedalje, 1838 Æresmedaljen (for et toldhus) og foretog samme år med privat understøttelse en rejse til Tyskland i følge med Theophilus Hansen, som rejste videre til Grækenland. Efter et par forgæves forsøg vandt han i 1841 den lille og i 1845 den store guldmedalje for opgaven »Et velindrettet Theater«, og kort før havde han vundet den Neuhausenske Præmie for »Et Jærnstøberi«.

Rejser og udnævnelse til stadsbygmester

[redigér | rediger kildetekst]

Medens Winstrup fuldendte sin akademiske bane, havde han i 1844 foretaget en ny lille rejse til Tyskland med understøttelse fra Den Reiersenske Fond, og havde virket dels som lærer ved Akademiets 1. og 2. bygningsskole, dels som konduktør for Hetsch ved opførelsen af herregården Basnæs. I 1846 var han i Reykjavik for at udarbejde forslag til en ombygning og udvidelse af Domkirken der, og fra 1. januar 1847 fik han Akademiets store rejsestipendium, som han nød i fire år på en rejse til Italien, Grækenland, Lilleasien, Frankrig og England. Det femte års stipendium, der var tilstået ham, måtte han opgive for i 1851 at tiltræde sin post som stadsbygmester i Flensborg, hvortil udnævnelsen var meddelt ham under hans ophold i London, hvor han var for at se den store verdensudstilling.

Medens han var bosat i Flensborg, blev han den 6. oktober 1854 Ridder af Dannebrog, var blandt de første kunstnere, som blev optagne til medlemmer af Kunstakademiet, efter at den nye ordning var indført (den 5. juli 1858), og ægtede den 26. november samme år Johanne Andrea Fischer (1819-), datter af forstråd, kgl. skovrider Henrik Georg Frederik Fischer (1781-1829) og Meta (Mette) Elisabeth f. Petersen (død 1857). I Flensborg tegnede Winstrup en del bygninger og byplaner, bl.a. Stænderhuset og Overappellationsrettens forsamlingsbygning, latinskoler der og i Haderslev, og samtidig virkede han som Finansministeriets tilsynsførende ved Glücksborg Slot, toldvæsenet og forst- og jagtvæsenets bygninger i Slesvig by samt som kirkekonservator fra 1853.

Kgl. bygningsinspektør

[redigér | rediger kildetekst]

I 1860 fik L.A. Winstrup udnævnelse til kgl. bygningsinspektør for Slesvig og Nørrejylland med bolig i Kolding og blev efter den fatale 2. Slesvigske Krig 1864 kgl. bygningsinspektør for et meget reduceret område, det sydlige Jylland. I 1862 fik han titel af professor, i 1869 af justitsråd, og i 1885 blev han Dannebrogsmand. 1886 blev han æresmedlem af Kunstakademiet.

I Kolding stod han for en række større arbejder bl.a. Rådhuset, Arresthuset, Døtreskolen, Dalby Kirke og store ombygninger af Sønder Stenderup Kirke og Sankt Nicolai Kirke.[2] Desuden tegnede han den gamle Toldbod i Aarhus og i Marstal, rådhuse i Ærøskøbing og Varde, et hospital i Vejle samt ledede ombygningen af Gråbrødre Hospital og Kirke i Odense. Slottet(Ribe kunstmuseum)

Han døde i sin embedsstilling den 4. april 1889 i Kolding. Året efter skænkede hans enke en stor samling af hans efterladte arkitekturtegninger til Kunstakademiets Bibliotek.

Værker

[redigér | rediger kildetekst]
Reykjavik Domkirke

I Flensborg

[redigér | rediger kildetekst]
  • Byplan, bl.a. for Rådhusgade/Rathausstrasse (1854)
  • Sprøjtehus ved Sankt Hans Kirke (1851, nedrevet)
  • Hargens hus, nu Lutherhaus, Søndergravene/Südergraben 59 (1852)
  • Ombygning af byejendom, Storegade/Große Straße 48 (1852, stærkt ændret)
  • Regerings- og retsbygning (nu varehus), nordisk oldsagsmuseum (indrettet 1861-63)
  • Stænderbygning, Holmen (1853-60, nedrevet)
  • Dansk borgerskole, Nørregravene (1854-55)
  • Ejendom, nu Stadtsparkasse, Holmen 10 (1855)
  • Lauths villa, Rebslagerbane/Rebschlagerbahn 34 (1855)
  • Ombygning og udvidelse af latin- og realskolen, Rødegade (1857-60)
  • Skolefilial, Rødegade (1858, fra 1864 katolsk skole, nedrevet)

Andetsteds

[redigér | rediger kildetekst]

Ombygninger og restaureringer

[redigér | rediger kildetekst]

Projekter i Flensborg

[redigér | rediger kildetekst]
  • Butiksarkade, Nørretorv (1853)
  • Bro over Møllestrømmen (1854)
  • Fængsel (1856)
  • Børneasyl og skole, Johannesstræde (1857)
  • Villaer m.m.

Projekter andetsteds

[redigér | rediger kildetekst]

Dekorative arbejder

[redigér | rediger kildetekst]

Skriftlige arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tegnebog i progressivt System, 1-5, 1843-47, svensk udgave 1849.

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]
  • Blåhøj Kirke
    Blåhøj Kirke
  • Filskov Kirke
    Filskov Kirke
  • Jels Kirke
    Jels Kirke
  • Sommersted Kirke
    Sommersted Kirke
  • Obbekjær Kirke
    Obbekjær Kirke
  • Ødis Kirke
    Ødis Kirke
  • Tyrstrup Kirke
    Tyrstrup Kirke
  • Dalby Kirke
    Dalby Kirke
  • Gram Sygehus
    Gram Sygehus
  • Varde gamle rådhus
    Varde gamle rådhus
  • Toldbygning, Haderslev
    Toldbygning, Haderslev
  • Kunstmuseet i Ribe set fra haven
    Kunstmuseet i Ribe set fra haven
  • Kunstmuseets lysthus, Ribe
    Kunstmuseets lysthus, Ribe

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ida Haugsted: "L.A. Winstrups rejse til Island", Architectura, 20 (1998).
  • Kristian Berg Nielsen: "L.A. Winstrup - en europæer i grænselandet", i Kasper Lægring & Badeloch Vera Noldus (red.), Skjulte skatte i grænselandet: Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten, Frederiksberg: Bianco Luno 2010. ISBN 9788799246267
  • Erik Bondo Svane: L.A. Winstrups vigtigste Arbejder, særtryk af Sønderjydske Aarbøger, Aabenraa 1947.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Opslag Nr. 83 - Døde Mænd 1889, Kirkebog 1878 - 1891 Kolding Sct Nikolaj, set på Danish Family Search
  2. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=241 Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine Bibliografi på Kolding Leksikons hjemmeside. Hentet 11-01-2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=L.A._Winstrup&oldid=11528986"