(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Lombard-effekten - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Lombard-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Musvitten synger med en højere frekvens i støjforurenede bymæssige omgivelser end i mere stille omgivelser. Det hjælper den til at blive hørt gennem støjen, hvilket ellers ville forringe artsfællers mulighed for at høre dens sang.[1] Musvitten skifter til en anden frekvens ved at vælge en sangtype, hvis frekvenser i mindre grad er til stede i lydbilledet.[2]

Lombard-effekten er den ubevidste tilbøjelighed hos mennesker til at tale højere i et støjfyldt miljø.[3][4] Den højere tale omfatter ikke kun en øget lydstyrke, men også andre akustiske træk som f.eks. tonehøjde, talehastighed og stavelsernes længde.[5][6] Denne kompenserende effekt resulterer i en stigning i forholdet mellem signal og støj, hvilket derfor gør talen mere forståelig.

Lombard-effekten knytter sig til behovet for effektiv kommunikation, idet der er en reduceret effekt ved gentagne ord, hvor forståelighed ikke er vigtig.[4] Da Lombard-effekten er ubevidst, bruges den som et middel til at opdage folk, der simulerer høretab. Undersøgelser af fugle og aber finder, at Lombard-effekten også forekommer hos dyr.[7][8][9]

Lombard-effekten blev opdaget i 1909 af Étienne Lombard, en fransk otolaryngolog.[4][10]

Lombard-tale

[redigér | rediger kildetekst]

Lyttere hører tale (Lombard-tale) optaget med baggrundsstøj bedre, end de hører tale (ikke Lombard-tale), der er optaget i stilhed, hvor der endda er foretaget en efterfølgende støjreduktion i optagelsen. Dette skyldes, at forskellen på normal og Lombard-tale omfatter:[5][6]

Lombard-effekten opstår også efter laryngektomi, når folk, der følger taleterapi snakker med spiserørstale.[14]

Mekanismer

[redigér | rediger kildetekst]

En person kan korrigere sin tale både ved ubevidst at høre sig selv (auditiv feedback) og indirekte ud fra hvor godt en lytter kan forstå vedkommende.[4] Begge processer er involveret i Lombard-effekten.

Auditiv feedback

[redigér | rediger kildetekst]

Den talende kan regulere sin stemme, især amplituden i forhold til baggrundsstøjen, med auditiv feedback, det vil sige ved at høre sin egen stemme. Auditiv feedback er kendt for at have betydning for evnen til at tale, idet det er vist at døvhed påvirker evnen hos mennesker til at tale og hos fugle til at synge.[15][16] Der er blevet fundet neurale netværk i hjernestammen, der muliggør denne ubevidste regulering af stemmen.[17]

Observation af den lyttende

[redigér | rediger kildetekst]

Den talende kan regulere sin stemme på det bevidste plan, idet vedkommende observerer den lyttendes evne til at opfatte det talte.[4] I denne situation bruger den talende sine tidligere erfaringer i støjfyldte omgivelser til at justere sin stemme, for at skabe en effektiv kommunikation. Lombard-effekten har vist sig at være størst på de ord, der er vigtige for lytteren at forstå, hvilket antyder, at sådanne bevidste justeringer er vigtige.[11]

Udvikling fra barn til voksen

[redigér | rediger kildetekst]

Begge disse ovennævnte processer findes hos børn. Der er dog en udvikling fra at Lombard-effekten er knyttet til auditiv feedback hos små børn til at være knyttet til forståelsen for den lyttende hos voksne.[18]

Korsang

[redigér | rediger kildetekst]

Korsangere oplever reduceret feedback af deres egen stemme grundet lyden fra de andre sangere.[19] Dette resulterer i en tilbøjelighed til, at folk i kor synger højere med mindre de kontrolleres af en dirigent. Trænede solister kan kontrollere denne effekt, men en undersøgelse tyder på, at de efter en koncert måske taler højere i støjende omgivelser, fx til festen efter koncerten.[19]

Lombard-effekten optræder også hos dem, der spiller instrumenter som guitar.[20]


Dyrelyde

[redigér | rediger kildetekst]

Menneskelig støjforurening har vist sig at have indflydelse på dyrelyde.[21] Eksperimentelt er Lombard-effekten også fundet hos:

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Slabbekoorn H, Peet M (juli 2003). "Ecology: Birds sing at a higher pitch in urban noise". Nature. 424 (6946): 267. Bibcode:2003Natur.424..267S. doi:10.1038/424267a. PMID 12867967.
  2. ^ Halfwerk, W; Slabbekoorn (2009). "A behavioural mechanism explaining noise-dependent pitch shift in urban birdsong". Animal Behaviour. 78 (6): 1301-1307. doi:10.1016/j.anbehav.2009.09.015.
  3. ^ Zollinger, S. A. & Brumm, H. (2011). The Lombard effect. Current Biology, volume 21, issue 16, PR614-R615. doi:10.1016/j.cub.2011.06.003
  4. ^ a b c d e Lane H, Tranel B (1971). "The Lombard sign and the role of hearing in speech". J Speech Hear Res. 14 (4): 677-709. doi:10.1044/jshr.1404.677.
  5. ^ a b Junqua JC (januar 1993). "The Lombard reflex and its role on human listeners and automatic speech recognizers". J. Acoust. Soc. Am. 93 (1): 510-24. Bibcode:1993ASAJ...93..510J. doi:10.1121/1.405631. PMID 8423266. Arkiveret fra originalen 2013-02-23.
  6. ^ a b Summers WV, Pisoni DB, Bernacki RH, Pedlow RI, Stokes MA (september 1988). "Effects of noise on speech production: acoustic and perceptual analyses". J. Acoust. Soc. Am. 84 (3): 917-28. Bibcode:1988ASAJ...84..917S. doi:10.1121/1.396660. PMC 3507387. PMID 3183209. Arkiveret fra originalen 2013-02-23.
  7. ^ Brumm H (juni 2004). "Causes and consequences of song amplitude adjustment in a territorial bird: a case study in nightingales". An. Acad. Bras. Ciênc. 76 (2): 289-95. doi:10.1590/s0001-37652004000200017. PMID 15258642.
  8. ^ Lombard É (1911). "Le signe de l'élévation de la voix". Annales des Maladies de l'Oreille et du Larynx. XXXVII (2): 101-9.
  9. ^ a b Patel R, Schell KW (februar 2008). "The influence of linguistic content on the Lombard effect". J. Speech Lang. Hear. Res. 51 (1): 209-20. doi:10.1044/1092-4388(2008/016). PMID 18230867. Arkiveret fra originalen 2013-04-14.
  10. ^ Winkworth AL, Davis PJ (februar 1997). "Speech breathing and the Lombard effect". J. Speech Lang. Hear. Res. 40 (1): 159-69. doi:10.1044/jslhr.4001.159. PMID 9113867.
  11. ^ Vatikiotis-Bateson E, Chung V, Lutz K, Mirante N, Otten J, Tan J (2006). "Auditory, but perhaps not visual, processing of Lombard speech". J. Acoust. Soc. Am. 119 (5): 3444. Bibcode:2006ASAJ..119.3444V. doi:10.1121/1.4786950. Arkiveret fra originalen 2012-07-10.
  12. ^ Zeine L, Brandt JF (september 1988). "The Lombard effect on alaryngeal speech". J Commun Disord. 21 (5): 373-83. doi:10.1016/0021-9924(88)90022-6. PMID 3183082.
  13. ^ Waldstein RS (november 1990). "Effects of postlingual deafness on speech production: implications for the role of auditory feedback". J. Acoust. Soc. Am. 88 (5): 2099-114. Bibcode:1990ASAJ...88.2099W. doi:10.1121/1.400107. PMID 2269726.
  14. ^ Konishi M (august 1965). "Effects of deafening on song development in American robins and black-headed grosbeaks". Z Tierpsychol. 22 (5): 584-99. PMID 5879978.
  15. ^ Hage SR, Jürgens U, Ehret G (juni 2006). "Audio-vocal interaction in the pontine brainstem during self-initiated vocalization in the squirrel monkey". Eur. J. Neurosci. 23 (12): 3297-308. doi:10.1111/j.1460-9568.2006.04835.x. PMID 16820019.
  16. ^ Amazi DK, Garber SR (december 1982). "The Lombard sign as a function of age and task". J Speech Hear Res. 25 (4): 581-5. doi:10.1044/jshr.2504.581. PMID 7162159. (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ a b Tonkinson S (marts 1994). "The Lombard effect in choral singing". J Voice. 8 (1): 24-9. doi:10.1016/S0892-1997(05)80316-9. PMID 8167784.
  18. ^ Johnson CI, Pick HL, Garber SR, Siegel GM (juni 1978). "Intensity of guitar playing as a function of auditory feedback". J. Acoust. Soc. Am. 63 (6): 1930-1933. Bibcode:1978ASAJ...63.1930J. doi:10.1121/1.381900. PMID 681625. Arkiveret fra originalen 2012-07-10.
  19. ^ Brumm H., H; Slabbekoorn H. (2005). Acoustic communication in noise. Advances in the Study of Behavior. Vol. 35. s. 151-209. doi:10.1016/S0065-3454(05)35004-2. ISBN 978-0-12-004535-8.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lombard-effekten&oldid=11077398"