Ludvig Heiberg
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Ludvig Heiberg | |
|---|---|
| Født | 12. september 1760  |
| Død | 21. september 1818 (58 år) |
| Søskende | P.A. Heiberg |
| Barn | Johan Christian Heiberg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Lærer |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ludvig Heiberg (født 12. september 1760, død 21. september 1818) var en dansk rektor.
Ludvig Heiberg var bror til forfatteren Peter Andreas Heiberg, blev født i Vordingborg og gik i latinskolen sammesteds, hvorfra han dimitteredes 1777. Næste år tog han filosofisk, 1783 filologisk eksamen og 1785 magistergraden i filologi. 1786 blev han konrektor ved Ribe Katedralskole, 1797 rektor ved Katedralskolen i Odense, hvor han virkede til sin død; siden 1810 var han titulær professor. I 1816 blev han optaget i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.
Han har skrevet en betydelig mængde mindre afhandlinger, som for største delen findes spredte omkring i tidsskrifter og skoleprogrammer. En del af dem drejer sig om skolespørgsmål som forholdet mellem skolen og hjemmet, skoletugten og skolens reform. I andre behandler han dansk leksikografi, især i tilknytning til Benjamin Georg Sporons bekendte værk om Enstydige danske Ords Bemærkelse, hvoraf han leverede en ny udgave med en levnedsbeskrivelse af Sporon og enkelte tillæg (1807); i anledning heraf blev han opfordret til og påtog sig også at arbejde med på Videnskabernes Selskabs Ordbog, men nåede næsten ikke at få udrettet noget.
Af arbejder i den klassiske filologi har han kun leveret nogle mindre bidrag til den græske leksikografi (i et program fra Odense 1815) og desuden danske oversættelser af en del skrifter af Lukian; disse har vel adskillige vellykkede steder, men i det hele taget er deres danske sprogform dog ikke meget tiltalende og blev også genstand for kritik på hans egen tid.
Han ægtede 4. maj 1790 Francisca Mathilde Hansen (født i København 11. februar 1770, død i Odense 15. april 1836), datter af kancelliråd, brygger og rådmand Jens Hansen.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
- N.M. Petersen, Den danske Literaturs Historie, V.
- Christian Molbech, Videnskabernes Selskabs Historie, s. 395.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af M.Cl. Gertz i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 7. bind, side 252, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |