(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Martin Buchan - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Martin Buchan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Martin Buchan
Personlig information
Fulde navn Martin McLean Buchan
Født 6. marts 1949 (75 år)
Aberdeen, Skotland
Position Midterforsvarer
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1965–1972 Aberdeen 134 (9)
1972–1983 Manchester United 456 (4)
1983–1985 Oldham Athletic 28 (0)
Landshold
1971–1978 Skotland 34 (0)
Træner for
1985 Burnley
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Martin McLean Buchan (født 6. marts 1949 i Aberdeen, Skotland) er en tidligere skotsk fodboldspiller (midterforsvarer) og manager.

Buchan startede sin klubkarriere i hjembyens fremmeste klub, Aberdeen F.C. Her var han tilknyttet i syv sæsoner, og var med til at vinde den skotske FA Cup i 1970.[1] I februar 1972 blev han solgt til den engelske storklub Manchester United for en pris på 120.000 britiske pund, hvilket gjorde ham til det dengang dyreste indkøb i Uniteds historie.[2]

I de næste 11 sæsoner var Buchan tilknyttet Manchester United, og spillede over 450 ligakampe for klubben. Han var med til at vinde FA Cuppen med klubben i 1977 efter finalesejr over ærkerivalerne Liverpool. I 1983 forlod han klubben, og sluttede sin karriere af med at spille to sæsoner hos Oldham Athletic.

Buchan spillede desuden 34 kampe for det skotske landshold.[3] Hans første landskamp var et opgør mod Portugal 13. oktober 1971, hans sidste en kamp 29. november 1978, også mod Portugal. Han repræsenterede sit land ved både VM i 1974 i Vesttyskland.[4] og VM i 1978 i Argentina.[5] I 1974 spillede han to af skotternes kampe, mens han var på banen i samtlige landets tre opgør i 1978.

Buchan blev i 2013 optaget i Scottish Football Hall of Fame.

Skotsk FA Cup

Engelsk FA Cup

  1. ^ "National-Football-Teams.com: Martin Buchan". Hentet 2014-08-09. (engelsk)
  2. ^ "Franlymrspencer.blogspot: A Moment in Time - 1973-74 When Man United Were Relegated". 2012-12-27. (engelsk)
  3. ^ "scottishfa.co.uk: Martin Buchan". Hentet 2014-08-09. (engelsk)
  4. ^ "RSSSF: 1974 World Cup". Hentet 2014-08-09. (engelsk)
  5. ^ "RSSSF: 1978 World Cup". Hentet 2014-08-09. (engelsk)