(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Nordlandsbanen - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Nordlandsbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordlandsbanen
En NSB Di 4-trukket tog ved Saltfjellet
Overblik
TypeJernbane
SystemJernbanen i Norge
EndestationerTrondheim Centralstation
Bodø Station
Antal stationer43
Drift
Åbnet22. juli 1882 (1882-07-22) (til Hell)
1. februar 1962 (til Bodø)
Ejer(e)Jernbaneverket
Operatør(er)NSB
CargoNet
Cargolink
Rullende materielClass 92, Class 93, Di 4, Vossloh Euro
Teknisk
Strækningslængde729 km
Antal sporEnkelt
Sporvidde1.435 mm (4 ft 8 12 in)
ElektrificeringNej
Linjekort
728,75 Bodø 1961
til Dreyfushammaren
720,72 Mørkved 1987
719,38 Støver 1962
710,75 Tverrlandet 1961
704,00 Oteråga 1962
685,62 Valnesfjord 2001
Sommarsetlia
Polarlinjen
674,23 Fauske 1958
Sulitjelmalinjen
Finneid 1956
Tuva
Langrudodden
Skruhammaren
660,12 Setså 1958
Nonshøgda
647.76 Rognan 1958
sidespor
634,44 Røkland 1955
627,00 Rusåga 1955
621,45 Trettnes 1955
610,80 Kjemåga 1955
602,15 Lønsdal 1947
592,42 Semska 1947
højeste punkt 680 m over h.
581,46 Stødi 1947
579,30 Polarkredsen 1993–2004
571,09 Bolna 1947
561,83 Krokstrand 1947–1989
552,17 Hjartåsen 1947
543,05 Dunderland 1945
til Ørtfjellmoen
535,49 Ørtfjell 1945–1959
534,63 Ørtfjell 1983
527,35 Grønfjelldal 1942–1974
starten på Dunderlandsbanen
til Storforsen
522,88 Storforshei 1942
Illhollia
512,65 Skonseng 1942
506,51 Mjølalia 1942
500,85 Gullsmedvik 1942
til Rana Gruber
til Mellomvika
Mo i Rana Godsterminal
497,98 Mo i Rana 1942
til Mo industripark
485,77 Dalselv 1942
473,05 Finneidfjord 1942
468,68 Bjerka 1942
464,85 Røsså 1942
458,82 Selhornvik 1942
Hattneset
447,61 Elsfjord 1941
440,77 Dreyvatn 1941
432,03 Toven 1941
425,21 Drevja 1941
423,31 Forsmo 1946
spor til Arbor Mosjøen
419,49 Holandsvika 1941
414,62 Søfting 1941–1989
Åsmulen
til Mosjøen Havn
406,01 Mosjøen 1940
393,78 Kvalfors 1940
388,93 km Eiterstraum(2005)
378,63 Laksfors 1940
367,24 Trofors 1940
354,49 Svenningdal 1940
339,37 Holmvassås 1940
331,69 Sefrivatn 1940
til Sefrivatn pukkverk
321,74 Majavatn 1940
313,04 Smalåsen 1940
302,57 Bjørnstad 1940
290,25 Namsskogan 1940
277,27 Brekkvasselv 1940
266,05 Flåtådal 1940
254,64 Lassemoen 1940
Folmerelva
243,68 Aunfoss 1940
235,79 Harran 1940
Gløshaugen
228,66 Gartland 1940
Husfjellet
219,54 Grong 1929
Namsosbanen
212,72 Formofoss(1929)
199,06 Lurudal 1929
194,66 Myrset 1929
190,72 Agle(1929)
181,64 Snåsa 1926
173,57 Jørstad 1926
Heggesbekk –1972
154,10 Valøy 1926
Tiltnes –1987
144,50 Stod(1926-1996)
136,66 Sunnan 1905
133,17 Fossemvatnet 1909–1972
130,34 Byafossen 1905
til Nordsidleiret
125,50 Steinkjer 1905
til Sørsidleiret Havn
118,76 Vist 1905–1990
114,84 Mære 1917
112,93 Sparbu 1905
Vollan –1990
105,47 Røra 1905
Bjørga
100,58 Fleskhus
96,23 Verdal 1904
til Verdal Havn
93,70 Bergsgrav 1977
Rinnan sidespor
91,63 Rinnan 1904
Østborg
85,18 Røstad 2001
84,54 Elberg 1968
til Havnevegen
83,90 Levanger 1902
83,30 Sykehuset Levanger
Eggen 1938
76,01 Skogn 1902
til Fiborgtangen
69,65 Ronglan 1902
64,83 Hammerberg 1939
61,40 Åsen 1902
57,43 Vudu 1950
50,55 Langstein 1902
44,94 Alstad 1902–1993
41,90 Skatval
39,91 Vold 1938-1990
34,67 Stjørdal 1902
sidespor
VærnesTrondheim Lufthavn, Værnes 1994
32,64 Sandferhus 1953–1989
Meråkerbanen
31,54 Hell 1881
27,70 Muruvik 1921
27,68 til Muruvika
25,10 Solbakken 1959
til Hommelvik Havn
23,75 Homla
23,14 Hommelvik 1881
til Hommelvik Havn
22,30 Hallstad 1912
20,36 Roten
18,55 Midtsandan 1898
16,62 Torp
15,90 Nedre Malvik
15,53 Haugan
14,77 Malvik 1881
13,76 Vikhamarløkka
12,69 Vikhammer 1893
11,71 Saksvik
11,08 Hundhammeren
Være
7,42 Ranheim 1881
spor til Ranheim Papirfabrikk
6,63 Presthus
4,91 Charlottenlund 1899
4,45 Rotvoll 1909
3,49 Leangen 1881
Stavne-Leangenbanen
2,91 Ladalen 1989
1,77 Lilleby 1967
1.02 til Nedre Elvehavn
0,99 Lademoen 1904
0,00 Trondheim C 1881

Nordlandsbanen er navnet på den del af det norske jernbanenet som forbinder Bodø og Trondheim. Den første del Trondheim-Hell(-Sverige) stod færdig i 1881. Fortsættelsen til Steinkjer var færdig i 1905 og til Grong i 1929. Hele strækningen frem til Bodø var fuldført og blev officielt åbnet 7. juni 1962. Under 2. verdenskrig byggede krigsfanger delen nord for Grong. Tyskerne planlagde en jernbane til Kirkenes, og startede byggelsen nord for Fauske, mod Drag i Tysfjord, men dette arbejde blev stoppet ved befrielsen i 1945.

Banen er 729 km lang og er ikke elektrificeret. Strækningen mellem Trondheim og Steinkjer er en del af Trønderbanen, og er kraftigt trafikeret. Strækningen mellem Bodø og Rognan har en del lokaltogstrafik.

Persontrafikken på Nordlandsbanen befordres med motorvogne af typen NSB type 93 og i togsæt trukket af lokomotivet Di. 4. Godstrafikken benytter CD 66- og Di. 8-lokomotiver i togsættene.

Forkæmpere har arbejdet for en udvidelse af Nordlandsbanen videre mod nord, men planerne for Nord-Norgebanen blev lagt på is af Stortinget i begyndelsen af 1990erne.

[redigér | rediger kildetekst]