Piz Buin
Piz Buin | |
---|---|
Højeste punkt | |
Højde | 3.312 moh. |
Primærfaktor | 537 m. |
Koordinater | 46°51′N 10°6′Ø / 46.850°N 10.100°Ø |
Geografi | |
Land | Østrig og Schweiz |
Bjergområde | Silvretta |
Bestigning | |
Første bestigning | 1865, I.A. Specht og J. Weilenmann |
Piz Buin ( [ˌpits buˈiːn] ?) er med 3.312 moh det højeste bjerg i Vorarlberg i Østrig, og en af de højeste toppe i bjergkæden Silvretta, hvor det højeste er Piz Linard (3.410 m). Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen fra øst mod vest.
Det oprindelige navn på rætoromansk i den schweiziske kanton Graubünden er Piz Buin Grand. En bjergtop i nærheden kaldes Piz Buin Pitschen, og har samme form, men er lidt lavere (3.255 m).
Piz Buin kan bestiges fra Wiesbadener-hytten i Østrig, hvis man krydser Vermuntgletsjeren, klatrer op af Wiesbadener-ryggen og går over Ochsentalergletsjeren til Buin-bruddet. Fra bruddet kan man gå i zigzag op mod toppen, hvor man skal overvinde en 20 meter stejl skråning før man kommer helt til tops, der er markeret med et gammelt trækors.
Andet
[redigér | rediger kildetekst]Navnet Piz Buin er også brugt som varemærke for et firma i Vorarlberg, der fremstiller solcreme.