(Translated by https://www.hiragana.jp/)
Sara Omar - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Sara Omar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sara Omar
Sara Omar på scenen i Aarhus i 2018.
Personlig information
Fulde navnSara Omar
Født21. august 1986 (38 år)
Sulaymaniyah, Kurdistan
NationalitetDanmark Dansk[1] Kurdistan (Irak) Kurdisk[1]
SprogKurdisk, dansk, engelsk, arabisk og persisk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRomanforfatter, stud.scient.pol.
Aktive år2004 - i dag
Kendt forDødevaskeren og Skyggedanseren
GenreRoman, samfundskritik, ligestilling
Nomineringer og priser
Nomineringer
Udmærkelser
Eksterne henvisninger
saraomar.dk
profil på Facebook
profil på Instagram
profil på Twitter
profil på YouTube

Sara Omar (kurdisk: سارا عومه‌ر; født 21. august 1986 i Sulaymaniah i den kurdiske del af Irak) er en dansk-kurdisk statskundskabsstuderende og romanforfatter. Hun er den første internationalt anerkendte kvindelige romanforfatter fra Kurdistan[25].

Sara Omar stammer fra Kurdistan, men flygtede på grund af krig i slutningen af 90'erne og har boet i Danmark siden 2001. Hun har tidligere læst jura, men har senere taget en bachelor i statskundskab og læser på kandidatuddannelsen[1].

Sara Omar fik sit gennembrud med romanen Dødevaskeren i november 2017. To år efter udkom Skyggedanseren, der er en opfølger til gennembrudsromanen.

Sara Omar har vundet flere priser for sit virke, bl.a. i 2019 Menneskerettighedsprisen, der bliver uddelt af Rådet for Menneskerettigheder.[26]

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Sara Omar er født i 1986 i storbyen Sulaymaniah i Kurdistan - den samme by, som hovedpersonen Frmesk i Sara Omars romaner er født i. I bogen hedder byen dog Zamwa, som er Sulaymaniahs tidligere navn. Byen ligger mellem bjergene Azmer, Goyija, Qaiwan, Baranan og Tasluja-bakkerne. Tidligere var byen hovedstad i fyrstedømmet Baban fra 1784 til 1850. Siden byens grundlæggelse har den været samlingspunkt for digtere, forfattere, kunstnere og andre intellektuelle.

Hun voksede op under Iran-Irak-krigen (1980-1988), som udviklede sig til Irak-Kuwait-konflikten (1990-1991), også kendt som Golfkrigen. Hun boede i nabobyen til Halabja og oplevede giftgasangrebet den 16. marts 1988.[27][28]

Foruden giftgasangrebet i Halabja levede Sara Omar også i Kurdistan under Anfal-kampagnen, folkedrabet mod kurderne, i slutningen af 1980'erne. Mange af hendes slægtninge blev ofre for krigen, der varede fra 1986 til 1989.[28] Anfal-kampagnen har sit navn fra Sura al-Anfal i Koranen. Den tidligere irakiske baathistiske regering anvendte det som kodenavn for systematiske angreb mod civilbefolkningen og Peshmerga. Ovenstående har Sara Omar valgt til at være bagtæppe for sine romaner.

I en tidlig alder måtte hun flygte fra Kurdistan på grund af krig, og som 15-årig kom hun til Danmark, hvor hun gjorde sin skolegang færdig og begyndte på universitetet.

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Sara Omar har skrevet digte og malet, lige fra hun var fire år gammel. Hun deltog i 2012 i WEYA, en international festival for 1000 af verdens mest talentfulde unge digtere fra 100 forskellige lande.[29]

Tidligere har Sara Omar forsøgt at få udgivet sine litterære værker i Mellemøsten, men blev afvist. De første mange år skrev hun under et pseudonym og udgav sig for at være en mand.

Siden 2004 har Sara Omar skrevet digte og kritiske debatindlæg i mellemøstlige medier om kvindelig omskæring, incest, seksuelle overgreb, æresforbrydelser, æresdrab, social kontrol, kvindeundertrykkelse og rettigheder for homoseksuelle, handicappede, børn og kvinder i de patriarkalske samfund.

Inden hun slog igennem med sine romaner, har Sara Omar fået udgivet et digt i litteraturmagasinet Kritiker i 2014.[30] Digtet hedder "Floden af smerte, der fortsætter sin vandring", og det er dedikeret til hendes mor.

Ligeledes bidrog hun med digtet Barndommens tavshed, da Dansk PEN udgav antologien Ord på flugt. Antologien var skrevet af forfattere og journalister, der alle havde det til fælles, at de var flygtet fra krigshærgede lande.[31]

Romaner

[redigér | rediger kildetekst]

30. november 2017 udkom Sara Omars debutroman Dødevaskeren, som hun blandt andet fik Læsernes Bogpris for.[32] Debutromanen har solgt over 100.000 eksemplarer, hvoraf de 50.000 blev solgt den første måned efter udgivelsen.[32]

To år senere, 26. november 2019, udkom opfølgeren Skyggedanseren, og for den fik hun boghandlernes litteraturpris De Gyldne Laurbær[33]. I løbet af to måneder solgte den 50.000 eksemplarer.

Begge Sara Omars romaner er udkommet på Politikens Forlag, og de er solgt til udgivelse på svensk, norsk, serbisk, makedonsk og fransk.

I 2019 åbnede Sara Omar Bogforum i Bellacenteret, mens hun tidligere på året holdt åbningstalen ved CPH:DOX[34].

Sara Omar optræder også på litteraturfestivaler, herunder Bogforum, Litt Talk, Ordkraft, Litterature Exchange og internationale SILK i Skudeneshavn i Norge.

Desuden har hun bl.a. optrådt til Politiken Live, Louisiana Live, hos Huset Zornig og med Jan Grarup på Det Kongelige Teater.

Tvist

[redigér | rediger kildetekst]

I 2021 udbrød en offentlig debat om Sara Omars person og fortælling[35]. Sara Omar krævede, at en dokumentarfilm om hende, som komikeren Omar Marzouk og instruktøren Manyar Parwani stod for, blev stoppet.[36] Opgøret udviklede sig til en retssag ved Retten på Frederiksberg,[37][38] der i februar 2022 afgjorde, at Sara Omar havde ret til at håndhæve ophavsretten over de omstridte optagelser, mod at hun stillede en sikkerhed på 250.000 kroner.[39] Producenterne bag optagelserne kærede byrettens afgørelse til Østre Landsret,[40] som i april 2023 stadfæstede byrettens afgørelse.[41] Forbuddet mod at offentliggøre optagelserne blev opretholdt, så længe Sara Omar kunne stille den økonomiske sikkerhed på en kvart million, og de to filmfolk skulle hver betale 150.000 kroner i sagsomkostninger.[42] Både Manyar Parwani og Omar Marzouk forsøgte at indbringe denne afgørelse for Højesteret, og anmodede Procesbevillingsnævnet om tilladelse hertil. En sådan tilladelse kan kun gives, hvis sagen vedrører spørgsmål af principiel karakter. Men nævnet har den 16. august afgjort, at man ikke vil give tilladelse. Begrundelsen er, at sagen ifølge nævnet ikke vedrører et spørgsmål af principiel karakter. Afgørelsen er endelig og kan dermed ikke appelleres.[43]Manyar Parwani blev af Københavns Politi tiltalt for hærværk og blev 12. december 2023 i Københavns Byret dømt for hærværk, fordi han på et tidspunkt under deres samarbejde i vrede havde kastet Sara Omars mobiltelefon ud over balkonen fra et hotel, så den blev totalskadet.[44][45]Selve opgøret mellem Sara Omar og blandt andre Parwani skulle oprulles i en anden dokumentar, produceret af Laud People. I begyndelsen af september 2023 meddelte DR imidlertid, at denne dokumentar var udskudt på ubestemt tid.[46]

Frivilligt arbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Sara Omar har i en række sammenhænge deltaget i arrangementer med fokus på udsatte og voldsramte grupper. Hun har holdt oplæg om bl.a. æresrelaterede forbrydelser, seksuel frigørelse og negativ social kontrol for Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology,[47] om sin roman Dødevaskeren og voldens anonymitet for paraplyorganisationen Interkulturelt Kvinderåd og Tingbjerg-kvindeforeningen Eves Univers,[48] hos FN-forbundet om, hvad Danmark skal kæmpe for i FN's kvindekommission,[49] og for Mino Danmark ved kvindernes internationale kampdag.

Hun har optrådt i kampagner for Amnesty International[50] og for Danner, hvor hun har deltaget i projektet "Livet efter volden" om voldsramte og udsatte børn og kvinder.[51]

Hun er ambassadør for DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur[52], Dansk Kvindesamfund, ungdomsorganisationen Crossing Borders og den svenske organisation GAPF, der bekæmper æresrelateret vold.

Kort efter udgivelsen af Dødevaskeren blev Sara Omar inviteret til at holde en nytårstale i Deadline på DR2, hvor hun havde fokus på den voldelige verden, som nogle muslimske kvinder lever i.[53]

Sara Omar sidder i Expert Advisory-panelet for kommunikationsgruppen Arts & Globalization.[54]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

Erik Hoffmeyers rejselegat blev tilbage i 2015 tildelt Sara Omar. Rejselegatet på 25.000 kroner har til formål at dygtiggøre personer, der har ydet en særlig indsats inden for det samfundsvidenskabelige domæne. Det ene af de to legater, der uddeles, tildeles fortrinsvis til en person, der er flygtet til Danmark.[55]

Årets Victor 2018 blev også givet til Sara Omar. Prisen er tildelt for hendes engagement i at tale om overgreb mod kvinder i indvandrermiljøer.[56]

I 2018 vandt Sara Omar Læsernes bogpris for Dødevaskeren,[32] og for Skyggedanseren vandt hun De Gyldne Laurbær 2019.[33] I 2019 modtog hun Rådet for Menneskerettigheders menneskerettighedspris. Ved prisoverrækkelsen holdt hun en tale om børn og kvinders rettigheder, der senere blev udgivet som kronik i Jyllands-Posten.[57]

I 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris sammen med Sofie Jama og Aydin Soei. De tre forfattere modtog prisen, fordi de hver især "repræsenterer stemmer, der vil udvikle og præge indvandrerdebatten og medvirke til at ændre forståelsen af migrationen både indefra og udefra."[24] Yderligere modtog Sara Omar i 2019 ELLE Style Awards som Årets Kvinde "for sin storsælgende roman Dødevaskeren, der løfter sløret for en mandsschauvenistisk kultur, der har taget Islam som gidsel"[58]

I 2021 modtog hun Bjørnsonprisen.[59]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Tidsskrifter og debat

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "Sara Omar". Politikens Forlag. Hentet 10. december 2017.
  2. ^ Berlingske (11. november 2018). "Stem nu: Hvem skal være Årets dansker 2018?". Berlingske.
  3. ^ Thomas Lekfeldt (11. november 2018). "Mens jeg skrev, handlede det kun om at overleve". Berlingske.
  4. ^ Maria Frederikke Munch Thorgaardt (22. november 2018). "Fem minutter med forfatter Sara Omar". ELLE.
  5. ^ Politikens Forlag (15. oktober 2018). "Sara Omar shortlistet". Politikens Forlag. Arkiveret fra originalen 10. december 2018. Hentet 9. december 2018.
  6. ^ BogForum (15. oktober 2018). "De Nominerede til BogForums Debutantpris". BogForum. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2018. Hentet 9. december 2018.
  7. ^ Politiken (24. september 2019). "Her er de nominerede til Hørups Debatpris".
  8. ^ "Sara Omar får De Gyldne Laurbær for opgør med kvindehad". Ritzau/TV 2. 30. januar 2020.
  9. ^ Jeppe Bangsgaard (12. marts 2018). "De nominerede er fundet: Hvem skal have Læsernes Bogpris 2018?". Berlingske.
  10. ^ ELLE Style Awards (10. maj 2019). "Årets Kvinde". ELLE Style Awards.
  11. ^ Gladsaxe Bladet (24. april 2018). "Omstridt forfatter får ytringsfrihedspris". Gladsaxe Bladet. Arkiveret fra originalen 7. maj 2018. Hentet 7. maj 2018.
  12. ^ Danmarks Biblioteksforening (12. april 2018). "Sara Omar vinder Læsernes Bogpris 2018". Danmarks Biblioteksforening. Arkiveret fra originalen 7. maj 2018. Hentet 7. maj 2018.
  13. ^ Poul Madsen (11. februar 2018). "Årets Victor til Sara Omar". Ekstrabladet.
  14. ^ a b Mads Kastrup (11. februar 2018). "Jeg er ikke ene om at være mor til en dræbt datter". Ekstrabladet. Arkiveret fra originalen 17. marts 2018. Hentet 31. marts 2018.
  15. ^ Politikens Forlag (12. februar 2018). "Sara Omar får Årets Victor". Politikensforlag.dk. Arkiveret fra originalen 1. april 2018. Hentet 31. marts 2018.
  16. ^ Saxo (12. februar 2018). "Sara Omar får prisen som Danmarks modigste forfatter". Saxo.dk. Arkiveret fra originalen 1. april 2018. Hentet 31. marts 2018.
  17. ^ Sara Omar (11. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com.
  18. ^ Peter Boier (5. marts 2018). "Årets Victor har sat livet på spil: - Jeg har brudt tavsheden". Ekstrabladet.
  19. ^ Have Kommunikation (22. marts 2018). "Artbeat Prisen 2018 går til Historien om Danmark". Mynewsdesk.dk. Arkiveret fra originalen 1. april 2018. Hentet 31. marts 2018.
  20. ^ HAVE kommunikation (2018). "Mød vinderne af Artbeat Prisen 2018". Havekommunikation.dk. Arkiveret fra originalen 1. april 2018. Hentet 31. marts 2018.
  21. ^ Artbeat Prisen (2018). "Nominerede 2018". Artbeatprisen.dk. Arkiveret fra originalen 31. marts 2018. Hentet 31. marts 2018.
  22. ^ Sara Omar (23. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com.
  23. ^ Dansk Flygtningehjælp (2015). "Rejselegat til dansk-kurdisk kunstner". flygtning.dk. Arkiveret fra originalen 21. januar 2018. Hentet 20. januar 2018.
  24. ^ a b "Litterær pris til Omar og Jama. Politikens Forlags hjemmeside 23. juni 2019". Arkiveret fra originalen 19. januar 2021. Hentet 8. marts 2020.
  25. ^ Peyser press (16. november 2019). "سارا عومه‌ر، یه‌كه‌م ژنه‌ ڕۆماننوسی كوردی به‌ جیهانبوو سەمای سێبەری چاپكرد"
  26. ^ Institut for menneskerettigheder (26. november 2019). "Sara Omar hædres med menneskerettighedspris Arkiveret 27. februar 2020 hos Wayback Machine".
  27. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 23, side 159.
  28. ^ a b Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Politikens Forlag. Kapitel 20.
  29. ^ Reuters (2012). African musician gives voice to Kurdish poet’s performance. Al Arabiya News
  30. ^ Tidskrift.nu: Kritiker
  31. ^ Dansk PEN (2016). Ny Dansk PEN antologi ORD PÅ FLUGT. Arkiveret 24. januar 2018 hos Wayback Machine danskpen.dk
  32. ^ a b c Christina Nielsen (13. april 2018). "Sara Omar får Læsernes Bogpris for 'Dødevaskeren Arkiveret 27. februar 2020 hos Wayback Machine'"
  33. ^ a b Kasper Madsbøll Christensen (30. januar 2020). "'Oprivende og kulsort' bog om overgreb og flugt får De Gyldne Laurbær". DR.dk.
  34. ^ Sara Omar (2019). Facebook.
  35. ^ Striden raser: Hvem lyver? Forfatteren eller filminstruktøren?, Politiken, 15. oktober 2021.
  36. ^ Sara Omar i krig: Vil stoppe dokumentar, Ekstra Bladet, 7. februar 2022.
  37. ^ Kampen om usandhederne, Weekendavisen, 10. februar 2022.
  38. ^ På værelse 316 sidder Sara Omar. Med sig har hun et sort ringbind. Og sin mor, Berlingske, 13, februar 2022.
  39. ^ Retssag afgjort: Sara Omar kan forhindre optagelser i at blive vist Kulturmonitor, 28. februar 2022.
  40. ^ Producent tager sag om Sara Omar-film til landsretten, Berlingske, 29. marts 2022
  41. ^ Vinder i retten - igen. Ritzautelegram på ekstrabladet.dk 5. april 2023.
  42. ^ De har råbt ad hinanden i afsky. Nu er der faldet dom i Sara Omar-sagen, Berlingske, 5. april 2023
  43. ^ https://www.ekkofilm.dk/artikler/parwaniomar/
  44. ^ Hoff, F. (2023) Manyar Parwani dømt for hærværk. Ekko, 12. december 2023. Hentet 18. juni 2024.
  45. ^ Christensen, C. (2023) Manyar Parwani opgiver injuriesag mod Ekko. Ekko, 14. december 2023. Hentet 18. juni 2024.
  46. ^ Sara Omar-dokumentar udsat for anden gang, Ekko, 6. september 2023.
  47. ^ TV2 Fyn (8. juni 2018). "Odense huser kæmpe lægevidenskabelig kongres"
  48. ^ Facebook-opslag for Kulturhuset Pilegården 10. august 2018
  49. ^ FN-forbundet: Samtale med menneskerettighedsforkæmper & forfatter Sara Omar
  50. ^ Amnesty International: Verdens vigtigste ord. Arkiveret 1. marts 2020 hos Wayback Machine"
  51. ^ Danner. "Livet efter volden"
  52. ^ Dansk Institut mod Tortur (6. maj 2019). "Sara Omar og DIGNITY går sammen i kampen mod tortur Arkiveret 27. februar 2020 hos Wayback Machine"
  53. ^ Troels Karlskov (2. januar 2018). "Sara Omar til sine medsøstre: 'Du kan blive fri'". DR.dk
  54. ^ "Arts & Globalization | Expert Advisory Panel". Arkiveret fra originalen 24. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.
  55. ^ https://www.legatbogen.dk/fonden-erik-hoffmeyers-rejselegat/stoetteomraade/9418
  56. ^ Victor-prisen: Fra 1980 til i dag – Ekstra Bladet
  57. ^ Sara Omar (10. december 2012). "I kan ikke gøre min stemme tavs. I kan ikke tilintetgøre en kvinde, der har været tilintetgjort så mange gange før"
  58. ^ Her er alle aftenens vindere - ELLE
  59. ^ Jonassen, Trine Høklie (23. april 2021). "Sara Omar får Bjørnsonprisen". dagbladet.no. Hentet 24. april 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sara_Omar&oldid=11879903"