Shaoguan
![](https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/Shaoguan001.jpg/250px-Shaoguan001.jpg)
![](https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Yunmen_Temple_front.jpg/250px-Yunmen_Temple_front.jpg)
Shaoguan (kinesisk: 韶关; pinyin: Sháoguān) er en kinesisk by på præfekturniveau inde i landet i den nordlige del af provinsen Guangdong i Kina. Befolkningen inden for bygrænserne anslås (2004) til 529.000, men hele præfekturet på 18.380 km² har ca. 3,15 millioner indbyggere. Selve byen hed tidligere Shaozhou.
Centralt i selve byen Shaoguan står Fengcaitårnet, som blev bygget under Ming-dynastiet. Syd for tårnet, i modsat ende af en gågade, ligger Dajianklosteret som stammer fra år 660.
Nær Shaoguan, i distriktet Qujiang, er byen Maba, kendt for fundet af Mabamanden, «Kinas neandertaler». Nær ved er Nanhua-templet, som skal have vært zenbuddhismens vugge omkring år 700 e.Kr.[1] Shaogangs store jern- og stålværk ligger også nær Maba.
I 1589 kom den kendte italienske missionær Matteo Ricci til Shaozhou og byggede en kirke i kinesisk arkitektonisk stil; Den findes ikke længere.
Administrative enheder
[redigér | rediger kildetekst]![](https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3f/Shaoguan_map2005.jpg/250px-Shaoguan_map2005.jpg)
Shaoguan består af tre bydistrikter, fire amter, et autonomt amt og to byamter:
- Bydistriktet Zhenjiang (浈江
区 ), 523 km², 360.000 indbyggere, sæde for præfekturregeringen; - Bydistriktet Wujiang (
武江 区 ), 682 km², 230.000 indbyggere; - Bydistriktet Qujiang (
曲 江 区 ), 1.651 km², 300.000 indbyggere; - Amtet Shixing (
始 兴县), 2.174 km², 240.000 indbyggere; - Amtet Renhua (
仁 化 县), 2.223 km², 220.000 indbyggere; - Amtet Wengyuan (
翁 源 县), 2.234 km², 380.000 indbyggere; - Amtet Xinfeng (
新 丰县), 2.016 km², 240.000 indbyggere; - Det autonome amt Ruyuan Yao (
乳 源 瑶 族 自治 县), 2.125 km², 200.000 indbyggere; - Byamtet Lechang (乐昌
市 ), 2.391 km², 520.000 indbyggere; - Byamtet Nanxiong (
南 雄市 ), 2.361 km², 460.000 indbyggere.
Trafik
[redigér | rediger kildetekst]Jernbane
[redigér | rediger kildetekst]Jingguangbanen, som er toglinjen mellem Beijing i nord og Guangzhou i syd, har stoppested her. Denne stærkt trafikerede jernbanelinje passerer blandt andet også Shijiazhuang, Handan, Zhengzhou, Wuhan og Changsha.
Vej
[redigér | rediger kildetekst]Kinas rigsvej 106 går gennem området. Den løber fra Beijing og passerer blandt andet Hengshui, Kaifeng, Ezhou og Shaoguan på sin vej ned til Guangzhou i Sydkina.
Kinas rigsvej 323 går gennem området. Den begynder i Ruijin i provinsen Jiangxi og fører gennem Guangdong og Guangxi og ender i Lincang i Yunnan, på grænsen til Burma.