dativ

Se også Dativ

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈdaːˌtiv/, [ˈd̥æːˌtˢiwˀ]

Substantiv

dativ fælleskøn

1. (grammatik) Kasus, der markerer noget som værende et indirekte objekt.

Synonymer

• hensynsfald

Bøjning

Ental ubestemt en dativ

Ental bestemt dativen

Flertal ubestemt dativer

Flertal bestemt dativerne

Oversættelser

Engelsk: dative  (en) Finsk: datiivi  (en) Fransk: datif  (fr) Færøsk: hvørjumfall  (fo) Græsk: δοτική  (el) Islandsk: þágufall  (is) intetkøn Italiensk: dativo (it) hankøn Nederlandsk: datief  (nl)

Portugisisk: dativo (pt) hankøn Russisk: дательный  (ru) Spansk: dativo (es) hankøn Svensk: dativ (sv) fælleskøn Tysk: Dativ (de) hankøn

Kilder

• "dativ" i Den Danske Ordbog