(Translated by https://www.hiragana.jp/)
David 1. – Lex

Faktaboks

David 1.

på middelalderligt skotsk-gælisk Dauíd mac Maíl Choluim

Født
1082
Død
24. maj 1153, Carlisle, Cumberland
Levetid - kommentar
Fødselsåret er usikkert
David 1. og Malcolm 4.

David 1. (tv.) og hans efterfølger som Skotlands konge, den unge sønnesøn Malcolm 4. (th.), afbildet på et udsnit af charteret fra Kelso Abbey, 1159.

Af .

David 1. var konge af Skotland fra 1124 og før da jarl af Cumbria 1107-1124. Som konge fremskyndede han feudaliseringen ved bl.a. at lade normanniske adelsslægter bosætte sig i Skotland, og han reorganiserede kirken ved at oprette fem bispedømmer og adskillige klostre.

David var yngste søn af kong Malcolm 3. Canmore af Skotland og dronning Margaret (ca. 1045-1093), der senere blev æret som helgeninde. Efter forældrenes død blev han opdraget ved det engelske hof.

Da hans bror Edgar døde i 1107, blev Skotland midlertidigt delt. En af Davids andre brødre, Alexander 1., blev konge over de nordlige landskaber, og David blev hersker over de sydlige dele af landet som jarl af Cumbria, indtil Alexander døde i 1124.

Fra 1127 involverede David sig i engelsk politik, men koncentrerede sig også om Skotlands indre forhold.

Davids eneste søn, prins Henrik af Skotland (1114-1152), døde året før David, hvorfor sønnesønnen Malcolm 4. i stedet efterfulgte ham som konge.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig